Studieordning for Civilingeniøruddannelsen i mekanik (2017)

Udgave: Udarbejdet af: Tilknyttet censorkorps:
2017 Studienævnet for Aarhus School of Engineering Censorkorpset for Ingeniøruddannelsernes Landsdækkende Censorkorps (censornet.dk)
Ikrafttrædelsesdato: Godkendt af: Uddannelsen giver ret til betegnelsen:
01-09-2017 Dekanen for Science and Technology Civilingeniør, cand.polyt. i mekanik
Master of Science (MSc) in Engineering (Mechanical Engineering)
Normering:
120 ECTS

Indhold

  1. Om uddannelsen
  2. Uddannelsens struktur
  3. Generelle regler
  4. Ændringer til studieordningen

1. Om uddannelsen

1.1 Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder

Civilingeniøruddannelsen i mekanik er en forskningsbaseret, individuelt sammensat teknisk videnskabelig kandidatuddannelse, der med udgangspunkt i den adgangsgivende bacheloruddannelse indeholder videregående studier inden for mekanik.

Civilingeniøruddannelsen giver den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.

Civilingeniøruddannelsen kan endvidere indeholde elementer fra andre fagområder, som profilerer uddannelsen i forhold til den studerendes interesser og ønskede kompetenceprofil.

Civilingeniøruddannelsen karakteriseres ved på én gang at have indblik og udsyn; indblik i fagenes grundlæggende teknisk-naturvidenskabelige fundamenter og de metoder, der udvikler fagene, og udsyn, der giver overblik over de industrielle og erhvervsmæssige anvendelsesmuligheder.

Derved bliver civilingeniørerne de nødvendige og centrale bindeled mellem de forsknings- og udviklingsmiljøer, hvor viden og teknologi udvikles, og de industrielle miljøer, hvor den samme viden og teknologi bringes i anvendelse.


1.2 Kompetenceprofil

Formålet med civilingeniøruddannelsen er, på baggrund af de faglige og personlige kompetencer, som er erhvervet i den forudgående bacheloruddannelse, at udvikle den studerende fagligt og personligt, så civilingeniøren:

Civilingeniøren har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden, analytiske kompetence og selvstændighed således, at civilingeniøren selvstændigt kan anvende videnskabelig teori og metode inden for mekanik. Gennem uddannelsen har civilingeniøren opnået kompetencer inden for følgende overordnede kompetencemål:


1.3 Adgangskrav og forudsætninger

Følgende bacheloruddannelser giver adgang til civilingeniøruddannelsen i mekanik under forudsætning af, at der kan dokumenteres matematikkompetencer på bachelor niveau svarende i omfang og indhold til mindst 20 ECTS inden for calculus, ordinære differentialligninger, systemer af ordinære differentialligninger, partielle differentialligninger, vektordifferential- og -integralregning.

Der vil i forbindelse med eventuel optagelse kunne stilles ekstra krav til sammensætning af studieprogrammet.

Det forudsættes, at de studerende besidder engelskkundskaber svarende til engelsk B-niveau.


1.4 Ansøgere med krav på optagelse

Der er ingen bacheloruddannelser, der giver retskrav til optagelse på civilingeniøruddannelsen i mekanik.

1.5 Denne uddannelse giver adgang til

Civilingeniøruddannelsen i mekanik giver adgang til ph.d.-uddannelsen efter gældende regler på området.

1.6 Overgangsregler


1.7 Ramme for uddannelsens færdiggørelse

Studerende, der er indskrevet på studieordningen pr. 1. september 2016 eller senere, skal senest have afsluttet deres uddannelse 1/2 år efter den normerede studietid.

Studerende, der er indskrevet på studieordningen før den 1. september 2016 skal senest have afsluttet deres uddannelse 1/2 år efter den resterende normerede studietid opgjort pr. 15. september 2016.

Seneste afslutningstidspunkt vil fremgå på studieselvbetjeningen. ST har fastsat regler om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Reglerne findes på uddannelsens studieportal.



2. Uddannelsens struktur

Uddannelsens generelle indhold og faglige progressionsbestemmelser

Studieprogrammet for uddannelsen skal udgøre et samlet hele og skal opfylde følgende:

Specialiseringspakkerne er nærmere beskrevet på uddannelsens studieportal.

Ved sammensætningen af studieprogrammet tages hensyn til den studerendes interesser og ønskede kompetenceprofil, og det sikres, at den faglige progression og integritet i studiet opfylder kravene til en civilingeniøruddannelse.

Studieprogram

Studieprogrammet sammensættes for den enkelte studerende individuelt og under vejledning. Den endelige godkendelse af den studerendes studieprogram foretages af den uddannelsesansvarlige.

