Studieordning for Masteruddannelsen i børns litteratur og medier (2018)

Udgave: Udarbejdet af: Tilknyttet censorkorps:
2018 Studienævn ved Institut for Kommunikation og Kultur Censorkorpset for litteraturvidenskab og moderne kultur
Ikrafttrædelsesdato: Godkendt af: Uddannelsen giver ret til betegnelsen:
01-09-2018 Dekanen for Arts Master i børns litteratur og medier
Master of Children's Literature and Media
Normering:
60 ECTS

Indhold

  1. Om uddannelsen
  2. Uddannelsens struktur
  3. Generelle regler
  4. Ændringer til studieordningen

1. Om uddannelsen

1.1 Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder

Masteruddannelsen har til formål at give fagpersoner med erhvervserfaring inden for feltet en videregående uddannelse med fokus på børns litteratur og medier. Uddannelsen er baseret på en integration af forskningsresultater og praksiserfaring.

Uddannelsen omhandler både det karakteristiske ved børns litteratur og medier samt brugen heraf, formelle og uformelle kontekster, hvori børns litteratur og medier indgår samt formål, oplevelser og formidling omkring børns litteratur og medier.

En uddannet master i børns litteratur og medier skal gennem videnskabeligt grundlagte, personlige, og faglige kompetencer kunne varetage højt kvalificerede funktioner ved institutioner og virksomheder, der beskæftiger sig fagligt med børn og unges litteratur og medier. Uddannelsen er kvalificerende for ansatte og kommende ansatte ved fx forlag, folkebiblioteker, centre for undervisningsmidler, pædagogiske læringscentre, selvstændige formidlere og undervisere inden for feltet, samt undervisere på pædagog- og læreruddannelsen.

Grundlaget for uddannelsen er et bredt og inkluderende begreb om børns litteratur og medier. Uddannelsen omfatter både de tekster og medier, som eksplicit er produceret for børn, de tekster og medier, som er produceret for et bredt publikum, men som læses og bruges af børn, og de tekster og medieprodukter, som børn selv producerer eller er medproducenter af.

Masteruddannelsen bygger videre på de studerendes arbejdserfaring og anvender teorier, metoder og begreber med henblik på at udvikle og perspektivere de studerendes praksisviden. De studerende opnår herved kompetencer til at udvikle fagområdet og dets udøvelse på et videnskabeligt grundlag.

 


1.2 Kompetenceprofil

Den studerende skal gennem Masteruddannelsen i børns litteratur og medier erhverve sig følgende viden, færdigheder og kompetencer:

Viden:

Færdigheder:

Kompetencer:


1.3 Adgangskrav og forudsætninger

Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har:
- en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse, fortrinsvis inden for humaniora, f.eks. i nordisk sprog og litteratur, medievidenskab eller litteraturvidenskab eller cand.pæd. i dansk eller cand. scient. bibl. 
- en relevant mellemlang videregående uddannelse, f.eks. som folkeskolelærer med liniefag i dansk 
- en relevant professionsbacheloruddannelse, f.eks. som folkeskolelærer med liniefag i dansk 
- en relevant diplomuddannelse i eksempelvis dansk eller læsning
- en bibliotekaruddannelse fra Danmarks Biblioteksskole.

Ved studiestart forventes de studerende at være i stand til at læse faglitteratur på engelsk, norsk og svensk.

1.4 Adgangskrav (Erhvervserfaringsmæssige)

Herudover mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Relevante faggrupper kan være:
- bibliotekarer
- undervisere ved pædagog- og lærerseminarier/professionshøjskoler
- lærere ved uddannelserne til læringsvejleder og bibliotekar DB/Cand. scient. bibl.
- børnekulturkonsulenter og pædagogiske konsulenter
- ansatte ved centre for undervisningsmidler
- producenter af tekster og medier for børn og unge, herunder forlagsredaktører og producenter af indhold til digitale platforme.

