Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig politik og økonomi (2015)

Udgave: Udarbejdet af: Tilknyttet censorkorps:
2015 Fagstudienævnet for Statskundskab og samfundsfag Censorkorpset for statskundskab/samfundsfag
Ikrafttrædelsesdato: Godkendt af: Uddannelsen giver ret til betegnelsen:
01-09-2015 Dekanen for Aarhus BSS Bachelor (BSc) i offentlig politik og økonomi
Bachelor of Science (BSc) in Public Policy
Normering:
180 ECTS

Indhold

  1. Om uddannelsen
  2. Uddannelsens struktur
  3. Generelle regler
  4. Ændringer til studieordningen

1. Om uddannelsen

1.1 Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder

Formålet med bacheloruddannelserne er at

  1. indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdets/fagområdernes teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen,
  2. give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets/fagområdernes relevante bestanddele, og
  3. give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse.

1.2 Kompetenceprofil

Uddannelsens formål

Uddannelsen har til formål at give den studerende en bred økonomisk forståelse - samt en grundlæggende forståelse af det politiske system i dets relation til omgivelserne, og opbygningen understøtter, at der i stigende grad gennem den obligatoriske del af studiet arbejdes med sammengængen mellem de national- og samfundsøkonomiske emner og politologiske problemstillinger af såvel teorietisk som empirisk art.


En bachelor i public policy økonomi opnår følgende viden

 

En bachelor i public policy økonomi opnår følgende færdigheder


En bachelor i public policy økonomi opnår følgende kompetencer


1.3 Denne uddannelse giver adgang til

Bacheloruddannelsen i Offentlig politik og Økonomi er en 3-årig afsluttet uddannelse, der bl.a. giver adgang til Kandidatuddannelsen i Økonomi på Aarhus Universitet.

1.4 Overgangsregler

Studerende der er optaget 1.9.2014 overføres til 2015-ordningen pr. 1.9.2015

1.5 Ramme for uddannelsens færdiggørelse

Studerende, der påbegynder uddannelsen med studiestart i efteråret 2016 eller senere, skal senest have afsluttet deres uddannelse 1 år efter den normerede studietid.

Studerende, der har påbegyndt deres uddannelse før den 1. september 2016, skal senest have afsluttet deres uddannelse 1 år efter den resterende normerede studietid opgjort pr. 15. september 2016.

Seneste afslutningstidspunkt vil fremgå på studieselvbetjeningen.

Aarhus BSS har fastsat regler om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke overholder fakultetets regler vedrørende studieinaktivitet.

Reglerne findes på uddannelsens studieportal.

2. Uddannelsens struktur


BA i OP og ØK


Studiediagram
Bacheloruddannelsen i offentlig politik og økonomi
obligatorisk
valgfag
tilvalg
støttefag
 

Kommentar til studiediagram:

Når undervisningssproget er dansk og eksamenssproget er på dansk og eksamensspørgsmålet er på dansk kan studerende aflevere eksamensbesvarelse på dansk, norsk, svensk eller engelsk.

1. Semester

30 ECTS

Politologisk introduktionskursus 10 ECTS 1. semester bestået/ikke bestået
1. årsprøve
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:
Målet er, at de studerende efter aktivt at have fulgt faget, kan:

  • Redegøre for kernebegreber knyttet til teorier om og empiriske analyser af sociale forandringer og konflikter, deltagelseskanaler, politiske institutioner, beslutninger samt de internationale politiske og økonomiske omgivelser, herunder EU som politisk system
  • Sammenligne centrale teorier om sociale forandringer og konflikter, deltagelseskanaler, politiske institutioner, beslutninger samt de internationale omgivelser, herunder EU som politisk system
  • Sammenligne og analysere empirisk materiale om sociale forandringer og konflikter, deltagelseskanaler, politiske institutioner, beslutninger samt de internationale omgivelser, herunder EU som politisk system
  • Opstille en politologisk problemstilling og opsøge og anvende relevant faglitteratur og empiriske data, herunder vurdere datakilder og grundlaget for deres tilvejebringelse
  • Opstille og under inddragelse af relevante forskningskriterier vurdere styrker og svagheder ved et forskningsdesign, der kan anvendes til at besvare den opstillede problemstilling.
  • Foretage og vurdere operationaliseringer af teoretisk interessante variabler, herunder med brug af spørgeskemadata, under inddragelse af relevante forskningskriterier.
  • Anvende statskundskabens almindelige metoder til at foretage en selvstændig begrebs- og teoristyret empirisk analyse af et selvvalgt emne inden for dansk politik eller EU. 

Indhold:
Indhold:
Politologisk introduktionskursus giver de studerende en indføring i grundlæggende politologiske begreber og teorier og fokuserer særligt på det danske politiske systems udvikling, organisation og virkemåde samt Danmarks placering i den europæiske og internationale politik. Derved opøves de studerendes evne til at foretage en begrebs- og teoristyret empirisk analyse af et selvvalgt emne inden for dansk politik eller EU, herunder opstilling og vurdering af forskningsspørgsmål og -designs under inddragelse af relevante forskningskriterier.  

Fagets kerneelementer er:
a) Sociale forandringer og konflikter
b) Deltagelseskanaler
c) Politiske institutioner
d) Politiske beslutninger
e) De internationale omgivelser, herunder særligt EU

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:
Faget gennemføres i efterårssemestre med fire ugentlige timer på helårgangsforelæsninger samt fire ugentlige holdtimer. Hertil kommer introduktion til opgaveskrivning og opgavevejledning. Holdtimerne og de fire forelæsningstimer gennemføres i op til 12 uger.

Undervisningssproget er dansk. Forelæsninger og holdundervisning på engelsk kan dog forekomme. Eksamen kan uanset undervisningssprog aflægges på dansk.

Eksamenssprog:

  • Dansk

Deltagerbegrænsning:
På hold med ca. 30 deltagere.

Pensum:
Et af Studienævnet vedtaget pensum på 1.000 sider.

Eksamensmuligheder:

   Fri hjemmeopgave

Censurform: ingen censur

Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået

Bemærkninger: WHAI: Hjemmeopgave med digital opgaveaflevering i WISEflow.

Faget Politologisk introduktionskursus afsluttes med udarbejdelse af en hjemmeopgave, der afleveres i januar måned.

Opgaven skal demonstrere viden inden for de politologiske fag og evne til metodeanvendelse. 

Opgaver kan evt. afleveres individuelt, men det anbefales at skrive opgave sammen i grupper på 2-3 studerende. Opgaven må maksimalt have et omfang på 5.000 ord, svarende til ca. 13 sider, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse og 
litteraturliste. 

Skriver flere studerende sammen forhøjes antallet af ord med 50 % pr. ekstra studerende. Opgavebesvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist. Ved aflevering af kollektive opgaver skal det fremgå, hvem der har skrevet hvilke afsnit.

Opgavebesvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist. Ved aflevering af kollektive opgaver skal det fremgå, hvem der har skrevet hvilke afsnit.

Der afholdes re-eksamen i alle fag i samme eksamenstermin som undervisningen har været udbudt samt i det efterfølgende semester.


Principles of Macro / Principles of Micro 10 ECTS 1. semester 7-trinsskala
1. årsprøve
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

In principles of macro the students are supposed to be able to:

  • Interpret rational decisions and to evaluate and analyse rational decisions.
  • Describe rational decision making and apply this to economic problems.
  • Describe the economic principles (e.g. the cost-benefit principle) and apply the economic principles to analyse simple problems taken from the real world.
  • Apply a number of graphical tools to analyse known economic problems from a number of areas. This includes graphical tools such as eg. market equilibria, regulation of market equilibria and regulation of the market, the 45-degrees model, the AD-AS diagram, S-/D diagrams in a multitude of different applications.
  • Besides the graphical tools, the student is supposed to be able to include a restricted number of mathematical approaches in the analysis. 

In principles of micro the students are supposed to be able to:

  • Interpret rational decisions and to evaluate and analyse rational decisions.
  • Describe rational decision making and apply this to economic problems.
  • Describe the economic principles (e.g. the cost-benefit principle) and apply the economic principles to analyse simple problems taken from the real world.
  • Apply a number of graphical tools to analyse known economic problems from a number of areas. This includes graphical tools as eg. consumer optimal choice, the optimal production decision, market equilibria, regulation of market equilibria and regulation of the market, cost curves, indifference curve diagrams and S-/D diagrams in a multitude of different applications.
  • Besides the graphical tools, the student is supposed to be able to include a restricted number of mathematical approaches in the analysis. 

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Holdundervisning

Eksamenssprog:

  • Dansk
  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

   Skriftlig tilsynseksamen

Eksaminationstid: 4 time(r)

Tilladte hjælpemidler: Ingen

Censurform: ingen censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: Principles of Macro and Principles of Micro are examined jointly. Half the exam questions will be within the field of micro economics and the other half within the field of macro economics.

Students will recieve one joint grade. 


Mathematical Economics I/Principles of Empirical Research Methods 10 ECTS 1. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Mathematical Economics I:

The objectives are that after having participated in the course part Mathematical Economics I the student should be able to:

  • Formulate and interpret economic and mathematical statements precisely by help of mathematical terminology and symbols
  • Apply functions of several variables and derive and interpret different types of derivatives and total differentials of these functions
  • Explain and apply Taylor approximations
  • Explain and analyse implicit functions
  • Identify and analyse homogenous and homothetic functions
  • Solve optimization problems with functions of one or several variables
  • Analyse the characteristics of functions of one or several variables in order to determine whether one or several solutions exist to the problem of optimizing the function
  • Explain and apply the envelope theorem
  • Apply basic matrix operations and compute the determinant and the inverse of a matrix
  • Apply linear algebra to formulate and solve simultaneous linear equations systems
  • Apply Gaussian and elimination to systems of linear equations
  • Apply the above mentioned mathematical tools on economic problems in order to find results that can be applied and analyzed within an economic context. 

Principles of Empirical Research Methods:

At the end of the course in part Principles of Empirical Research Methods, the participants should be able to

  • Apply descriptive statistics on business and economics data
  • Explain probabilities and do computations with probabilities
  • Do statistical calculations on data in Excel
  • Interpret discrete and continuous variables
  • Interpret Bernoulli, Binomial, Hypergeometric and Normal distributions
  • Apply estimators of mean, variance, and correlation
  • Apply statistical hypothesis tests concerning population parameters
  • Apply simple regression analysis 

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Holdundervisning
  • Vejledning

Eksamenssprog:

  • Dansk
  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

   Skriftlig tilsynseksamen

Eksaminationstid: 4 time(r)

Tilladte hjælpemidler: Alle

Censurform: ingen censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: Medier, som giver adgang til internettet, er undtaget, når der i fagbeskrivelsen er anført "alle" under "tilladte" hjælpemidler.





2. Semester

30 ECTS

Almen statskundskab: Politiske holdninger, deltagelse og repræsentation 10 ECTS 2. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Målet er, at de studerende efter at have deltaget i forelæsninger og holdundervisning kan:

  • Redegøre for indholdet i begreber, teorier og empiriske undersøgelser om politisk adfærd, holdningsdannelse, politiske skillelinjer og politiske aktører.
  • Sammenligne begreber og teorier om politisk adfærd, holdningsdannelse, politiske skillelinjer og politiske aktører og identificere deres forskelle/ligheder og styrker/svagheder.
  • Sammenligne og analysere empirisk materiale om politisk adfærd, holdningsdannelse, politiske skillelinjer og politiske aktører ved hjælp af fagets begreber og teorier.
  • Anvende statskundskabens almindelige metoder til selvstændig og systematisk analyse af problemstillinger, som vedrører politisk adfærd, holdningsdannelse, politiske skillelinjer og politiske aktører.
  • Anvende fagets begreber og teorier på empirisk materiale med henblik på selvstændig og systematisk diskussion af begrebers relevans og teoriers forklaringskraft.

Indhold:

Faget giver de studerende en omfattende indsigt i forskellige begreber, teorier og empiriske studier, der omhandler forbindelsen mellem individ, samfund og stat. Faget fokuserer på det politiske systems input-side og dækker det politiske system og dets omgivelser, strækkende fra social baggrund og politiske skillelinjer over politiske holdninger og deres determinanter til deltagelseskanaler og betydningen af kollektive politiske aktører for mobilisering og repræsentation. Faget sigter endvidere mod, at de studerende opnår gode færdigheder i at anvende politologisk teori på empiriske problemstillinger og et grundlag for kritisk stillingtagen til de pågældende teoriers styrker og svagheder. Det er endelig en del af fagets målsætning at videreudvikle de studerendes metodiske færdigheder samt deres evne til at fremstille politologiske analyser på en præcis måde.