Når studieprogrammet er aftalt mellem den studerende og den uddannelsesansvarlige samt godkendt, er det obligatorisk for den studerende, og den studerende må ikke tilmelde sig eksamener før godkendelsen foreligger. Programmet kan ændres, men kun efter aftale med den uddannelsesansvarlige.

Den studerende skal have godkendt sit studieprogram, inden kandidatuddannelsen påbegyndes.

En detaljeret beskrivelse af uddannelsens studieelementer - herunder læringsmål, forudsætningskrav og evt. obligatorisk program - findes for hvert enkelt studieelement under det faktiske udbud i kursuskataloget.

To gange årligt og inden kursustilmeldingen revideres og godkendes undervisningsudbuddet i kursuskataloget. Se http://kursuskatalog.au.dk/


Mekanik


Studiediagram
Civilingeniøruddannelsen i mekanik
obligatorisk
valgfag
tilvalg
støttefag
 
>
Obligatoriske kurser

30 ECTS

Continuum Mechanics 10 ECTS 1. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Undervisningsformer:

Eksamenssprog:

Eksamensmuligheder:

   Mundtlig

Eksaminationstid: 25 minutter

Tilladte hjælpemidler: Anviste

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala


Finite Element Method 5 ECTS 1. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Kursets formål er at give de studerende forudsætninger for at udvikle og anvende Finite Element Metoden (FEM) til beregning af styrke, stivhedsmæssige og termiske aspekter. De studerende skal indføres i den fundamentale teori bag ved FEM. De studerende skal både udvikle egne programmer og anvende avanceret kommerciel software.

Deltagerne skal ved afslutningen af kurset kunne:

  • Opstille stivhedsmatricen for 1,2 og 3 dimensionale elementer ved hjælp virtuel arbejdes princip.
  • Formulere stivhedsmatricerne for 2D isoparametriske elementer
  • Opstille og løse FEM ligningssystemer for statiske og termiske problemer
  • Opbygge eget FEM program til beregning af simple geometriske konstruktioner
  • Vurdere en FEM beregnings kvalitet ved hjælp af konvergens og fejlanalyse
  • Sammenligne resultater fra FEM beregninger med analytiske løsninger
  • Anvende et kommercielt FEM program til statiske og termiske analyser
  • Opstille og benytte superelementer.

Indhold:

Introduktion til kommercielt FEM program

FEM programmers opbygning
Stang- og bjælkeelementer

Formfunktioner

Virtuelt arbejdes princip

Stang, bjælke, CST, LST, Q4, Q8, Tet4, Tet10 og hex20 elementer

Stivhedsmatrice og randbetingelser

Løsning af simpelt FEM problem i MatLab og ved brug af kommercielt program
Ligningsløsning
Isoparametriske elementer
Numerisk integration
Adaptive metoder

Superelementer

Faglige forudsætninger:

Anvendt matematik 1 og 2 (evt. samtidigt)

Kontinuummekanik (evt. samtidigt)

Undervisningsformer:

  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:

Holdundervisning, opgaveregning og programmering

Eksamenssprog:

Eksamensmuligheder:

•  Mundtlig

Eksaminationstid: 20 minutter

Tilladte hjælpemidler: Alle

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala


•  Skriftlig

Eksaminationstid: 4 time(r)

Tilladte hjælpemidler: Anviste

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala


Optimization Algorithms and Programming 5 ECTS 2. semester bestået/ikke bestået
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Undervisningsformer:

Eksamenssprog:

Eksamensmuligheder:

   Hjemmeopgave

Tilladte hjælpemidler: Alle

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået


Mechanical Vibrations 5 ECTS 2. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

The course aims to providing an essential introduction to the vibration analysis of systems with one-, two-, and multi-degree of freedom and continuous systems.

The vibration measurement and control technologies and nonlinear vibration analysis will be also included.