Universitetet kan på grundlag af en individuel vurdering give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder de nævnte uddannelses- og/eller erhvervserfaringsmæssige forudsætninger, men som på andet grundlag skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Kravet om erhvervserfaring er ufravigeligt. 

Universitetet forbeholder sig ret til at gennemføre en obligatorisk vejledningssamtale forud for optagelsen.

1.5 Ramme for uddannelsens færdiggørelse

Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter indskrivning. 

1.6 Overgangsregler

Studieordningen for Masteruddannelsen i børnelitteratur (2010)

Studieordningen for Masteruddannelsen i børns litteratur og medier (2018)

Børnelitteratur i litteratur- og kulturhistorisk perspektiv

Børns litteratur og medier: teori og historie

Børnelitteratur i alment og tekstteoretisk og børnelitteraturteoretisk perspektiv

Analyse af børns litteratur, medier og mediebrug

Børnelitteratur i formidlingsstrategisk perspektiv

Børns litteratur og medier i kontekster

Masterprojekt

Masterprojekt

 


1.7 Betaling

Deltagerbetalingen dækker undervisning i det semester, den studerende er indskrevet på modulet, vejledning og tre eksamensforsøg.

2. Uddannelsens struktur


Masteruddannelsen i børns litteratur og medier


Studiediagram
Masteruddannelsen i børns litteratur og medier
obligatorisk
valgfag
tilvalg
støttefag
 

Kommentar til studiediagram:

Progression:
Prøverne i modul 1, 2 og 3 skal bestås inden prøven i modul 4.

>
Modul 1

15 ECTS

Børns litteratur og medier: teori og historie 15 ECTS 1. semester bestået/ikke bestået
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Formål:
Formålet med modulet er at give den studerende en indføring i en række centrale spørgsmål om børns litteratur og medier og disses placering i en teoretisk og historisk sammenhæng.
Modulet omhandler overordnet set litteratur- og mediehistoriske beskrivelser af børns og unges litteratur og medier. Det tager udgangspunkt i og lægger op til diskussion af begrebsdannelser og definitioner inden for feltet, herunder afgrænsninger af begreber som tekst, litteratur, medie, barndom og ungdom. I undervisningen diskuteres formål med børns litteratur og medier i historisk og aktuelt perspektiv, såsom oplysning/læring, æstetisk erfaring, leg, underholdning og kommercielle formål. I modulet arbejder den studerende desuden med at vurdere faglitteratur, herunder at kende forskel på formidlende og akademiske tekster.
Modulet giver den studerende et overblik over centrale begreber, historiske udviklingslinjer og markante, aktuelle diskussioner inden for feltet og gør den studerende i stand til at forholde sig til sin egen faglighed i dette perspektiv. 

Faglige mål:
Ved bedømmelse af den studerendes præstation lægges vægt på i hvor høj grad den studerende kan:

Viden:
- vise overblik over og indsigt i centrale begrebsdannelser og definitioner vedrørende børns litteratur og medier og disses forankring i historisk og aktuelt perspektiv
- vise indsigt i brug af og formål med børns og unges litteratur og medier i historisk og aktuelt perspektiv
- vise kendskab til centrale historiske perioder inden for børn og unges tekster og medier og deres forhold til aktuelle tendenser.

Færdigheder:
- fremstille og diskutere en akademisk problemstilling mundtligt.

Kompetencer:
- diskutere og placere konkrete værker og medier i en begrebsmæssig og litteratur-/mediehistorisk sammenhæng
- anvende forskningsbaseret viden, metoder og begreber i en konkret undersøgelse inden for faget
- arbejde metodisk og selvstændigt.