Fagets elementer er:

  1. Teorier om og empiriske analyser af borgernes politiske holdningsdannelse og adfærd samt baggrunden herfor. 
  2. Teorier om og empiriske analyser af borgernes politiske deltagelse og repræsentation, herunder forskellige indflydelseskanaler og kollektive aktører såsom politiske partier, interesseorganisationer og medier.

Faglige forudsætninger:
Det anbefales, at studerende har tilegnet sig viden og kompetencer svarende til fagene Politoloigsk Introduktionskursus og Metode I: Design, indsamling og analyse af kvalitative og kvantitative data.

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:

Undervisningen gennemføres i et omfang svarende til to ugentlige helårsforelæsninger i 15 uger og to ugentlige holdtimer i 15 uger.

Undervisningssproget er dansk. Forelæsninger og holdundervisning på engelsk kan dog forekomme. Eksamen kan uanset undervisningssprog aflægges på dansk.

Eksamenssprog:

  • Dansk

Deltagerbegrænsning:
På hold med ca. 30 deltagere

Pensum:
Et af Studienævnet vedtaget pensum på 1.000 sider

Eksamensmuligheder:

   Skriftlig tilsynseksamen

Eksaminationstid: 6 time(r)

Tilladte hjælpemidler: Alle

Censurform: ingen censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: WOA: Skriftlig stedprøve med digital opgave-aflevering i WISEflow, brug af internet under prøven IKKE tilladt, egen PC påkrævet.

Eksamen ligger i januar.

Der afholdes re-eksamen i alle fag i samme eksamenstermin som undervisningen har været udbudt samt i det efterfølgende semester.


Microeconomics 10 ECTS 2. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

After having participated in the course the student should be able to:

  • describe, interpret and formulate models of individual decision making and market economies
  • relate the models of firms, consumers and markets to real world economic problems and name policy implications · apply the tools from individual decision making and market economies to analyze economic problems and
  • reflect on the ceteris paribus assumption and apply a comparative static analysis within the models of individual decision making and market economies
  • identify and reflect upon the critical assumptions of a model

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Holdundervisning

Eksamenssprog:

  • Dansk
  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

   Mundtlig

Eksaminationstid: 20 minutter

Tilladte hjælpemidler: Ingen

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: For at få adgang til den mundtlige eksamen skal den studerende bestå en obligatorisk skriftlig opgave


Empirical Research Methods 10 ECTS 2. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

At the end of the course, the participants should be able to:
 
  • Evaluate probability statements of random variables (and transformations thereof).
  • Derive properties, such as mean, variance and covariance, of discrete and continuous random variables.
  • Work with common families of discrete and continuous distributions.
  • Apply moment-generating functions.
  • Understand the concept of samples, statistics and data analysis.
  • Apply the three estimation methods: Maximum likelihood, method of moments, least squares.
  • Do simple asymptotic theory, verify properties of estimators (unbiasedness, consistency, efficiency).
  • Understand the mechanics of central limit theory.
  • Compute confidence intervals, conduct hypothesis testing, and compute the power function.
  • Apply Likelihood Ratio tests.
  • Perform tests on means, proportions, and variances in one or two samples.
  • Perform non-parametric tests.
  • Apply multiple regression analysis.
  • Apply Analysis of Variance (ANOVA) models, and regressions with dummy variables.
  • Understand contingency tables and application of goodness-of-fit tests.

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Holdundervisning

Eksamenssprog:

  • Dansk
  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

   Skriftlig

Eksaminationstid: 4 time(r)

Tilladte hjælpemidler: Anviste

Censurform: ingen censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

o participate in the exam two out of four mandatory hand-in assignments have to be approved. 

At the written exam all examination aids are allowed with the exception of any means of electronic communication equipment including calculators, mobilephones and PCs. A simple calculator will be available in the examination room.

Medier, som giver adgang til internettet, er undtaget, når der i fagbeskrivelsen er anført "alle" under "tilladte" hjælpemidler.





3. Semester

30 ECTS

Offentlig forvaltning 10 ECTS 3. semester
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:
Målet er at de studerende – efter at have deltaget i faget Offentlig Forvaltning herunder forelæsninger og holdtimer – kan:

  • Beskrive og sammenfatte hovedtrækkene i EU’s, statens, regionernes og kommunernes forvaltning på en systematisk måde og med brug af fagets teoretiske begreber
  • Beskrive og sammenfatte samspillet mellem disse forvaltningsniveauer på en systematisk måde og med brug af fagets teoretiske begreber
  • Redegøre for centrale forvaltningsteorier
  • Sammenligne centrale forvaltningsteorier og vurdere deres styrker og svagheder 
  • Sammenligne og analysere EU’s, statens, regionernes og kommunernes forvaltning ved hjælp af centrale forvaltningsteorier
  • Anvende statskundskabens almindelige metoder til selvstændig og systematisk analyse af forvaltningsmæssige problemstillinger
  • Anvende forvaltningsteorier på udvalgte dele af den offentlige forvaltning med henblik på selvstændig og systematisk vurdering af styrker, svagheder og potentielle forandringer og forbedringer i forvaltningen
  • Anvende forvaltningsteorier på udvalgte dele af den offentlige forvaltning med henblik på selvstændig og systematisk vurdering af teoriernes relevans og gyldighedsområde 

Indhold:
Faget Offentlig forvaltning anlægger en politologisk vinkel på studiet af forvaltningen. Det vil primært sige, at forvaltningen analyseres som en del af det politiske system og som en politisk aktør. Undervisningen består af forelæsninger og holdtimer. Forløbet indfører deltagerne i den danske statslige, regionale og kommunale forvaltning samt forvaltningen på EU-niveauet. Endvidere vil deltagerne blive introduceret til generelle forvaltningsmæssige problemstillinger og teorier og trænet i anvende dem på konkrete forvaltningsmæssige problemstillinger.    Følgende emner dækkes i det samlede undervisningsforløb:

  • Forvaltningens rolle i det politiske system
  • Forvaltningens organisatoriske opbygning og politiske ledelse
  • Forvaltningens struktur og samspil med omgivelserne
  • Offentligt ansatte og deres adfærd
  • Beslutningsprocesser i forvaltningen

Faglige forudsætninger:
Det anbefales, at studerende har tilegnet sig viden og kompetencer svarende til fagene Politologisk Introduktionskursus og Metode I: Design, indsamling og analyse af kvalitative og kvantitative data.

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:
Undervisningen afvikles i efterårssemestre. Den gennemføres i et omfang svarende til to ugentlige forelæsninger i 14 uger og to ugentlige holdtimer i 11 uger.

Undervisningssproget er dansk. Forelæsninger og holdundervisning på engelsk kan dog forekomme. Eksamen kan uanset undervisningssprog aflægges på dansk.

Eksamenssprog:

  • Dansk

Deltagerbegrænsning:
På hold med ca. 25 deltagere

Pensum:
Et af Studienævnet vedtaget pensum på 1.200 sider.

Eksamensmuligheder:

Mathematical Economics II 10 ECTS 3. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

The objectives are that the student after having participated in the mathematics part of this course should be able to:

  • Formulate and interpret economic and mathematical statements precisely by help of mathematical terminology and symbols
  • Identify and analyse quadratic forms
  • Explain and apply eigenvalues and eigenvectors
  • Analyse the characteristics of the functions of several variables in order to determine whether one or several solutions exists to optimization problems with several linear or non-linear constraints
  • Solve optimization problems under several linear or non-linear constraints
  • Formulate and interpret dynamic economic and mathematical statements precisely by help of mathematical terminology and symbols
  • Formulate, interpret and solve first- and higher-order linear differential equations and difference equations
  • Formulate, interpret and in simple cases solve first- and second-order non-linear differential equations and difference equations
  • Apply, explain and interpret phase diagrams to ascertain the qualitative properties of the time path for the dynamic solution process of non-linear differential equations and difference equations
  • Apply and interpret complex numbers and their basic properties and alternative representations
  • Solve simultaneous linear differential equations and difference equations with constant coefficients
  • Apply, explain and interpret two variable phase diagrams to ascertain the qualitative properties of the time path for the dynamic solution processes of non-linear differential equations
  • Formulate optimal control problems, apply the maximum principle to find solutions and analyze and interpret these
  • Formulate discrete time optimization problems, apply the maximum principle to find solutions and analyze and interpret these
  • Apply the above mentioned mathematical tools on economic problems in order to find results, that can be applied and analyzed within an economic context

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Holdundervisning

Eksamenssprog:

  • Dansk
  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

   Mundtlig

Forudsætninger for prøvedeltagelse: Anbefalede: Mathematical economics I, Macroeconomics, Empirical Research Methods, Microeconomics

Eksaminationstid: 20 minutter

Tilladte hjælpemidler: Ingen

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala


Offentlig politik 10 ECTS 3. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Målet er, at de studerende efter at have deltaget i forelæsninger og holdundervisning kan:

  • Beskrive indholdet af offentlig politik på en måde, der muliggør systematiske sammenligninger fx over tid, mellem policy-områder eller på tværs af lande
  • Demonstrere kendskab til forskellige teorier om offentlig politik såsom teorier om betydningen af politiske partier, interesseorganisationer, politiske institutioner, dagsordensfastsættelse, ideer, læring og diffusion.
  • Formulere en velafgrænset problemstilling med relevans for offentlig politik
  • Foretage en selvstændig vurdering af, hvilke af fagets teorier, der er mest relevante for problemstillingen.
  • Anvende statskundskabens almindelige metoder på problemstillinger inden for offentlig politik.
  • Diskutere forskellige teoriers styrker og svagheder med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling inden for offentlig politik. 

Indhold:

Offentlig Politik er studiet af, hvordan, hvorfor og med hvilken effekt politiske aktører forfølger bestemte politiske må. Sigtet med grundfaget Offentlig Politik er at give de studerende en indføring i studiet af den offentlige politik i forhold til udvalgte samfundsmæssige problemstillinger. Undervisningen fokuserer på samspillet mellem policy-determinanter (fx bredere samfundsmæssige forhold, politiske institutioner, politiske processer samt aktørernes interesser og strategivalg) og politikkens udformning (policy).


Fagets elementer er:

  • En introduktion til teorier, som hyppigt anvendes i studiet af offentlig politik.
  • En anskueliggørelse af og træning i, hvorledes disse teorier kan anvendes til empiriske studier af offentlig politik med fokus på dels tværnationale forskelle eller forskelle mellem områder i offentlig politik, dels forandringer og stabilitet inden for offentlig politik.

Faglige forudsætninger:

Det anbefales, at studerende har tilegnet sig viden og kompetencer svarende til fagene Politologisk Introduktionskursus og Metode I: Design, indsamling og analyse af kvalitative og kvantitative data. 

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:
Undervisningen afvikles i efterårssemestre. Den gennemføres i et omfang svarende til to ugentlige forelæsningstimer i 12 uger og to ugentlige holdtimer i 11 uger. 

Undervisningssproget er dansk. Forelæsninger og holdundervisning på engelsk kan dog forekomme. Eksamen kan uanset undervisningssprog aflægges på dansk.

Eksamenssprog:

  • Dansk

Deltagerbegrænsning:
På hold med ca. 25 deltagere

Pensum:
Et af Studienævnet vedtaget pensum på 1.000 sider.

Eksamensmuligheder:

   Mundtlig

Eksaminationstid: 30 minutter

Tilladte hjælpemidler: Alle

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

WHAI + Oral: Hjemmeopgave med digital opgaveaflevering i WISEflow, efterfulgt af et mundligt forsvar.

Mundtlig eksamen med synopsis.

Synopsis skal belyse problemstillinger, der fokuserer på samspillet mellem policy-determinanter (f.eks. bredere samfundsmæssige forhold, politiske institutioner, politiske processer, aktørinteresser og – strategier) og politikkens indhold eller dens effekter.

Eksaminationen varer ca. 30 minutter fordelt ligeligt mellem eksamination i synopsis (800 – 1.200 ord, svarende til ca. 2-3 sider) og i det generelle pensum. Der er ingen forberedelsestid.