 

Upon successful completion of this course, the students should be able to:

1) establish equations describing the dynamic behavior of discrete and continuous systems;

2) conduct theoretical and experimental modal analysis of vibration systems (natural frequencies, modal shapes, and damping factor  etc.);

 3) solve free and forced  dynamic response of vibration systems and analyze vibration characteristics;

4) perform numerical simulations using computer codes;

5) become familiar with the techniques and instrumentation of vibration measurement and control;

6) analyze nonlinear vibrations

Indhold:
The major objective of this course is to introduce the fundamental issues in the field of mechanical vibration: theoretical analysis, numerical simulation, measurement and control etc. The contents to be covered in this course include: 1)free vibration of undamped systems with one (SDOF) or more degrees of freedom (MDOF); 2)free vibration of damped systems with one or more degrees of freedom; 3)forced vibration of systems with one or more degrees of freedom; 4)modal analysis of discrete  systems; 5)vibration Analysis of continuous structures and experimental Modal Testing; 6)vibration measurement and instrumentation; 7)active and passive vibration Control; 8)introduction of nonlinear vibration

Faglige forudsætninger:
Kinematics, Kinetics, Calculus, Linear Algebra

Undervisningsformer:

  • Forelæsning

Kommentar til undervisningsform:
Lectures and exercises

Eksamenssprog:

Deltagerbegrænsning:
30

Eksamensmuligheder:

•  Mundtlig

Eksaminationstid: 30 minutter

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala


•  Skriftlig

Eksaminationstid: 4 time(r)

Tilladte hjælpemidler: Anviste

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala


Innovation and entrepreneurship 5 ECTS 2. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Undervisningsformer:

Eksamenssprog:

Eksamensmuligheder:

   Mundtlig

Eksaminationstid: 20 minutter

Tilladte hjælpemidler: Alle

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala





Speciale i Mekanik

30 ECTS

Speciale i mekanik 30 ECTS 4. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer

Kvalifikationsbeskrivelse:

Undervisningsformer:

Eksamenssprog:

Eksamensmuligheder:

   Hjemmeopgave

Tilladte hjælpemidler: Alle

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala








3. Generelle regler

3.1 Hjemmel

Denne studieordning er udstedt i medfør af:

Uddannelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr.  1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne med senere ændringer (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=184781). 

Eksamensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr.1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser med senere ændringer (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183445).

Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer   (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167998).

Kandidatadgangsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 111 af 30.januar 2017 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne med senere ændringer (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186472).


3.2 Merit og fleksibilitet

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, skal ansøge om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Ved ansøgning om forhåndsmerit forpligter ansøger sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået. Ansøger skal også samtykke til, at studienævnet kan indhente den nødvendige dokumentation. Beståede uddannelseselementer meriteres efterfølgende ind i uddannelsen. Studienævnet har videre mulighed for at godkende merit fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution.  Har studienævnet godkendt, at et bestået fag eller fagelement fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, skal bedømmelsen overføres som »Bestået« eller »Godkendt«. Hvis det pågældende fagelement bedømmes efter 7-trins-skalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, overføres bedømmelsen med karakterer. Et kandidatspeciale fra en afsluttet kandidatuddannelse kan ikke meritoverføres til en ny kandidatuddannelse.

3.3 Til- og afmelding af prøver

Tilmelding til fag og prøve sker via studieselvbetjeningen. For tilmeldings- og afmeldingsregler se universitetets regler om placering af, tilmelding til, deltagelse i og afmelding af fag og prøver (http://www.au.dk/om/organisation/regelsamling/5/56/2010-au12/) samt studieportalen for din uddannelse. Ved tilmelding til fag og prøver er den studerende selv ansvarlig for at sikre, at kravet om, at den studerende skal bestå 45 ECTS pr. studieår, bliver opfyldt.

For krav til studieaktivitet se Aarhus Universitets regler om krav til studieaktivitet 
http://www.au.dk/om/organisation/regelsamling/4/41/41-12-regler-om-studieaktivitetskravet/


3.4 Stave- og formuleringsevne

Ved bedømmelsen af bachelorprojekt, kandidatspeciale, og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, idet det faglige indhold vægtes tungest. Stave-og formuleringsevnen inddrages særligt i de tilfælde, hvor vurderingen af det faglige indhold vanskeliggøres.

3.5 Regler for større skriftlige afleveringer

Krav til skriftlige arbejder fremgår af beskrivelsen af det enkelte kursus under beskrivelsen af hvert uddannelseselement.

Speciale

Civilingeniøruddannelsen afsluttes med et speciale på 30 ECTS. Under specialet arbejder den studerende selvstændigt med en faglig problemstilling. Specialet placeres på uddannelsens sidste studieår.

Specialeeksamen er beskrevet i den relevante kursusbeskrivelse for specialet.

Specialerapporten skal som hovedregel udarbejdes på dansk eller engelsk. Der skal i alle tilfælde indgå et resumé på engelsk. Specialets titel skal foreligge på dansk og engelsk til brug for det danske og engelske kandidatbevis.

Specialer bedømmes gradueret og med ekstern censur. Specialeeksamen skal foregå ved Aarhus Universitet.