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:

Forelæsning, holdundervisning, gruppearbejde, selvstudium, vejledning

Eksamenssprog:

  • Dansk

Eksamensmuligheder:

   Mundtlig

Eksaminationstid: 30 minutter

Forberedelsestid: 30 minutter

Tilladte hjælpemidler: Alle

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået

Bemærkninger:

Ordinær og omprøve:
Prøven aflægges som en mundtlig prøve med en halv times forberedelse.
Den studerende trækker et spørgsmål inden for fagets genstandsfelt.
Ved eksaminationen fremlægger den studerende sit svar på spørgsmål i 10 minutter, derefter følger 10 minutters diskussion, efterfulgt af 10 minutter til votering, karakterafgivelse og mundtlig feedback. Grundlag for eksaminationen er fagets pensum og undervisningsforløb inkl. forberedelse og øvelser.

Hjælpemidler: alle hjælpemidler tilladt, herunder pc med adgang til internet.
Alle hjælpemidler dækker fx lærebøger, ordbøger, noter (også skrevet/liggende på pc), opgaver og lignende.





Modul 2

15 ECTS

Analyse af børns litteratur, medier og mediebrug 15 ECTS 2. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Formål:
Formålet med modulet er at sætte den studerende i stand til at anvende litteratur- og medieteoretisk forankrede analysemetoder.
Modulet tager udgangspunkt i børn og unges aktuelle tekster og medier samt nyere tendenser i brug og reception.
På modulet arbejdes med forskellige analytiske tilgange til børns litteratur og medier og disses teoretiske forankring. Den studerende bliver præsenteret for og arbejder med undersøgelser af tekster og mediers form og indhold, genrer, interaktion mellem medier samt børns brug af medier.
Desuden præsenteres den videnskabsteoretiske baggrund for analysemetoderne, og de præsenterede teorier omsættes til analytisk praksis. Der bygges derved videre på den teoretiske og begrebsmæssige rammesætning på modul 1 og den studerende sættes i stand til at  omsættes de præsenterede teorier til analytisk praksis. Desuden bliver den studerende i stand til at analysere værker og genstande samt lave mindre empiriske undersøgelser. Endelig opbygges den studerendes skriftlige udtryksfærdighed i akademisk sammenhæng, bl.a. gennem skriveøvelser. 

Faglige mål:
Ved bedømmelse af den studerendes præstation lægges vægt på i hvor høj grad den studerende kan:

Viden:
- redegøre for litteratur-og medieteoretisk forankrede analysemetoder
- vise kendskab til og forståelse for det karakteristiske ved udvalgte genrer og medier.

Færdigheder:
- udvælge og vurdere relevante teorier og metoder som udgangspunkt for analyse
- analysere konkrete tekster og medier ved brug af relevant metode og begrebsapparat og/eller udføre mindre kvalitative, empiriske brugerstudier
- udarbejde en opgave i overensstemmelse med krav til akademisk skrivning

Kompetencer:
- sætte egen undersøgelse/analyse i relation til aktuelle diskussioner inden for feltet
- afgrænse en analytisk problemstilling inden for fagets genstandsfelt og arbejde selvstændigt med denne. 

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:
Forelæsning, holdundervisning, gruppearbejde, selvstudium, vejledning

Eksamenssprog:

  • Dansk

Eksamensmuligheder:

   Fri hjemmeopgave

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

Ordinær prøve og omprøve:
Prøven aflægges som en fri hjemmeopgave. Opgaven behandler en problemstilling, som den studerende har formuleret, og som er godkendt af eksaminator.
Opgaven skrives individuelt eller i en gruppe på op til 3 studerende, hvor den enkelte studerendes bidrag, med undtagelse af indledning, problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det skal fremgå af besvarelsen, hvilke afsnit den enkelte studerende er ansvarlig for.

Omfang ved 1 studerende: 12-16 normalsider.
Omfang ved 2 studerende: 20-24 normalsider.
Omfang ved 3 studerende: 28-32 normalsider.