4. Semester

30 ECTS

Politiske institutioner: Vestlige lande, EU og udenrigspolitik 10 ECTS 4. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Fagets mål er at sætte den studerende i stand til følgende:

  • Den studerende skal være i stand til at beskrive det politiske system i EU, udvalgte vestlige lande og udvalgte internationale organisationer
  • Den studerende skal være i stand til at beskrive udvalgte teorier om, hvordan politiske aktører agerer inden for og igennem politiske institutioner
  • Den studerende skal være i stand til at sammenligne centrale empiriske forskelle og ligheder mellem politiske systemer
  • Den studerende skal være i stand til at sammenligne udvalgte teorier om relationen mellem politiske aktører og institutioner og diskuterer styrkerne og svaghederne ved disse teorier
  • Den studerende skal være i stand til at anvende statskundskabens almindelige metoder til selvstændigt og systematisk at analysere emner relateret til institutioner, politiske systemer og deres interaktion.
  • Den studerende skal være i stand til at anvende de i faget præsenterede teorier til at analysere empirisk materiale og emner relateret til institutioner og deres interaktion og være i stand til selvstændigt og systematisk at kunne diskutere og vurdere relevansen,  anvendelsen og rækkevidden af disse teorier

Indhold:

Faget beskæftiger sig med politiske systemer og deres interaktion. Der fokuseres på en forståelse af politiske systemers virkemåde, årsagerne til institutionelle forskelle og konsekvenserne af institutionelle forskelle for repræsentativitet og effektivitet i politiske beslutningsprocesser.

I faget indgår tre hovedelementer: 1) nationale politiske systemer og institutionelle forskelle mellem disse, 2) EU’s politiske system og 3) interaktionen mellem politiske systemer, herunder staters samarbejde gennem internationale organisationer

Fagets første element giver indsigt i udvalgte landes politiske systemer og de centrale institutionelle forskelle mellem dem samt teorier om betydningen af disse. Herunder blandt andet forskelle mellem præsidentielle og parlamentariske systemer, forskelle mellem føderale stater og enhedsstater og parlamenter og regeringers virkemåde.

Fagets andet element fokuserer på EU’s politiske system og teorier herom. Herunder teorier om europæisk integration, repræsentation og valg i EU og EU’s institutionelle opbygning og virkemåde.

Fagets tredje element behandler interaktionen mellem politiske systemer, transnational politik og relaterede teorier. Disse har et fokus på internationale organisationernes dannelse og funktion i forskellige typer af transnationalt samarbejde.

Faglige forudsætninger:
Det anbefales, at studerende har tilegnet sig viden og kompetencer svarende til fagene Politologisk Introduktionskursus og Metode I: Design, indsamling og analyse af kvalitative og kvantitative data

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:

Undervisningen gennemføres i et omfang svarende til to ugentlige forelæsninger og to ugentlige holdtimer i 15 uger.

Undervisningssproget er dansk. Forelæsninger og holdundervisning på engelsk kan dog forekomme. Eksamen kan uanset undervisningssprog aflægges på dansk.

Eksamenssprog:

  • Dansk

Deltagerbegrænsning:
På hold med ca. 30 studerende.

Pensum:
Et af studienævnet vedtaget pensum på ca. 1.000 sider

Eksamensmuligheder:

   Skriftlig tilsynseksamen

Eksaminationstid: 6 time(r)

Tilladte hjælpemidler: Alle

Censurform: ingen censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: WOA: Skriftlig stedprøve med digital opgave-aflevering i WISEflow, brug af internet under prøven IKKE tilladt, egen PC påkrævt.

Der afholdes re-eksamen i alle fag i samme eksamenstermin som undervisningen har været udbudt samt i det efterfølgende semester.


Decisions and Strategic Interactions 5 ECTS 4. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

After having followed this course the students should in regard to the part of the course (on Decisions and Strategic Interactions) be able to:
 
  1. Formulate economic problems as proper formal game forms, solve and analyze them
  2. Reflect upon the information structure of a problem
  3. Reflect upon the equilibrium concepts and their relevance for a given economic problem
  4. Generalize the models to real economic environments

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Holdundervisning

Eksamenssprog:

  • Dansk
  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

   Skriftlig tilsynseksamen

Eksaminationstid: 2 time(r)

Tilladte hjælpemidler: Ingen

Censurform: ingen censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala


Moral Limits of the Market and the Government 5 ECTS 4. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Målet er, at de studerende efter at have fulgt faget kan:

  1. redegøre for grundlæggende moralske dilemmaer og problemer forbundet med en moderne markedsøkonomi
  2. redegøre for forskellige positioner og teorier vedrørende forholdet mellem stat og marked
  3. analysere og diskutere forskellige dilemmaer, problemer og løsninger
  4. foreslå og argumentere for en bestemt løsning på et givet dilemma eller problem

Indhold:

Fagets formål er at kaste lys over nogle af de grundlæggende moralske dilemmaer og problemer, der er forbundet med markedet og markedsøkonomien. I et hvilket som helst samfund er og har der altid været grænser for, hvad der kan udveksles for penge; men mange kommentatorer mener, at disse grænser for indeværende er under tilbagerulning. Kurset giver de studerende lejlighed til at reflektere
over og studere denne eventuelle udvidelse af markedet inden for en række forskellige områder. Særligt vil der blive fokuseret på mulige konflikter mellem fordelene ved at tillade vidtgående privat foretagsomhed og andre sociale mål, hvorfor også spørgsmålet om nødvendigheden af en mulig statslig regulering af markedet vil rejse sig. De studerendes opgave er ikke så meget at producere ’korrekte’ svar på disse udfordringer, men derimod at udvikle sunde og robuste argumenter for, hvorvidt og i hvilket omfang markedet kan og bør reguleres inden for disse områder.

Fagets kerneelementer er:


  1. Miljø: fx handel med forureningstilladelse (CO2-kvoter), handel med elfenben, handel med giftaffald.
  2. Mennesker: fx handel med sex (prostitution), handel med æg- og sædceller, betaling for surrogatmødre, handel med børn, blod, organer etc.
  3. Beslægtede emner: fx såkaldte ’death bonds’, handel med stoffer, spil.

Undervisningsformer:

  • Holdundervisning

Eksamenssprog:

  • Engelsk

Deltagerbegrænsning:
På hold med ca. 30 studerende

Pensum:
Et af Studienævnet vedtaget pensum på omtrent 600 sider

Eksamensmuligheder:

   Fri hjemmeopgave

Forudsætninger for prøvedeltagelse: For at blive indstillet til eksamen skal der i løbet af semesteret afleveres og bestås to hjemmeopgaver.

Censurform: ingen censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

Omfanget af hver hjemmeopgave er fastsat til maksimalt 2.000 ord svarende til ca. 5 sider.

For alle hjemmeopgaver gælder, at antal ord og det retningsgivende sidetal er fastsat inkl. evt. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse og litteraturliste. Opgavebe­svarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist.


Quantitative , Qualitative and limited dependent variables 10 ECTS 4. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

The objectives of the course are that the participants can:

  • Formulate the multiple linear regression model and its underlying assumptions in matrix form
  • Estimate and interpret the parameters of multiple linear regressions
  • Describe the statistical properties of the estimated parameters
  • Apply hypothesis testing concerning the parameters of multiple regression models
  • Describe the consequences of multicollinearity, omitted variables, functional form misspecification, heteroskedasticity and autocorrelation in multiple regression models
  • Evaluate the adequacy of the estimated regression models by performing test for omitted variables, functional form misspecification as well as neglected heteroskedasticity and autocorrelation
  • Apply efficient estimation in regression models with heteroskedastic innovations
  • Interpret and evaluate autocorrelation and heteroskedastic consistent statistics
  • Apply statistical inference in dynamic multiple regressions.
  • Derive and apply maximum likelihood estimation and specification tests
  • Derive models for binary dependent variable
  • Apply multinomial response variable models
  • Derive models for ordered response variables
  • Analyze models for censored data, truncated samples and selection models
  • Derive and analyze models for duration data

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Holdundervisning

Eksamenssprog:

  • Dansk
  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

•  Skriftlig tilsynseksamen m. PC

Forudsætninger for prøvedeltagelse: Den obligatoriske opgave skal være bestået for at kunne deltage i eksamen og vil blive udleveret i slutningen af kurset. Den kan løses i grupper med på op til 4 personer.

Eksaminationstid: 6 time(r)

Tilladte hjælpemidler: Alle

Censurform: ingen censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

PC-eksamen er baseret på data og litteratur materiale distribueret 24 timer før eksamen start.

Eksamensbetingelser hjælpemidler tilladt: Alle studerende er forpligtet til at medbringe en bærbar computer og gemme deres eksamensvar som en pdf-fil. Dele af svaret kan skrives i hånden.

Medier, som giver adgang til internettet, er undtaget, når der i fagbeskrivelsen er anført "alle" under "tilladte" hjælpemidler.


•  Skriftlig tilsynseksamen m. PC

Eksaminationstid: 4 time(r)

Tilladte hjælpemidler: Alle

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala





5. Semester

20 ECTS

Public Finance and Public Policy 10 ECTS 5. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

  1. Faget skal sætte de studerende i stand til at anvende deres kundskaber fra både økonomisk og politologisk teori i analyser af offentlig politik.
  2. Faget skal sætte de studerende i stand at arbejde tværfagligt med offentlig politik
  3. Faget skal sætte de studerende i stand til at vurdere og diskutere beslutningsgrundlaget for offentlig politik, herunder kritisk evaluere såvel begrundelser for gennemførelsen af offentlig politik som policy-alternativers økonomiske, politiske og fordelingsmæssige konsekvenser.
  4. Faget skal sætte de studerende i stand til at præsentere deres viden om offentlig politik både skriftligt og mundtligt overfor et relevant publikum.
  5. Faget skal give de studerende et solidt kendskab til ofte anvendte redskaber til samfundsbeskrivelse (økonomiske, statistiske og politologiske kernebegreber og deres måling).

 

Indhold:

Fagets formål er at sætte de studerende i stand til selvstændigt at analysere og vurdere offentlig politik og dens effekter ud fra såvel økonomiske som politologiske teorier. De studerende skal være i stand at analysere og vurdere konsekvenser af både eksisterende policies og forslag til forandringer, herunder kritisk evaluere alternative policy-forslag. De studerende skal endvidere være i stand til at analysere og diskutere forskellige begrundelser for gennemførelsen af offentlig politik. De studerende skal kunne analysere policy-effekter mht. såvel specifikke målsætninger (f.eks. arbejdsløshed, uddannelsesniveau etc.) og generelle målsætninger (f.eks. lighed, vækst, omfordeling etc.). Endeligt skal de studerende kunne analysere de politiske dynamikker, der knytter sig til anvendelsen af økonomisk teori i vurderingen af policy-alternativer.

Faglige forudsætninger:
Anbefalede: Almen Statskundskab, Offentlig Politik, Offentlig Forvaltning, Principles of Micro Economics, Principles of Macro Economics, Microeconomics, Moral Limits of the Market.

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Holdundervisning
  • Vejledning

Kommentar til undervisningsform:
4 forelæsninger og 3 øvelsestimer pr. uge i 14 uger.

Undervisningen vil være en kombination af forelæsninger, holdtimer og vejledning i forbindelse med essayskrivning.

Balancen mellem forelæsninger og holdundervisning vil variere mellem den indledende del og de forskellige blokke, ligesom der vil være uger, hvor der kun er essayskrivning og vejledning. Dette sker for at give de studerende mulighed for at arbejde med essays.


Undervisningssproget er dansk. Forelæsninger og holdundervisning på engelsk kan dog forekomme. Eksamen og obligatoriske essays kan uanset undervisningssprog aflægges på dansk.

Eksamenssprog:

  • Dansk
  • Engelsk

Deltagerbegrænsning:
På hold med ca. 30 deltagere

Pensum:

Et af studienævnet fastlagt pensum på ca. 1000 sider.

Eksamensmuligheder:

   Fri mundtlig prøve

Eksaminationstid: 30 minutter

Tilladte hjælpemidler: Ingen

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

Eksamen er 30 minutter mundtlig med intern censur. Eksamen er individuel, hvor hver studerende indledningsvis fremlægger et essay efter eget valg (port-folio eksamen), hvorefter der gennemføres en eksamination bredt i pensum. Der skal skrives 4 essays af 10 sider hver. De skrives løbende i grupper i forbindelse med undervisning, hvor der gives feedback. Inden eksamen skal alle essays afleveres individuelt. Kun det mundtlige forsvar indgår i bedømmelsen.