Hvis specialet ikke afleveres inden for den fastsatte frist, godkender universitetet en ændret opgaveformulering inden for samme emneområde og fastsætter en ny afleveringsfrist på tre måneder. Afleverer den studerende ikke til den fastsatte frist, kan den studerende få et tredje prøveforsøg efter samme regler som for andet prøveforsøg. Revideret opgaveformulering godkendes af relevant studieleder.

Opnår den studerende ikke mindst karakteren 02 ved specialeeksamen, træder reglerne for manglende aflevering af speciale i kraft.

I særlig tilfælde kan universitetet bestemme, at den studerende skal skrive et nyt speciale med nyt emne og med afleveringsfrist som ved første specialeforsøg.


3.6 Regler for brug af computer ved prøver

Tilbydes brug af computer sker det efter Universitetets regler om brug af computer ved prøver se http://www.au.dk/om/organisation/index/5/56/

3.7 Projektorienterede forløb

Mulighed for projektorienterede forløb fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement.

3.8 Dispensationer

En dispensation er en afvigelse fra den eller de regler, der almindeligvis gælder for det pågældende område. Dispensation kan gives på baggrund af ansøgning til den myndighed, der har kompetencen til at give dispensation. Ansøgning om dispensation indgives til studienævnet. Hvis en anden myndighed har kompetencen, videresender studienævnet ansøgningen til rette myndighed (f.eks. dekan, rektor eller ministerium). En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal indgives hurtigst muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne behandles, skal den indeholde tydelig angivelse af, hvad det er for en regel der søges dispensation fra og hvad der ønskes opnået med dispensationen (f.eks. tilladelse til hjælpemidler, forlænget prøvetid, udsættelse af tidsgrænse). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de usædvanlige forhold, der begrunder ansøgningen. Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning.

3.9 Anke og klage

Klager indgives til studienævnet. Forudsætningen for at en klage umiddelbart kan behandles er, at den er skriftlig og begrundet. Det skal fremgå af klagen hvad der klages over og hvad der ønskes opnået med klagen. Klager over prøver skal indgives senest 14 dage efter offentliggørelse af prøvens resultat jf. eksamensbekendtgørelsen. Afvises din klage har du mulighed for at indbringe universitetets afgørelse for et ankenævn. Ankenævnet kan alene behandle faglige klager. Anken, der skal være skriftlig og begrundet, skal sendes til studienævnet senest to uger efter, at universitetets afgørelse er meddelt.

3.10 Om prøver

Bedømmelsesform og prøveform for de enkelte kurser fremgår af kursusbeskrivelsen i kursuskataloget. Heraf fremgår endvidere termin for såvel kursets ordinære eksamen som reeksamen.

Det første eksamensforsøg i et kursus kan ikke finde sted i kursets reeksamenstermin.

Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver vil der blive lagt vægt på, at den studerende kan formidle en faglig problemstilling og disponere en akademisk opgave herunder opfylde formelle akademiske krav (referencer, citathåndtering, mv).

Ved bedømmelsen af samtlige mundtlige prøver vil der blive lagt vægt på, at den studerende kan præsentere et fagligt stof, strukturere en mundtlig præsentation og indgå i en faglig konstruktiv dialog.

Alle kurser skal afsluttes med en af følgende prøveformer:

  1. Skriftlig eksamen
  2. Mundtlig eksamen
  3. Hjemmeopgave(r) (skriftlig prøve)
  4. Multiple Choice (skriftlig prøve)
  5. Godkendelse af obligatoriske opgaver og/eller rapporter
  6. Aktiv deltagelse i kurset. Aktiv deltagelse kan f.eks. defineres som fremmøde og aktiv medvirken til min. 80 % af obligatoriske timer, seminarindlæg, aflevering (og godkendelse) af obligatoriske opgaver etc.
  7. Færdighedsprøve (praktisk prøve)
  8. Kombinationer af 1 – 7

Prøveformer kan være med eller uden hjælpemidler.

Information om brug af hjælpemidler, herunder anvendelse af computer, forberedelse m.v., fremgår af de enkelte kursusbeskrivelser.

Universitetet kan tilbyde særlige eksamensvilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

For ansøgninger om særlige prøvevilkår henvises der til den relevante studieportal.

Love og bekendtgørelser samt universitetets regler på uddannelsesområdet kan findes i Universitetets elektroniske regelsamling på http://www.au.dk/om/organisation/regelsamling/


3.11 Udveksling

Studerende har mulighed for at komme på et studieophold i udlandet i løbet af bachelor- eller kandidatuddannelsen. Information om udveksling fremgår af studieportalen.


4. Ændringer til studieordningen

Ingen ændringer