Modul 3

15 ECTS

Børns litteratur og medier: formidling i kontekster 15 ECTS 3. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:
Formål:
Formålet med modulet er at give den studerende viden om samt kompetencer og færdigheder til at undersøge børn og unges brug af litteratur og medier i specifikke kontekster. Desuden sættes den studerende i stand til at udfolde og vurdere egen formidlingspraksis.
Undervisningen fokuserer på kontekster for børns litteratur og medier i børns fritid, i daginstitutioner, i uddannelsessystemet, i forskellige produktionskontekster samt inden for kulturinstitutioner.
Den studerende introduceres til karakteristika ved de forskellige fagligheder inden for disse områder, herunder muligheder og udfordringer i et forandret medielandskab. Modulet omhandler desuden de praksisser og roller, som børn og voksne udfolder med og omkring børns litteratur og medier samt de teoretiske, metodiske og analytiske rammer for undersøgelser af disse.
Modulet bygger videre på den viden og de færdigheder og kompetencer, den studerende har opnået på uddannelsens to første moduler og sætter disse i spil i et konkret formidlingsprodukt, der kan understøttes af empiriske analyser og vurderinger. 

Faglige mål:
Ved bedømmelse af den studerendes præstation lægges vægt på i hvor høj grad den studerende kan:

Viden:
- redegøre for de institutionelle, kulturelle, markedsmæssige og brugsmæssige kontekster, hvori børns møde med litteratur og medier finder sted, de praksisser der udspiller sig i disse sammenhænge og den historiske og teoretiske baggrund for disse
- vurdere egen formidling i forhold til en konkret målgruppe, samt opnå forståelse for formidlingspraksis inden for andre faggrupper, der beskæftiger sig med børns litteratur og medier.

Færdigheder:
- analysere udvalgte aspekter af børn og unges kultur- og mediepraksisser
- formulere strategier for promovering, formidling af og undervisning i børns litteratur og medier, fx udviklingsprojekter eller mindre evalueringer af formidlings- og undervisningsaktiviteter
- formidle disse i konkrete produkter og argumentere for valget af platform, medie, målgruppe, form og indhold.

Kompetencer:
- identificere områder inden for feltet, hvor der er behov for nye aktiviteter, ny viden og ny produktion og bidrage til at sætte sådanne i værk
- reflektere over formidling til specifikke målgrupper vedr. fagets emner, herunder over valg af formidlingsform og -medie.

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:

Forelæsning, holdundervisning, gruppearbejde, selvstudium, vejledning

Eksamenssprog:

  • Dansk

Eksamensmuligheder:

   Hjemmeopgave

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

Ordinær prøve og omprøve:
Prøven aflægges som en portfolioeksamen, bestående af et formidlingsprodukt og en refleksionsrapport.
Den studerende udformer et formidlingsprojekt, som løbende beskrives og dokumenteres gennem portfolioarbejdet, herunder fremlægges og udvikles gennem gruppesparring og faglærerens procesvejledning. Projektarbejdet indebærer interne fremlæggelser efter aftalte deadlines og resulterer i et formidlingsprodukt (f.eks. en hjemmeside, en instagramprofil, en mundtligt foredrag, oplæg til en forlagslancering af bogserie), og en individuel refleksionsrapport på 8-10 normalsider, der omfatter den studerendes overvejelser over formidlingsproduktets målgruppe, form, indhold, medie og udførelse.

Formidlingsproduktet kan udformes i samarbejde mellem op til 3 studerende, men den tilhørende refleksionsrapport skal udarbejdes individuelt.





Modul 4

15 ECTS

Masterprojekt 15 ECTS 4. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer

Kvalifikationsbeskrivelse:

Formål:
På dette modul arbejder den studerende på grundlag af viden, færdigheder og kompetencer erhvervet på modul 1-3 med at behandle og formidle en selvvalgt problemstilling i et anvendelses- og praksisrettet perspektiv.
I dialog med vejleder og medstuderende udarbejder den studerende en problemformulering, der relaterer til udvalgt teori, og den studerende vælger en metode, som kan danne grundlag for en analyse af et afgrænset område, fx af et eller flere værker, reception, brug eller eksempler på formidling af børns litteratur og medier.
På de to seminardage i modulet er der bl.a. fokus på, at projekterne forholder sig til aktuel international forskning samt tværfaglige sammenhænge.
Desuden bliver der gennem vejledning individuelt og i grupper lagt vægt på skriftlig og mundtlig formidling af forskningsbaseret viden, både i akademiske og formidlingsmæssige sammenhænge. Projektet er skriftligt og kan suppleres af andre medier, fx visuelle.
Modulet skaber grundlag for, at den studerende kan bygge bro mellem forskningsbaseret viden og praksis, idet masterprojektet både skal benytte sig af de erhvervede akademiske færdigheder og være formidlet på en måde, så masterprojektet fremstår som relevant i forhold til praksis inden for feltet. 

Faglige mål:
Ved bedømmelse af den studerendes præstation lægges vægt på i hvor høj grad den studerende kan:

Viden:
- vise indgående forståelse for problemstillinger vedrørende børns litteratur og medier i lyset af aktuel national og international forskning
- vise forståelse for fagtermer inden for feltet og for deres betydning og relevans i praksis.

Færdigheder:
- gennemføre teoretisk funderede analyser inden for området børn og unges litteratur og medier
- formidle selvstændigt udarbejdet faglig information til praktikere og fagfæller
- producere en reflekteret akademisk mundtlig og skriftlig fremstilling
- selvstændigt vurdere forsknings- og praksisbaseret viden om børns litteratur og medier.

Kompetencer:
- analysere praksisser omkring børns litteratur og medier i specifikke kontekster
- indgå i tværfaglig dialog og samarbejder omkring undersøgelser og formidling af viden om børns litteratur og medier
- udtrykke projektets argumenter i kondenseret form i resuméet.

Undervisningsformer:

  • Vejledning

Kommentar til undervisningsform:

Faglig udveksling og diskussioner i forbindelse med gruppevejledning, selvstudium, individuel vejledning.
Vejledning kan samles i enkelte seminarer og/eller workshops.

Eksamenssprog:

  • Dansk

Eksamensmuligheder:

   Fri hjemmeopgave, Mundtlig

Specifikt for prøveformen: Mundtlig

Eksaminationstid: 35 minutter

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

Masterprojekt:
Prøven aflægges som en individuel fri hjemmeopgave med et omfang på 30-40 normalsider. Indgår et praktisk produkt aftales omfanget af dette med vejleder.
Masterprojektet rettes mod en selvvalgt målgruppe, således at formidlingsaspektet bliver en integreret del af arbejdet. 
Opgaven vedlægges et resumé på engelsk med et vejledende omfang på 1 normalside. Resuméet indgår modificerende i bedømmelsen med fokus på evnen til at præsentere projektets emner i kondenseret form. Resuméet indgår ikke i det angivne sideomfang af den samlede opgave.

Den frie hjemmeopgave forsvares mundtligt. Forsvarets varighed er 35 min. (inkl. censur).








3. Generelle regler

3.1 Hjemmel

Denne studieordning er udstedt i medfør af:

Bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127798). 

Eksamensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183445).

Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167998).


3.2 Merit og fleksibilitet

Studienævnet har mulighed for at godkende, at beståede uddannelseselementer efter masterbekendtgørelsen eller tilsvarende udenlandsk uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden masteruddannelse. Der kan ikke gives merit for enkeltfag i kandidatuddannelser e.l..Et masterprojekt fra en afsluttet masteruddannelse kan ikke meritoverføres til en ny masteruddannelse. Se masterbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen.

3.3 Til- og afmelding af prøver

Tilmelding til fag og prøve sker via studieselvbetjeningen. For tilmeldings- og afmeldingsregler se universitetets regler om placering af, tilmelding til, deltagelse i og afmelding af fag og prøver http://www.au.dk/om/organisation/regelsamling/5/56/2010-au12/ samt studieportalen for din uddannelse. Ved tilmelding til fag og prøver er den studerende selv ansvarlig for at sikre, at kravet om, at den studerende skal bestå 45 ECTS pr. studieår, bliver opfyldt.