Der afholdes re-eksamen i alle fag i samme eksamenstermin som undervisningen har været udbudt samt i det efterfølgende semester.


Macroeconomics 10 ECTS 5. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

After having participated in this course the students should be able to:
 
  • formulate, explain and analyze simple models of economic growth using explicitly mathematically formulated growth models
  • explain and analyze how economic growth depends on underlying economic structures
  • analyze causes and consequences of business cycle fluctuations using explicitly mathematically formulated macroeconomic models
  • formulate, explain and analyze macroeconomic models for open economies engaged in international trade in goods and capital, taking various exchange rate regimes into account
  • explain and analyze the adjustment processes taking place in the business cycles from the short run to the medium run
  • explain and analyze the main macroeconomic policy areas, especially the short to medium run effects of fiscal and monetary policy in closed ad open economies
  • evaluate the importance of the assumptions made for the structure of the models and the results emanating from the models, in order to assess the strengths and weaknesses of the analyses.

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Holdundervisning

Eksamenssprog:

  • Dansk
  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

   Mundtlig

Eksaminationstid: 20 minutter

Tilladte hjælpemidler: Ingen

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: To get access to the oral exam students must pass a mandatory written assignment.





Valgfag

10 ECTS

Valgfri projektopgave 10 ECTS 7-trinsskala
Prøvedetaljer

Kvalifikationsbeskrivelse:
The student should be able to within the limitation of a 10 ECTS course: 

  • Formulate a well-defined problem and argue for the relevance and usefulness of this problem formulation.
  • Identify relevant literature, describe the essence of it and argue for its relevance, and reflect on its strengths and weaknesses related to the problem formulation.
  • Identify and apply relevant empirical and/or analytical methods and explain their relevance and limitations for the problem formulation.
  • Apply public policy methods to analyse the issues and evaluate the results in a comprehensible form.
  • Reflect on the obtained results in relation to the problem formulation, the methodology used and the literature and derive the most important conclusions of the analyses.
  • Apply a scientific, clear and concise language to present the analysis.

Indhold:

Der kan vælges fra følgende fag som valgfag:

Fra BA i Statskundskab

  • Sammenlignende Statskundskab
  • Politologisk sociologi

Fra BA i Økonomi

  • Macro I
  • Micro I
  • Econometrics I
  • Principles of Organizations and Management

Fra HA

  • Real estate economics
  • International trade
  • Natural resources and environmental economics
  • The Chinese Economy

De to fag ”Natural resources” og ”International trade” er hver i sær kun 5 ECTS.

Derudover kan der søges forhåndsgodkendelse af fag fra andre institutter, hvis der er fag, der kan ækvivalere.

Undervisningsformer:

  • Selvstudium

Kommentar til undervisningsform:
Selvstudium, vejledning

Eksamenssprog:

  • Dansk
  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

   Fri hjemmeopgave

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

Studienævnet for Statskundskab kan godkende at 2 studerende skriver sammen. Dispensation til at skrive 2 sammen skal også anbefales af vejlederen. Der skal søges om dispensation inden opgaven påbegyndes.

En dispensation til at aflevere en gruppeopgave vil kun blive givet, hvis arten og omfanget af opgaven, gør det særligt velegnet til dette formål. I gruppeopgaver skal det fremgå, hvem der har skrevet hvilke afsnit og hver studerende skal bidrage med max. 20 sider.





6. Semester

10 ECTS

Methodology of Economics and Political Science 5 ECTS 6. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Målet er, at de studerende efter at have fulgt faget kan:
  1. redegøre for forskellige videnskabsteoretiske teorier og retninger
  2. redegøre for forskellige positioner inden for økonomisk videnskabsteori
  3. analysere og kritisk diskutere forskellige videnskabsfilosofiske problemstillinger (anvende filosofisk argumentation)
  4. strukturere et skriftlig argument i form af et essay

Undervisningsformer:

  • Holdundervisning

Eksamenssprog:

  • Dansk
  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

   Bunden hjemmeopgave

Eksaminationstid: 7 dag(e)

Tilladte hjælpemidler: Alle

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

WHAI: Hjemmeopgave med digital opgaveaflevering i WISEflow.

Individuel opgave


Public Management 5 ECTS 6. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Læringsmålene for faget vil altså være at
  • redegøre for de vigtigste teorier og områder indenfor management litteraturen
  • redegøre for særlige offentlige karakteristika på såvel individ- og organisationsniveau
  • diskutere forskellige management teorier i forhold til særlige offentlige karakteristika
  • vurdere forskellige management teoriers anvendelighed i den offentlige sektor

Indhold:

Faget omhandler management i offentlige organisationer. Det vil fokusere på managements forskellige dele herunder strategi, organisations struktur og adfærd, herunder motivation og ledelse. Derudover vil faget fokusere på, hvordan management foregår i offentlige organisationer. Her vil være temaer omkring offentlig organisationers omgivelser (hvorvidt de er mere omskiftelige og
inkludere flere interessenter), organisatoriske mål (hvorvidt offentlige organisationers mål er mere komplekse og flertydige), organisatoriske strukturer (hvorvidt offentlige organisationer har flere regler og mere hierarki) samt motivation og værdier hos ansatte (hvorvidt offentlige ansatte har særlig
motivation for at gøre noget for samfundet og andre og mindre materialistiske). Kombineret vil indblikket i management litteraturen samt i litteraturen om særlige offentlige karakteristika give mulighed for at forstå public management.

Undervisningsformer:

  • Forelæsning

Eksamenssprog:

  • Dansk
  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

   Skriftlig

Eksaminationstid: 4 time(r)

Tilladte hjælpemidler: Ingen

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

WOA: Skriftlig stedprøve med digital opgave-aflevering i WISEflow, brug af internet under prøven IKKE tilladt, egen PC påkrævet.

Der afholdes re-eksamen i alle fag i samme eksamenstermin som undervisningen har været udbudt samt i det efterfølgende semester.





Bachelorprojekt

20 ECTS

Bachelorprojekt 20 ECTS 7-trinsskala
Prøvedetaljer

Kvalifikationsbeskrivelse:

Mål:
  1. Den studerende kan redegøre for udvalgte teorier, metoder og sagsforhold inden for faget
  2. Den studerende kan sammenligne fagets teorier, metoder og sagsforhold og kan identificere disses forskelle/ligheder og styrker/svagheder.
  3. Den studerende kan selvstændigt formulere en problemstilling, der er relateret til fagets teorier, metoder og sagsforhold.
  4. Den studerende kan anvende teorier, approaches, metoder, og data, der er relevante for belysningen af de valgte problemstilling.
  5. Den studerende kan vurdere frugtbarheden af fagets teorier, metoder og deres anvendelsesområder.

Indhold:

Bachelorprojektseminaret giver en videregående og uddybende behandling af et public policy relevant emne på baggrund en gennemgang og diskussion af litteraturen og problemstillinger inden for seminarets genstandsfelt, der emnemæssigt skal ligge inden for et af flg. fagområder: Komparativ Politik, Offentlig Forvaltning, Offentlig Politik, Microeconomics, Macroeconomics, Econometrics, eller Public Policy. Bachelorprojektseminaret afsluttes med en hjemmeopgave, hvori der behandles en nærmere afgrænset problemstilling inden for seminarets genstandsfelt. I tilknytning til udarbejdelsen af hjemmeopgaven gives der målrettet indføring i udformning af opgave- og forskningsdesign ligesom der ydes opgavevejledning.

Undervisningsformer:

  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:

Undervisningen afvikles i forårssemestre og gennemføres i et omfang svarende til tre ugentlige timer.

Undervisningen forudsætter aktiv deltagelse fra de studerendes side. Ved seminarets start aftaler lærer og studerende på hvilke måder, aktivitetskravet opfyldes på seminaret.

Eksamenssprog:

  • Dansk

Pensum:

Pensum aftales med underviser og fastlægges i forhold til bachelorprojektets problemstilling. Det antages dog at have et omfang på 1.200 - 1.700 sider.

Eksamensmuligheder:

   Hjemmeopgave

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: Opgavebesvarelsen må have et omfang på maksimalt 10.000 ord, svarende til ca. 25 sider, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og engelsk resumé. Resuméet indgår i bedømmelsen. Besvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist.


1611F18 Styring og ledelse af (komplekse) opgaver i den offentlige sektor 20 ECTS 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Målet er, at de studerende efter at have deltaget i forelæsninger og holdundervisning kan:

  • redegøre for udvalgte teorier, metoder og sagsforhold inden for faget
  • sammenligne fagets teorier, metoder og sagsforhold og kan identificere disses forskelle/ligheder og styrker/svagheder.
  • selvstændigt formulere en problemstilling, der er relateret til fagets teorier, metoder og sagsforhold.
  • anvende teorier, approaches, metoder, og data, der er relevante for belysningen af de valgte problemstilling.
  • vurdere frugtbarheden af fagets teorier, metoder og deres anvendelsesområder

Specifik målbeskrivelse for dette bachelorprojektseminar:

Seminaret har to ligestillede formål. For det første skal det gøre de studerende til kompetente, selvstændige producenter af politologisk viden. Denne kompetence vedrører både selve anvendelsen af videnskabelige metoder, teorier og forskningsresultater men også (selv)ledelsen af forskningsprocessen. Selv de største færdigheder inden for metode eller et uovertruffen kendskab til et fagfelt er ikke meget værd, hvis man ikke gennem en forskningsproces kan producere ny viden.

For det andet skal det give de studerende en solid forankring i teorier, empirisk viden, forskningsmetoder og den samfundsmæssige relevans, der knytter sig til styring og ledelse af komplekse offentlige opgaver. Dette er både centralt for en dækkende politologisk forståelse af samfundet, men det er også et middel til at realisere formålet om at gøre de studerende til kompetente, selvstændige producenter af politologisk viden.

Målet er, at de studerende efter at have deltaget i forelæsninger og holdundervisning kan:

  • redegøre for udvalgte teorier, metoder og sagsforhold inden for faget
  • sammenligne fagets teorier, metoder og sagsforhold og kan identificere disses forskelle/ligheder og styrker/svagheder.
  • selvstændigt formulere en problemstilling, der er relateret til fagets teorier, metoder og sagsforhold.
  • anvende teorier, approaches, metoder, og data, der er relevante for belysningen af de valgte problemstilling.
  • vurdere frugtbarheden af fagets teorier, metoder og deres anvendelsesområder.

Indhold:

Den offentlige sektor løser en lang række opgaver. Den regulerer f.eks. landbrugets gødning og borgernes adfærd i trafikken og i skolen, og den producerer services som f.eks. undervisning i skoler, behandling på hospitaler og pleje på lokalcentre. Alle disse opgaver skaber et styringsbehov, hvis man vil sikre sig, at den offentlige sektor løser sine opgaver, og når sine performancemål. Det kan f.eks. være performance i form af brugertilfredshed eller høj kvalitet i behandlingen. Styring kan tage mange former og foregå gennem regler, aftaler, incitamenter, målfastsættelse og konkurrence. Og i det omfang styring ikke er nok – det er det sjældent – bliver ledelse også centralt. Ledelse kan tage form af blandt af visionsledelse, belønningsledelse og distribueret ledelse. Styring og ledelse er relevant for alle opgaver i den offentlige sektor, men i dette seminar vil vi særligt fokusere på, hvad der sker med styring og ledelse, når opgaver bliver komplekse.

Kompleksitet vil sige, at opgaveløsningen kan evalueres på mange måldimensioner, at der kan være modsætninger mellem at nå målene på de forskellige dimensioner, og at det er usikkert hvordan man overhovedet kan nå målene. Det giver en række udfordringer for styring og ledelse, da det blandt andet bliver sværere at lave meningsfulde mål, klare retningslinjer og præcise aftaler. Det betyder igen, at fænomener som professionalisme, autonom motivation, organisatorisk læring og medarbejderkapacitet bliver centrale, hvis man vil sikre god performance.

I dette fag vil deltagerne efter en indledende generel tilegnelse af viden om emnet f.eks. kunne fokusere deres opgave mod bestemte styrings- og ledelsesformer, forskellige typer af opgaver, forskellige sektorer samt samspillet mellem disse. Inden for det overordnede tema er der således meget få begrænsninger. En central del af seminaret går ud på, at vi i fællesskab arbejder med at identificere interessante opgaveemner inden for det overordnede tema.

Struktur og undervisningsmetoder

Faget er opdelt i otte faser.

  1. Introduktion
  2. Kernebegreber og problemformulering
  3. Styring
  4. Ledelse
  5. Brainstorm og feedback på opgaveideer
  6. Design og metode
  7. Synopsisgennemgang
  8. Opgavegennemgang

For et 20 ects fag forventes en gennemsnitlig arbejdsindsats på (mindst) 29 timer om ugen gennem hele semesteret. Det er desuden centralt for dette fag, at de studerende deltager i alle undervisningsgange. Der vil også være en del arbejde mellem undervisningsgangene, og særligt i februar vil dette i høj grad skulle ske i grupper. Det er således også vigtigt, at de studerende har mulighed for at mødes i grupper udover selve undervisningen.

Undervisningsformen skal understøtte kontinuerlig læringsaktivitet fra de studerende i forhold til at redegøre, forklare, formulere spørgsmål og vurdere sikkerheden i og bidraget fra vidensproduktion. Det vil mellem undervisningsgangene ske gennem en kombination af øvelser både individuelt og i grupper samt notatskrivning (som leder frem mod synopsis og opgave). Når vi mødes vil undervisningen variere mellem underviserstyrede diskussioner, korte studenterdiskussioner og øvelser samt oplæg fra de studerende. Der vil derudover være individuel vejledning i forhold til de enkelte opgaver.

Tankegangen bag fagets didaktik herunder de studerendes deltagelse i feedback vil indgå som en aktiv del af faget som et konkret eksempel på (organisatorisk) læring og selv(ledelse).  

Undervisningsformer:

  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:

Der undervises i et omfang svarende til 4 timer om ugen i 11 uger. Hertil kommer individuel vejledning.

Undervisningssproget er dansk. Forelæsninger og holdundervisning på engelsk kan dog forekomme. Eksamen kan uanset undervisningssprog aflægges på dansk.

Eksamenssprog:

  • Dansk

Deltagerbegrænsning:
På hold med ca. 16 deltagere

Pensum:
Pensum aftales med underviser og fastlægges i forhold til afhandlingens problemstilling. Det antages dog at have et omfang på 1.200 - 1.700 sider.

Eksamensmuligheder:

   Fri hjemmeopgave

Tilladte hjælpemidler: Alle

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: Opgavebesvarelsen må have et omfang på maksimalt 10.000 ord, svarende til ca. 25 sider, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og engelsk resumé. Resuméet indgår i bedømmelsen. Besvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist.


1612F18 Eksperimentelle studier af den offentlige forvaltning 20 ECTS 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Målet er, at de studerende efter at have deltaget i forelæsninger og holdundervisning kan:

  • redegøre for udvalgte teorier, metoder og sagsforhold inden for faget
  • sammenligne fagets teorier, metoder og sagsforhold og kan identificere disses forskelle/ligheder og styrker/svagheder.
  • selvstændigt formulere en problemstilling, der er relateret til fagets teorier, metoder og sagsforhold.
  • anvende teorier, approaches, metoder, og data, der er relevante for belysningen af de valgte problemstilling.
  • vurdere frugtbarheden af fagets teorier, metoder og deres anvendelsesområder

Specifik målbeskrivelse for dette bachelorprojektseminar:

Dette bachelorprojekt har følgende læringsmål:

  1. Den studerende kan redegøre for relevante teorier, metoder og sagsforhold vedrørende offentlig forvaltning
  2. Den studerende kan sammenligne teorier, metoder og sagsforhold vedrørende den offentlige forvaltning og kan identificere disses forskelle/ligheder og styrker/svagheder
  3. Den studerende kan selvstændigt formulere en problemstilling, der er relateret til teorier, metoder og sagsforhold i den offentlige forvaltning
  4. Den studerende kan anvende teorier, metoder og data, der er relevante for belysningen af den valgte problemstilling i bacheloropgaven
  5. Den studerende kan vurdere frugtbarheden af relevante teorier og metoder
  6. Den studerende kan gennemføre en solid analyse af problemstillingen og præsentere analyser og konklusioner præcist og forståeligt

Indhold:

Mange af de væsentligste problemstillinger indenfor feltet offentlig forvaltning er vanskelige at undersøge. Der gøres hele tiden forsøg på at skabe positive forandringer med nye former for ledelse og styring, men vores viden om effekterne er begrænset. Regionernes manglende adgang til at opkræve skatter er designet til at modvirke væksten i sundhedsudgifterne, men er det sikkert, at det bliver resultatet? Indførelsen af direktioner i kommunerne har ofte som formål at nedbringe sektortænkningen, men virker det? Formålet med LEAN er at effektivisere offentlig drift, men er det en god metode? Rammebudgettering skal medvirke til at holde igen med udgifterne, men kan det virke lige omvendt?

Empiriske undersøgelser af disse problemstillinger støder ind i et alvorligt metodisk problem (endogenitetsproblemet), som sjældent kan løses med statskundskabens standardværktøjer. Det kan således være vanskeligt at isolere effekten af styringsværktøjer såsom rammebudgettering og incitamenter, fordi disse værktøjer i mange tilfælde først tages i brug netop når der er behov for forandringer. Det er med andre ord svært at isolere effekten af disse tiltag fra deres årsag. En anden hård nød at knække er, at vi ofte mangler adgang til den nødvendige variation i den faktisk forekommende brug af styringsværktøjer for at kunne studere effekten af dem i forhold til andre.

På seminaret fokuserer vi på, hvordan man med eksperimentelle metoder kan opnå mere sikker viden om en række af disse væsentlige problemstillinger. Vi vil på seminaret se på, hvordan man med simple midler kan manipulere uafhængige variabler, således at endogenitetsproblemet løses. Gennem manipulation af uafhængige variabler er det samtidig muligt at skabe variation i f.eks. indholdet af styringsværktøjer, beslutningsprocesser og institutionelle forhold, som ellers ikke eksisterer empirisk, og det bliver dermed muligt at undersøge problemstillinger, som ellers kun vanskeligt lader sig undersøge ved hjælp af observationsdata. Seminaret har således som formål at sætte deltagerne i stand til selv at foretage laboratorie-, survey- felt-, og kvasieksperimenter til undersøgelse af problemstillinger af relevans for den offentlige forvaltning.

Foruden det metodiske sigte vil vi undervejs i faget berøre en række forskellige substantielle problemstillinger vedrørende den offentlige forvaltning. Blandt de emner, der vil blive diskuteret, er effekterne af performance management-relaterede styringsværktøjer så som performance information og incitamenter, beslutningsregler i EU, repræsentativt bureaukrati, og tilstedeværelsen af bias i opfattelsen af den offentlige sektor.

Endelig vil der i undervisningen blive afsat tid til at diskutere, hvordan arbejdet med bacheloropgaven bedst kan gribes an i praksis. Det indebærer bl.a., at der som milepæle i arbejdet med opgaven indlægges drøftelse af den gode problemstilling, opgaveideer, synopser mv. i løbet af undervisningen.

Undervisningsformer:

  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:

Der undervises i et omfang svarende til 4 timer om ugen i 11 uger. Hertil kommer individuel vejledning.

Undervisningssproget er dansk. Forelæsninger og holdundervisning på engelsk kan dog forekomme. Eksamen kan uanset undervisningssprog aflægges på dansk.

Eksamenssprog:

  • Dansk

Deltagerbegrænsning:
På hold med ca. 16 deltagere

Pensum:
Pensum aftales med underviser og fastlægges i forhold til afhandlingens problemstilling. Det antages dog at have et omfang på 1.200 - 1.700 sider.

Eksamensmuligheder:

   Fri hjemmeopgave

Tilladte hjælpemidler: Alle

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: Opgavebesvarelsen må have et omfang på maksimalt 10.000 ord, svarende til ca. 25 sider, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og engelsk resumé. Resuméet indgår i bedømmelsen. Besvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist.


1613F18 Borgernes bidrag til de offentlige services: årsager og (uintenderede) konsekvenser? 20 ECTS 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Målet er, at de studerende efter at have deltaget i forelæsninger og holdundervisning kan:

  • redegøre for udvalgte teorier, metoder og sagsforhold inden for faget
  • sammenligne fagets teorier, metoder og sagsforhold og kan identificere disses forskelle/ligheder og styrker/svagheder.
  • selvstændigt formulere en problemstilling, der er relateret til fagets teorier, metoder og sagsforhold.
  • anvende teorier, approaches, metoder, og data, der er relevante for belysningen af de valgte problemstilling.
  • vurdere frugtbarheden af fagets teorier, metoder og deres anvendelsesområder

Specifik målbeskrivelse for dette bachelorprojektseminar:

Dette bachelorseminar har som læringsmål, at deltagerne ved seminariets afslutning:

  1. kan redegøre for teorier og metoder vedrørende årsager til og/eller konsekvenser af borgernes samproduktion bidrag til de offentlige services
  2. kan sammenligne teorier og metoder vedrørende årsager til og/eller konsekvenser af borgernes bidrag til de offentlige services og kan identificere disses forskelle/ligheder og styrker/svagheder
  3. selvstændigt kan formulere en problemstilling, som er relevant for den eksisterende litteratur vedrørende årsager til og/eller konsekvenser af borgernes bidrag til de offentlige services
  4. kan udvikle et hensigtsmæssigt forskningsdesign til undersøgelsen af den valgte problemstilling
  5. kan gennemføre en solid empirisk analyse af problemstillingen
  6. kan præsentere analyser og konklusioner præcist og forståeligt

Indhold:

Den offentlige sektor i Danmark, herunder især mange kommuner og regioner, er i stigende omfang begyndt at tænke i nye løsninger i forhold at imødekomme borgernes stigende efterspørgsel efter velfærds- og serviceydelser i en tid hvor de samtidigt mødes af løbende krav om besparelser. En af disse løsninger er at inddrage borgere, frivillige og servicebrugere i produktionen og leveringen af offentlige serviceydelser, som ellers traditionelt er blevet udført af offentligt ansatte. Eksempler herpå er patienter som selv genoptræner efter en operation udført af det offentlige, frivillige som hjælper til i en lektiecafe på et bibliotek, eller pårørende som hjælper til på et plejehjem. Den offentlige sektors stigende fokus på at inddrage borgere, frivillige, servicebrugere som samproducenter af offentlige serviceydelser er blevet behandlet i den teoretiske litteratur om samproduktion. Kort fortalt handler samproduktion om, at offentlige services produceres og leveres via et mix af input fra borgere, frivillige og servicebrugere på den ene side og offentligt ansatte på den anden side.

På trods af en stigende tendens til at inddrage borgerne, frivillige og servicebrugere i den offentlige serviceproduktion findes der meget lidt empirisk forskning og viden om årsagerne til og konsekvenserne af sådant et samarbejde i både Danmark som internationalt, hvilket vil være fokus for dette bachelorseminar. Seminariet vil indeholde både en teoridel og en metodedel, hvoraf teoridelen vil udgøre ca. 3/4-dele af seminariet. I teoridelen vil vi især trække på samproduktionslitteraturen, men også inddrage teori fra andre dele af forvaltningslitteraturen. Teoridelen vil være centreret omkring fire hovedtemaer.

For det første vil vi diskutere, hvad begrebet samproduktion (og beslægtede begreber såsom samskabelse, samstyring og samledelse, som ofte anvendes i flæng i den offentlige sektor) egentlig dækker over. Dette skulle gerne sætte de studerende i stand til at kunne vurdere, om der reelt er tale om samproduktion, når de støder på begrebet ude i den offentlige sektor. Inden for dette hovedtema vil vi også se på en række konkrete eksempler på samproduktion i den danske offentlige sektor.