For krav til studieaktivitet se Aarhus Universitets regler af 1. september 2016 om krav til studieaktivitet
http://www.au.dk/om/organisation/regelsamling/4/41/41-12-regler-om-studieaktivitetskravet/


3.4 Stave- og formuleringsevne

Ved bedømmelsen af masterprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. I studieordningen fastsættes regler om, hvorledes stave- og formuleringsevnen indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, idet det faglige indhold dog vægtes tungest, medmindre faget eller fagelementet er sprog eller fremmedsprog.

3.5 Regler for større skriftlige afleveringer:

Omfangsbestemmelser fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement. En normalside ved skriftlige afleveringer regnes som 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Beregningen af normalsider omfatter tekst og noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse.

3.6 Regler for brug af computer ved prøver

Tilbydes brug af computer sker det efter Universitetets regler om brug af computer ved prøver se http://www.au.dk/om/organisation/index/5/56/

3.7 Dispensationer

En dispensation er en afvigelse fra den eller de regler, der almindeligvis gælder for det pågældende område. Dispensation kan gives på baggrund af ansøgning til den myndighed, der har kompetencen til at give dispensation. Ansøgning om dispensation indgives til studienævnet. Hvis en anden myndighed har kompetencen, videresender studienævnet ansøgningen til rette myndighed (f.eks. dekan, rektor eller ministerium). En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal indgives hurtigst muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne behandles, skal den indeholde tydelig angivelse af, hvad det er for en regel der søges dispensation fra og hvad der ønskes opnået med dispensationen (f.eks. tilladelse til hjælpemidler, forlænget prøvetid, udsættelse af tidsgrænse). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de usædvanlige forhold, der begrunder ansøgningen. Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning.

3.8 Anke og klage

Klager indgives til studienævnet. Forudsætningen for at en klage umiddelbart kan behandles er, at den er skriftlig og begrundet. Det skal fremgå af klagen hvad der klages over og hvad der ønskes opnået med klagen. Klager over prøver skal indgives senest 14 dage efter offentliggørelse af prøvens resultat jf. eksamensbekendtgørelsen. Afvises din klage har du mulighed for at indbringe universitetets afgørelse for et ankenævn. Ankenævnet kan alene behandle faglige klager. Anken, der skal være skriftlig og begrundet, skal sendes til studienævnet senest to uger efter, at universitetets afgørelse er meddelt.

3.9 Om prøver

Forudsætningskrav
Hvis du skal opfylde et forudsætningskrav for at deltage i en prøve vil dette fremgå under den enkelte prøve i studieordningen. Din underviser skal godkende, at kravet er opfyldt forud for eksamen. Opfylder du ikke forudsætningskravet, kan du ikke deltage i eksamen og du bruger et prøveforsøg. Dette gælder både for ordinær prøve og omprøve.

Forudsætningskrav til ordinære prøver, skal afleveres på Blackboard til en frist fastsat af din underviser.

Forudsætningskrav til omprøver, skal afleveres til din eksaminator senest ved fristen for tilmelding til omprøven.
Fristen fremgår af studieportalen.

Et forudsætningskrav består typisk af aflevering og godkendelse af et pensum, et medieprodukt, en case, en opgavesamling eller en synopsis.

Pensum
Vær opmærksom på, at dit pensum kan genbruges. Dog med det forbehold, at det kun er gyldigt i tre semestre: i det semester, hvor der undervises i faget, og i de to efterfølgende semestre.

Eksamenssprog
Eksamenssproget følger undervisningssproget, som er dansk eller engelsk. Studerende kan endvidere og efter aftale med underviser aflægge eksamen på dansk, engelsk, norsk eller svensk i alle fag på uddannelsen, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog.


3.10 Udveksling

Der er ikke mulighed for udveksling på uddannelsen.

4. Ændringer til studieordningen

Ingen ændringer