For det andet vil vi beskæftige os med årsager til borgernes bidrag til serviceproduktionen. Her vil vi bl.a. diskutere, hvad der karakteriserer de borgere, som er aktive samproducenter af offentlige services. Hvad motiverer borgere til at bidrage til den offentlige serviceproduktion? Er det for eksempel forskellige motiver, som driver forældre til at læse med deres barn og frivillige til at hjælpe til i en lektiecafe? Varierer motiverne på tværs af alder og køn? Og hvilken betydning har borgernes objektive og subjektive evner for deres bidrag til den offentlige serviceproduktion? Er det for eksempel primært veluddannede, som ofte har større tro på egne evner, som melder sig som frivillig i en lektiecafe eller hjælper til på et plejehjem? Endelig vil vi inden for dette hovedtema behandle effekten af forskellige offentlige initiativer rettet mod at øge borgernes bidrag til serviceproduktionen. Her vil vi bl.a. se på en række nyere studier fra Danmark, som har undersøgt effekten af offentlige initiativer rettet mod at øge forældres bidrag til deres børns skolegang i Aarhus Kommune.

For det tredje vil vi se på intenderede og uintenderede konsekvenser af at inddrage borgerne som aktive samproducenter. Her vil vi bl.a. diskutere, hvilken betydning det har for kvaliteten af de leverede serviceydelser og ligheden i adgang til serviceydelser. Kan offentlige myndigheder, som arbejder med en samproduktionsstrategi, risikere at skabe øget ulighed i hvilke ydelser forskellige grupper af servicebrugere modtager, fordi nogle borgere simpelthen undlader at bidrage? Derudover vil vi under dette hovedtema beskæftige os med positive spill-over effekter af borgernes bidrag til serviceproduktionen på for eksempel deres politiske deltagelse, tilfredshed med serviceydelserne og tillid til offentlige myndigheder, som er blevet rejst i en række nyere studier.

For det fjerde vil vi behandle de offentligt ansattes holdning til i stigende omfang at skulle samarbejde med borgere, frivillige og servicebrugere. Opfatter de offentligt ansatte eksempelvis frivillige som en trussel mod kvaliteten af de leverede services og deres egen jobsikkerhed? Har de ansattes professionaliseringsgrad betydning for holdningen til frivillige? Og er der visse medarbejdergrupper, som udviser større bekymring i forhold til at skulle samarbejde med frivillige? Her vil vi bl.a. trække på en række nyere studier fra Danmark, som har undersøgt disse spørgsmål blandt offentligt ansatte på plejehjemsområdet i Aarhus Kommune. I så fald de offentligt ansattes bekymring over at skulle samarbejde med frivillige ikke tages alvorligt, kan det potentielt risikere at minimere de positive effekter af samproduktion.

Det er et gennemgående karakteristikum ved de fire hovedtemaer, at mange problemstillinger bedst lader sig undersøge enten ved hjælp af eksperimentelle metoder eller kvalitative interviews. Derfor vil ca. en 1/4-del af seminariet udgøres af en metodedel. I metodedelen vil de studerende blive introduceret til en række eksperimentelle metoder samt de tilhørende statistiske redskaber, der er nødvendige for at analysere data fra eksperimenter. Derudover vil der i seminariet indgå en genopfriskning af brugen af Stata samt gennemførsel af interviews.

Undervisningsformer:

  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:

Der undervises i et omfang svarende til 4 timer om ugen i 11 uger. Hertil kommer individuel vejledning.

Undervisningssproget er dansk. Forelæsninger og holdundervisning på engelsk kan dog forekomme. Eksamen kan uanset undervisningssprog aflægges på dansk.

Eksamenssprog:

  • Dansk

Deltagerbegrænsning:
På hold med ca. 16 deltagere

Pensum:
Pensum aftales med underviser og fastlægges i forhold til afhandlingens problemstilling. Det antages dog at have et omfang på 1.200 - 1.700 sider.

Eksamensmuligheder:

   Fri hjemmeopgave

Tilladte hjælpemidler: Alle

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: Opgavebesvarelsen må have et omfang på maksimalt 10.000 ord, svarende til ca. 25 sider, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og engelsk resumé. Resuméet indgår i bedømmelsen. Besvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist.


162F18 Det kollektive handlingsproblem og social kapital: Lokal selvregulering versus statslig regulering eller begge? 20 ECTS 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Målet er, at de studerende efter at have deltaget i forelæsninger og holdundervisning kan:

  • redegøre for udvalgte teorier, metoder og sagsforhold inden for faget
  • sammenligne fagets teorier, metoder og sagsforhold og kan identificere disses forskelle/ligheder og styrker/svagheder.
  • selvstændigt formulere en problemstilling, der er relateret til fagets teorier, metoder og sagsforhold.
  • anvende teorier, approaches, metoder, og data, der er relevante for belysningen af de valgte problemstilling.
  • vurdere frugtbarheden af fagets teorier, metoder og deres anvendelsesområder

Specifik målbeskrivelse for dette bachelorprojektseminar:

  1. redegøre for forskellige teorier, der er knyttet til social kapital og det kollektive handlingsproblem
  2. analysere empiriske eksempler på kollektive handlingsproblemer
  3. sammenstille teoretiske forventninger med empiriske fakta
  4. på baggrund heraf at opstille mulige løsningsmodeller.

 

Indhold:

Den amerikanske politolog, Elinor Ostrom, modtog i 2009 Nobelprisen i økonomi. Det var en sensation. Både at prisen blev givet til en politolog, og så at det var en kvinde. Prisen modtog Ostrom for sit arbejde med at finde institutionelle løsninger på det kollektive handlingsproblem, der opstår ved kollektive goder. Elinor Ostrom skriver sig således op mod Garret Hardins teori om fælledens tragedie (1968) og Mancur Olsons begreb om ’free riding’ (1965).

Ostrom peger på tre problemer ved den offentlige reguleringstankegang, der tager afsæt i Hardin og Olsons analyse af kollektive goder. For det første problematiserer hun antagelsen, at aktører er normfrie, nyttemaksimerende individer, der ikke ønsker at samarbejde om at løse kollektive handlingsproblemer. For det andet mener hun, at offentlig reguleringstilgang ofte er baseret på en fejlagtig tro på, at det er en relativ simpel analytisk opgave at designe regler, der vil ændre aktørers incitamentsstrukturer. For det tredje problematiserer hun antagelsen om, at centralisering er løsningen, mens lokal selvforvaltning er udtryk for lokal og kortsigtet egennyttemaksimering. Ostroms arbejde med kollektive handlingsproblemer fører naturligt over i arbejdet med social kapital og betydning af tillid for løsningen af fælles lokale problemer, herunder også samproduktion med den offentlige sektor. Dette bachelorseminar vil tage afsæt i Ostroms banebrydende bog, Governing the Commons (1990) og kombinerer hendes teoretiske udgangspunkt og empiriske analyser med social kapital, som det fremgår i Gert Tinggaard Svendsen & Gunnar Lind Haase Svendsen (eds.) The Handbook of Social Capital. The Troika of Sociology, Political Science and Economics (2009) samt Gert Tinggaard Svendsen Mancur Olson (2012) i Statskundskabens Klassikere, Jurist- og Økonomforbundets forlag.

Kombinationen af de tre bøger samt et yderligere antal artikler giver et godt grundlag for at vælge opgaveemner inden for en bred vifte af teoretiske og empiriske tilgange. Undervisningen vil kombinere underviserstyret gennemgang med mindre studenteroplæg, gruppearbejde og –diskussioner.

Undervisningsformer:

  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:

Der undervises i et omfang svarende til 4 timer om ugen i 11 uger. Hertil kommer individuel vejledning.

Undervisningssproget er dansk. Forelæsninger og holdundervisning på engelsk kan dog forekomme. Eksamen kan uanset undervisningssprog aflægges på dansk.

Eksamenssprog:

  • Dansk

Deltagerbegrænsning:
På hold med ca. 16 deltagere

Pensum:
Pensum aftales med underviser og fastlægges i forhold til afhandlingens problemstilling. Det antages dog at have et omfang på 1.200 - 1.700 sider.

Eksamensmuligheder:

   Fri hjemmeopgave

Tilladte hjælpemidler: Alle

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: Opgavebesvarelsen må have et omfang på maksimalt 10.000 ord, svarende til ca. 25 sider, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og engelsk resumé. Resuméet indgår i bedømmelsen. Besvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist.


163F18 Klima- og miljøpolitik - komparativt set 20 ECTS 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Målet er, at de studerende efter at have deltaget i forelæsninger og holdundervisning kan:

  • redegøre for udvalgte teorier, metoder og sagsforhold inden for faget
  • sammenligne fagets teorier, metoder og sagsforhold og kan identificere disses forskelle/ligheder og styrker/svagheder.
  • selvstændigt formulere en problemstilling, der er relateret til fagets teorier, metoder og sagsforhold.
  • anvende teorier, approaches, metoder, og data, der er relevante for belysningen af de valgte problemstilling.
  • vurdere frugtbarheden af fagets teorier, metoder og deres anvendelsesområder

Specifik målbeskrivelse for dette bachelorprojektseminar:

Den studerende vil opnå et bredt overblik over klima- og miljøpolitik som forskningsområde.

Den studerende vil opnå indsigt i teorier om politiske og institutionelle determinanter bag klima- og miljøpolitik på international, national og subnational niveau samt interaktionen mellem disse.

På den baggrund vil den studerende opnå evne til:

  1. at sammenligne fagets teorier og identificere disses forskelle/ligheder i relation til konkrete problemstillinger/reguleringsområder.
  2. selvstændigt at formulere en problemstilling, der er relateret til fagets teorier og empiriske problemfelt.
  3. til at udvælge og anvende relevante teorier og på baggrund af disse gennemføre en systematisk, velargumenteret og veldokumenteret analyse af den valgte problemstilling.
  4. til at vurdere frugtbarheden af fagets teorier og metoder, deres styrker/svagheder og deres anvendelse i forhold til løsningen af den valgte problemstilling.

Indhold:

Hvordan skal vi opretholde verdens klima og et godt miljø? Klima- og miljøpolitik er kendetegnet ved at være centreret om såkaldte ’wicked problems’. Det vil sige, at der er tale om politikområder præget af substantiel usikkerhed, høj kompleksitet, krav om special viden på området og mobilisering af mange og heterogene aktører, hvilket øger muligheden for interessekonflikter. Det betyder, at svar på spørgsmålet om, hvad vi kan og bør gøre i forhold til klima- og miljøproblemer, peger i mange og forskellige retninger fra laissez-faire, over FN’s klimaforhandlinger, EU og statslig regulering til ’smart cities’, borgeraktivisme og økologi.

Seminarets omdrejningspunkt er, hvordan forskellige interesser bliver omsat til politik. Hvem beslutter hvilke problemer, der skal prioriteres, og hvilke politiske løsninger der skal vælges? Eller med andre ord, for at forstå hvordan klima- og miljøpolitik håndteres politisk, er det væsentligt at forstå, hvem der har magten til at træffe beslutninger, og samspillet mellem disse aktørers præferencer og de institutionelle betingelser.

Fagets fokus er klima- og miljøpolitik. Jeg har valgt at inddrage begge områder i seminaret primært for at øge den studerendes mulighed for at vælge forskellige policy områder til den afsluttende BA-opgave. Der er rig mulighed for at udforme meget forskellige BA-opgaver fra konkrete policy analyser, nationale/internationale politiske forhandlinger eller filosofisk og idehistorisk tilgange. Metodisk kan opgaverne også strække sig fra policy case studier, lande eller sammenlignende landestudier, til fx statistisk behandling af holdningsdata.

Undervisningen vil være bygget op omkring deltagerfremlæggelser, underviserstyrede diskussioner og gruppearbejde. Vi mødes intensivt i de første uger, hvorefter mødeintensiteten falder, samtidig med at det individuelle arbejde med opgaverne intensiveres. Der vil være mulighed for individuel vejledning mellem holddiskussioner af synopsis og opgaveudkast.

Undervisningsformer:

  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:

Der undervises i et omfang svarende til 4 timer om ugen i 11 uger. Hertil kommer individuel vejledning.

Undervisningssproget er dansk. Forelæsninger og holdundervisning på engelsk kan dog forekomme. Eksamen kan uanset undervisningssprog aflægges på dansk.

Eksamenssprog:

  • Dansk

Deltagerbegrænsning:
På hold med ca. 16 deltagere

Pensum:
Pensum aftales med underviser og fastlægges i forhold til afhandlingens problemstilling. Det antages dog at have et omfang på 1.200 - 1.700 sider.

Eksamensmuligheder:

   Fri hjemmeopgave

Tilladte hjælpemidler: Alle

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: Opgavebesvarelsen må have et omfang på maksimalt 10.000 ord, svarende til ca. 25 sider, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og engelsk resumé. Resuméet indgår i bedømmelsen. Besvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist.


164F18 Folketinget: Repræsentation, regeringsdannelse, lovgivning, finanslov, kontrol, deliberation og forhandlingsteori 20 ECTS 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Målet er, at de studerende efter at have deltaget i forelæsninger og holdundervisning kan:

  • redegøre for udvalgte teorier, metoder og sagsforhold inden for faget
  • sammenligne fagets teorier, metoder og sagsforhold og kan identificere disses forskelle/ligheder og styrker/svagheder.
  • selvstændigt formulere en problemstilling, der er relateret til fagets teorier, metoder og sagsforhold.
  • anvende teorier, approaches, metoder, og data, der er relevante for belysningen af de valgte problemstilling.
  • vurdere frugtbarheden af fagets teorier, metoder og deres anvendelsesområder

Specifik målbeskrivelse for dette bachelorprojektseminar:

Det overordnede mål er, at de studerende efter at have deltaget i undervisningsaktiviteterne i seminaret kan udarbejde en opgave, der bringer ny viden om Folketinget (eller parlamenter). Det indebærer bl.a. at den studerende kan redegøre for de for opgaven relevante teorier inden for især repræsentation, deliberation, lovgivning (herunder finansloven), regeringsdannelse, kontrol med regeringen eller forhandlingsteori; kan redegøre for de for opgaven valgte metoder fx interviews; og at den studerende kan redegøre for sagsforhold inden for faget, hvilket især vil være empiriske aspekter af Folketinget. Den studerende skal endvidere kunne identificere teoriers, metoders og beskrivelser af sagsforholds styrker og svagheder med henblik på at kunne udpege, hvad det er, vi allerede ved, og hvad det er, vi mangler at få at vide. På denne baggrund skal den studerende selvstændigt kunne formulere en problemstilling. Endvidere skal den studerende kunne opstille et design, der egner sig til at afklare problemstillingen, og den studerende skal kunne indhøste og analysere det nødvendige empiriske materiale under anvendelse af relevante teorier, approaches og metoder. Den studerende skal også kunne vurdere styrken og rækkevidden af de fremkomne resultater. Ifølge sagens natur skal den studerende endvidere kunne formidle ovenstående skriftligt i sin opgave. Selvom det kan lyde ambitiøst, viser erfaringen, at disse mål kan resultere i rigtig gode og spændende opgaver.

Indhold:

Politik kan ifølge Easton defineres som den autoritative fordeling af værdier med gyldighed for et samfund. Selvom det politiske ikke kan lokaliseres til et bestemt sted, er der en bestemt institution, der skiller sig ud: Folketinget. I Folketinget støder forskellige politiske holdninger sammen, og i samspil med regeringen, som udspringer og kan afsættes af Folketinget, træffes afgørende beslutninger med gyldighed for hele Danmarks befolkning. Med Viggo Hørups ord kan vi med en vis forsigtighed sige: "Ingen over og ingen ved siden af Folketinget".

 

Parlamenter i parlamentariske demokratier er blevet tilskrevet flere forskellige funktioner - Hague og Harrop opregner seks funktioner: Repræsentation af vælgerne, deliberation af vigtige anliggender, lovgivning, vedtagelse af finansloven, regeringsdannelse og kontrol med regeringen. Seminaret vil i store træk være struktureret efter disse funktioner, men vi vil både se Folketinget som en institution, der står over for regeringen, og som en arena for partiaktørernes virke. Vigtige fænomener som partisammenhold, forligsdannelse og Folketingets udvalg vil naturligvis indgå, og der vil blive introduceret til den vigtige og spændende teoridannelse: forhandlingsteori.

Der vil blive lagt vægt på såvel empiriske analyser af Folketinget som på relevante teorier, og komparative analyser mv. vil blive inddraget.

Der er mulighed for at skrive mange forskellige hjemmeopgaver. Hovedfokus forventes at være Folketinget, men man kan også sammenligne med andre landes parlamenter eller undersøge tilsvarende fænomener i de danske byråd.

Undervisningsformer:

  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:

Der undervises i et omfang svarende til 4 timer om ugen i 11 uger. Hertil kommer individuel vejledning.

Undervisningssproget er dansk. Forelæsninger og holdundervisning på engelsk kan dog forekomme. Eksamen kan uanset undervisningssprog aflægges på dansk.

Eksamenssprog:

  • Dansk

Deltagerbegrænsning:
På hold med ca. 16 deltagere

Pensum:
Pensum aftales med underviser og fastlægges i forhold til afhandlingens problemstilling. Det antages dog at have et omfang på 1.200 - 1.700 sider.

Eksamensmuligheder:

   Fri hjemmeopgave

Tilladte hjælpemidler: Alle

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: Opgavebesvarelsen må have et omfang på maksimalt 10.000 ord, svarende til ca. 25 sider, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og engelsk resumé. Resuméet indgår i bedømmelsen. Besvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist.


165F18 Den mistillidsfulde danske vælger 20 ECTS 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Målet er, at de studerende efter at have deltaget i forelæsninger og holdundervisning kan:

  • redegøre for udvalgte teorier, metoder og sagsforhold inden for faget
  • sammenligne fagets teorier, metoder og sagsforhold og kan identificere disses forskelle/ligheder og styrker/svagheder.
  • selvstændigt formulere en problemstilling, der er relateret til fagets teorier, metoder og sagsforhold.
  • anvende teorier, approaches, metoder, og data, der er relevante for belysningen af de valgte problemstilling.
  • vurdere frugtbarheden af fagets teorier, metoder og deres anvendelsesområder

Specifik målbeskrivelse for dette bachelorprojektseminar:

Målet er at den studerende efter at have fulgt seminaret

  1. kan redegøre for centrale teorier om vælgeradfærd og borgernes tillid til politikerne
  2. selvstændigt kan formulere en problemstilling om vælgeradfærd og/eller borgernes tillid til politikerne
  3. kan opstille et relevant forskningsdesign til at undersøge problemstillingen og reflektere over styrker og svagheder ved dette design
  4. kan anvende relevante metoder til empirisk at undersøge den opstillede problemstilling, herunder diskutere de opnåede resultater i relation til problemstillingen og relevant teori og empiri samt diskutere resultaternes robust- og generaliserbarhed
  5. kan fremstille og diskutere teoretiske ræsonnementer, analyser og resultater i et klart og præcist, akademisk sprog

Indhold:

Siden 2007 er andelen af danske vælgere, der har stor tillid til politikerne, halveret, og en giftig cocktail af lav politisk tillid koblet med social og geografisk isolation – ikke mindst i det såkaldte ’Udkantsdanmark’ – trækkes ofte frem som forklaringen på udviklingen i dansk vælgeradfærd de senere år. Kigger man til udlandet har ideen om en konflikt mellem et mistillidsfuldt ’folk’ og en egenrådig ’elite’ også været en hyppig forklaring på både Brexit og Trumps succes. I dette seminar dykker vi ned i denne forklaringsmodel med særligt fokus på, hvor godt den i virkeligheden passer på den danske situation: Skyldes det store fald i tillid, at ’folket’ er blevet træt af ’eliten’? Var valget i 2015 ’Udkantsdanmarks’ oprør mod københavneriet? Eller er det noget helt andet, der er på spil – og hvordan er sammenhængen i det hele taget mellem tillid til politikerne og vælgeradfærden?

Seminaret tager udgangspunkt i en gennemgang af en række forklaringer på vælgeradfærd og politisk tillid og sammenhængen imellem dem. På denne baggrund skal vi dykke ned i de senere års danske vælgeradfærd og afprøve, i hvilket omfang de forskellige forklaringer holder vand. Undervisningen giver dermed baggrund for at skrive opgaver om en bred vifte af emner inden for vælgeradfærd generelt samt mere specifikt om betydningen af politisk (mis-)tillid. Det vil også være muligt at lave sammenlignende analyser af vælgeradfærden i flere lande.

Ud over det substantielle indhold har seminaret også et metodisk sigte. Der vil således blive sat fokus på den håndværksmæssige side af produktionen af empirisk videnskab. Undervisningen på seminaret vil derfor basere sig på udarbejdelsen og diskussionen af essays. Tanken i denne forbindelse er at opøve deltagernes færdigheder i, på et givent grundlag, selvstændigt at producere fokuserede empiriske analyser – en færdighed der umiddelbart vil kunne overføres til løsningen af opgaver også uden for universitetet.

For yderligere at fremme udviklingen af disse færdigheder, samt for at tilsikre et mere ligeligt udgangspunkt for alle deltagere uanset metodefærdigheder, vil seminaret også indeholde en kortere praksisorienteret opfriskning/gennemgang af centrale statistiske metoder (med primært fokus på lineær og logistisk regression), der er nødvendige for at kunne indgå i kvalificerede diskussioner af de teoretiske spørgsmål. Seminaret henvender sig dermed til studenter, der vil udvide deres kendskab til (danske) vælgere og deres adfærd, og som har lyst til at forbedre deres empirisk-analytiske evner.

Undervisningsformer:

  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:

Der undervises i et omfang svarende til 4 timer om ugen i 11 uger. Hertil kommer individuel vejledning.

Undervisningssproget er dansk. Forelæsninger og holdundervisning på engelsk kan dog forekomme. Eksamen kan uanset undervisningssprog aflægges på dansk.

Eksamenssprog:

  • Dansk

Deltagerbegrænsning:
På hold med ca. 16 deltagere

Pensum:
Pensum aftales med underviser og fastlægges i forhold til afhandlingens problemstilling. Det antages dog at have et omfang på 1.200 - 1.700 sider.

Eksamensmuligheder:

   Hjemmeopgave

Tilladte hjælpemidler: Alle

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: Opgavebesvarelsen må have et omfang på maksimalt 10.000 ord, svarende til ca. 25 sider, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og engelsk resumé. Resuméet indgår i bedømmelsen. Besvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist.


166F18 Hvorfor reagerer ens lande forskelligt på de samme problemer? Policy-forandring i vestlige lande efter terrorangreb, naturkatastrofer, finanskriser etc. 20 ECTS 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Målet er, at de studerende efter at have deltaget i forelæsninger og holdundervisning kan:

  • redegøre for udvalgte teorier, metoder og sagsforhold inden for faget
  • sammenligne fagets teorier, metoder og sagsforhold og kan identificere disses forskelle/ligheder og styrker/svagheder.
  • selvstændigt formulere en problemstilling, der er relateret til fagets teorier, metoder og sagsforhold.
  • anvende teorier, approaches, metoder, og data, der er relevante for belysningen af de valgte problemstilling.
  • vurdere frugtbarheden af fagets teorier, metoder og deres anvendelsesområder

Specifik målbeskrivelse for dette bachelorprojektseminar:

At den studerende kan redegøre for og anvende udvalgte teorier om, hvordan beslutningstagere reagerer på samfundsproblemer.

  1. At den studerende kan redegøre for og anvende udvalgte teorier om, hvordan beslutningstagere reagerer på samfundsproblemer.
  2. At den studerende kan foretage en kritisk vurdering og sammenligning af fagets teorier og metoder.
  3. At den studerende selvstændigt kan formulere en problemstilling, som er relevant for den litteratur, der bliver undervist i på seminaret.
  4. At den studerende kan udvikle et hensigtsmæssigt forskningsdesign til en undersøgelse af problemstillingen.
  5. At den studerende kan gennemføre en solid empirisk analyse af problemstillingen.
  6. At den studerende kan præsentere analyser og konklusioner præcist og forståeligt.

Indhold:

Store kriser udfordrer vestlige lande i dag. Terrorangreb og naturkatastrofer sker hyppigere, mens store banker kollapsede i finanskrisen i 2008. Det er alvorlige trusler for vores samfund og rejser derfor spørgsmålet: Hvordan håndterer regeringerne dem?

                      Selvom vestlige lande står over for det samme problem, så er forskellen i policy-reaktionen slående. Holland reagerede for eksempel meget hurtigere og gik meget længere end Sverige efter terrorangrebet i New York d. 9. september 2001. Holland vedtog hurtigt lovgivning, som udvidede grænsekontrollen, brugen af biometrisk ID, adgangen til bankoplysninger og flypassagerlister og muligheden for at bruge stærkere forhørsmetoder overfor mistænke, Sverige i modsætning vedtog først to år senere en meget mindre lov, som primært hævede straffen for at begå terror. Hvorfor gik Holland meget længere end Sverige? Der er mange grunde til at forvente den samme reaktion. De to lande stod ikke kun over for den samme krise, men er som små åbne, europæiske lande med et parlamentarisk flerpartisystem. Det er denne type puzzle, dette seminar vil beskæftige sig med ift. trusler som terror, naturkatastrofer, finansiel kollaps, atomkraftulykker, pandemier, eller store hackerangreb. Seminaret spørger: hvorfor reagerer vestlige lande forskelligt på fælles kriser?

Faget vil klæde den studerende på til at besvare spørgsmålet ved at fokusere på teorier om, hvordan beslutningstagere forholder sig til ny information, hvordan problemer kommer på den politiske dagsorden, samt hvad præferencer og institutioner betyder for den måde, beslutningstagere håndterer problemer på. Faget vil desuden gennemgå eksisterende viden om, hvordan vestlige lande helt konkret har reagerer på terror, naturkatastrofer etc. Faget vil derudover arbejde med forskningsdesign og datakilder samt gennemgå metoder til at besvare spørgsmålet empirisk. Der vil bl.a. blive afholdt en heldags stata-workshop i forløbet.

Faget henvender sig til studerende, som er interesseret i særligt offentlige politik, men også sammenlignende politik, partiadfærd, institutioner og dagsordensfastsættelse. Faget henvender sig både til studerende, som vil arbejde med statistik på tværs af lande og til studerende, som mere kvalitativt vil sammenligne cases. Undervisningsformen vil være en blanding af essay-baseret, diskussionsbaseret og oplægsbaseret undervisning, hvor alle studerende forventes at deltage aktivt.

Undervisningsformer:

  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:

Der undervises i et omfang svarende til 4 timer om ugen i 11 uger. Hertil kommer individuel vejledning.

Undervisningssproget er dansk. Forelæsninger og holdundervisning på engelsk kan dog forekomme. Eksamen kan uanset undervisningssprog aflægges på dansk.

Eksamenssprog:

  • Dansk

Deltagerbegrænsning:
På hold med ca. 16 deltagere

Pensum:
Pensum aftales med underviser og fastlægges i forhold til afhandlingens problemstilling. Det antages dog at have et omfang på 1.200 - 1.700 sider.

Eksamensmuligheder:

   Hjemmeopgave

Tilladte hjælpemidler: Alle

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: Opgavebesvarelsen må have et omfang på maksimalt 10.000 ord, svarende til ca. 25 sider, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og engelsk resumé. Resuméet indgår i bedømmelsen. Besvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist.


167F18 Stater, skatter og udvikling 20 ECTS 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Målet er, at de studerende efter at have deltaget i forelæsninger og holdundervisning kan:

  • redegøre for udvalgte teorier, metoder og sagsforhold inden for faget
  • sammenligne fagets teorier, metoder og sagsforhold og kan identificere disses forskelle/ligheder og styrker/svagheder.
  • selvstændigt formulere en problemstilling, der er relateret til fagets teorier, metoder og sagsforhold.
  • anvende teorier, approaches, metoder, og data, der er relevante for belysningen af de valgte problemstilling.
  • vurdere frugtbarheden af fagets teorier, metoder og deres anvendelsesområder

Specifik målbeskrivelse for dette bachelorprojektseminar:

  • at kunne gøre rede for de vigtigste teorier inden for statsdannelse og fiskal kontrakt litteraturen
  • at kunne diskutere og sammenligne teorier i lyset af empiriske kontekster
  • at kunne formulere en problemstilling inden for dette felt
  • at kunne systematisk forfølge denne problemstilling i en selvstændig analyse

Indhold:

Litteraturen om europæiske stater fortæller om, hvordan de blev dannet og etableret i en proces, hvor krig, økonomisk udvikling, og politiske åbninger spillede tæt sammen. Når stater gik i krig, måtte de nødvendigvis have ressourcer til at finansiere hæren, og derfor gjorde de sig umage for at øge skattegrundlaget. De, der betalte krævede til gengæld indsigt i, hvordan pengene blev anvendt og heraf det kendte slogan ’no taxation without representation’. Men hvordan foregår de tilsvarende processer i fattige lande? Mange regeringer i udviklingslande forsøger i disse år at øge deres indtægtsgrundlag, men de gør det under vilkår der er fundamentalt forskellige fra, da de europæiske stater blev dannet. Krig mellem staterne i eksempelvis Afrika har været næsten helt fraværende og dermed ikke fungeret som drivkraft for beskatning. Demokrati, eller i hvert fald regelmæssige valg, er blevet introduceret FØR beskatningssystemerne er kommet på plads, hvilket har skabt et stærkere pres for at sænke skatter. Der er i disse år en stærkt voksende politologisk litteratur om skat og statsdannelse i udviklingslande, men vi ved stadig forholdsvist lidt om, hvad beskatning involvere og betyder for staterne. Dette seminar introducerer den nyere forskning indenfor området og fortæller om igangværende forskningsprojekter og deres resultater. 

På seminaret diskuterer vi denne litteratur og hvordan og hvad man kan undersøge videre i en BA-opgave. Der vil være metodiske elementer indbygget i de fleste sessioner, med vægt på research design, hvordan man formulerer en problemstilling, og komparativ case-analyse. Problemstillingen bestemmer metoden; derfor er ingen bestemt metode forudsat i dette seminar.

Undervisningsformer:

  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:

Der undervises i et omfang svarende til 4 timer om ugen i 11 uger. Hertil kommer individuel vejledning.

Undervisningssproget er dansk. Forelæsninger og holdundervisning på engelsk kan dog forekomme. Eksamen kan uanset undervisningssprog aflægges på dansk.

Eksamenssprog:

  • Dansk

Deltagerbegrænsning:
På hold med ca. 16 deltagere

Pensum:
Pensum aftales med underviser og fastlægges i forhold til afhandlingens problemstilling. Det antages dog at have et omfang på 1.200 - 1.700 sider.

Eksamensmuligheder:

   Hjemmeopgave

Tilladte hjælpemidler: Alle

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: Opgavebesvarelsen må have et omfang på maksimalt 10.000 ord, svarende til ca. 25 sider, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og engelsk resumé. Resuméet indgår i bedømmelsen. Besvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist.





3. Generelle regler

3.1 Hjemmel

Denne studieordning er udstedt i medfør af:

Uddannelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr.  1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne med senere ændringer (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=184781)

Eksamensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser med senere ændringer (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183445)

Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167998)

Bacheloradgangsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 110 af 30. Januar 2017 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne med senere ændringer (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186471)


3.2 Regler om 1. årsprøve

Der skal deltages i 1. årsprøverne inden udgangen af første år og prøverne skal bestås inden udgangen af andet år jf. eksamensbekendtgørelsen.

1. årsprøve består af eksamen i Politologisk introduktionskursus og Principles of Macro / Principles of Micro.

3.3 Regler om studiestartsprøve


3.4 Merit og fleksibilitet

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, skal ansøge om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Ved ansøgning om forhåndsmerit forpligter ansøger sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået. Ansøger skal også samtykke til, at studienævnet kan indhente den nødvendige dokumentation. Beståede uddannelseselementer meriteres efterfølgende ind i uddannelsen. Studienævnet har videre mulighed for at godkende merit fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution.  Har studienævnet godkendt, at et bestået fag eller fagelement fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, skal bedømmelsen overføres som »Bestået« eller »Godkendt«. Hvis det pågældende fagelement bedømmes efter 7-trins-skalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, overføres bedømmelsen med karakterer. Et kandidatspeciale fra en afsluttet kandidatuddannelse kan ikke meritoverføres til en ny kandidatuddannelse.


3.5 Til- og afmelding af prøver

Tilmelding til fag og prøve sker via studieselvbetjeningen. For tilmeldings- og afmeldingsregler se universitetets regler om placering af, tilmelding til, deltagelse i og afmelding af fag og prøver http://www.au.dk/om/organisation/regelsamling/5/56/2010-au12/ samt studieportalen for din uddannelse. Ved tilmelding til fag og prøver er den studerende selv ansvarlig for at sikre, at kravet om, at den studerende skal bestå 45 ECTS pr. studieår, bliver opfyldt.

For krav til studieaktivitet se Aarhus Universitets regler om krav til studieaktivitet
http://www.au.dk/om/organisation/regelsamling/4/41/41-12-regler-om-studieaktivitetskravet/


3.6 Stave- og formuleringsevne

Ved bedømmelsen af bachelorprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. I studieordningen fastsættes regler om, hvorledes stave- og formuleringsevnen indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, idet det faglige indhold dog vægtes tungest, medmindre faget eller fagelementet er sprog eller fremmedsprog.

3.7 Regler for større skriftlige afleveringer

Omfangsbestemmelser fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement. En normalside ved skriftlige afleveringer regnes som 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Beregningen af normalsider omfatter tekst og noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse.

3.8 Regler for brug af computer ved prøver

Hovedparten af de skriftlige eksamener ved Aarhus BSS bliver afviklet i et digitalt eksamenssystem. Der henvises til studieportalen for yderligere information om digital eksamen. Der henvises i øvrigt til Aarhus Universitets gældende regler om brug af computer ved prøver: http://www.au.dk/om/organisation/index/5/56/2010-au11/.

3.9 Projektorienterede forløb

Der er ikke mulighed for projektorienterede forløb.

3.10 Dispensationer

En dispensation er en afvigelse fra den eller de regler, der almindeligvis gælder for det pågældende område. Dispensation kan gives på baggrund af ansøgning til den myndighed, der har kompetencen til at give dispensation. Ansøgning om dispensation indgives til studienævnet. Hvis en anden myndighed har kompetencen, videresender studienævnet ansøgningen til rette myndighed (f.eks. dekan, rektor eller ministerium). En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal indgives hurtigst muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne behandles, skal den indeholde tydelig angivelse af, hvad det er for en regel der søges dispensation fra og hvad der ønskes opnået med dispensationen (f.eks. tilladelse til hjælpemidler, forlænget prøvetid, udsættelse af tidsgrænse). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de usædvanlige forhold, der begrunder ansøgningen. Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning.

3.11 Anke og klage

Klager indgives til studienævnet. Forudsætningen for at en klage umiddelbart kan behandles er, at den er skriftlig og begrundet. Det skal fremgå af klagen hvad der klages over og hvad der ønskes opnået med klagen. Klager over prøver skal indgives senest 14 dage efter offentliggørelse af prøvens resultat jf. eksamensbekendtgørelsen. Afvises din klage har du mulighed for at indbringe universitetets afgørelse for et ankenævn. Ankenævnet kan alene behandle faglige klager. Anken, der skal være skriftlig og begrundet, skal sendes til studienævnet senest to uger efter, at universitetets afgørelse er meddelt.

3.12 Om prøver

De nærmere bestemmelser om hvordan, og i hvilket omfang, den studerende skal have deltaget i undervisningen ved prøveformen undervisningsdeltagelse, fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver vil der blive lagt vægt på, at den studerende kan formidle en faglig problemstilling og disponere en akademisk opgave herunder opfylde formelle akademiske krav (referencer, citathåndtering, mv.). Ved bedømmelsen af samtlige mundtlige prøver vil der blive lagt vægt på, at den studerende kan præsentere et fagligt stof, strukturere en mundtlig præsentation og indgå i en faglig konstruktiv dialog. Alle prøvers resultater fremgår af eksamensbeviset med deres ECTS-vægt. Love og bekendtgørelser samt universitetets regler på uddannelsesområdet kan findes i universitetets elektroniske regelsamling på http://www.au.dk/om/organisation/regelsamling/

3.13 Udveksling

Der er ikke mulighed for udveksling.

4. Ændringer til studieordningen

Kvalifikationsbeskrivelse, Indhold og eksamensform er ændret i Public Finance and Public Policy (Faget har endnu ikke været udbud første gang) gældende fra 1.2.2016.
Eksamensformen i The Moral Limits of the Market and the Government er ændret fra 1.2.2016

1.9.2016:
Som følge af Fremdriftsreform II, ændringer i rammen for uddannelses færdiggørelse (maksimal studietid), hjemmel samt til- og afmelding af prøver

Indholds- og Kvalifikationsbeskrivelse er ændret i Pol.intro. og Politiske institutioner

1.11.2017:
Specificeret hvilke valgfag der kan vælges imellem på 5. semester