Studieordning for Masteruddannelsen i retorik (2018)

Udgave: Udarbejdet af: Tilknyttet censorkorps:
2018 Studienævn ved Institut for Kommunikation og Kultur Censorkorpset for retorik
Ikrafttrædelsesdato: Godkendt af: Uddannelsen giver ret til betegnelsen:
01-09-2018 Dekanen for Arts Master i retorik
Master in Rhetoric
Normering:
60 ECTS

Indhold

  1. Om uddannelsen
  2. Uddannelsens struktur
  3. Generelle regler
  4. Ændringer til studieordningen

1. Om uddannelsen

1.1 Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder

Masteruddannelsen i retorik er en forskningsbaseret uddannelse, der har til formål at udvikle og forbedre de studerendes retoriske evner og erhvervskompetencer gennem personlig såvel som faglig udvikling. Uddannelsen kvalificerer de studerende til at varetage forskelligartede og komplekse kommunikative funktioner bl.a. i private virksomheder, organisationer og offentlige institutioner.

Fagligt lægges der i uddannelsen vægt på en retorisk tilgang til kommunikation på baggrund af retorikkens tradition og moderne forskning om bl.a. publikum, kommunikationssituation og argumentation. I dele af uddannelsen lægges der ligeledes vægt på mundtlig retorik samt på forholdet mellem tale og skrift. Uddannelsen oparbejder både praktiske og kritiske kompetencer.

Masteruddannelsen i retorik er en åben videregående uddannelse på deltid, som ved et endt forløb giver den studerende retten til at betegne sig Master i Retorik – Master of Rhetoric.

1.2 Kompetenceprofil

Den studerende skal gennem  Masteruddannelse i retorik erhverve sig følgende viden, færdigheder og kompetencer:

Viden:

Færdigheder:

Kompetencer:


1.3 Adgangskrav og forudsætninger

Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse gennemført som reguleret forløb.

1.4 Adgangskrav (Erhvervserfaringsmæssige)

Ansøgeren skal derudover have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Studienævnet kan ikke dispensere fra dette krav. 

Det er muligt at blive optaget uden at opfylde adgangsbetingelserne, hvis studienævnet vurderer, at ansøgeren har de nødvendige erhvervsmæssigt tilegnede forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. 

1.5 Ramme for uddannelsens færdiggørelse

De studerende skal have afsluttet uddannelsen senest 6 år efter den er påbegyndt. For studerende indskrevet til enkeltmodul er den maksimale uddannelsestid 2 år per modul. 

1.6 Overgangsregler

Studerende på 2016-studieordningen kan overføres til 2018-studieordningen efter nedenstående retningslinjer:

Studieordningen for Masteruddannelsen i retorik og formidling (2016)

Studieordningen for Masteruddannelsen i retorik (2018)

Retorisk argumentation og debat

Tanke og tale

Taler og procesledelse

Retorisk strategi og ledelse

Retorisk problemløsning

Retorisk problemløsning og rådgivning

Masterprojekt

Masterprojekt


1.7 Betaling

Deltagerbetalingen dækker undervisning i det semester, den studerende er indskrevet på modulet, vejledning og tre eksamensforsøg.

2. Uddannelsens struktur

Foruden de generelle regler bagerst i studieordningen gælder følgende for uddannelsen:

Eksamenssprog:
Eksamenssproget følger undervisningssproget, som er dansk eller engelsk. Studerende kan endvidere og efter aftale med underviser aflægge eksamen på dansk, engelsk, norsk eller svensk i alle fag på uddannelsen, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog.


Masteruddannelsen i retorik


Studiediagram
Masteruddannelsen i retorik
obligatorisk
valgfag
tilvalg
støttefag
 

Kommentar til studiediagram:

Progression:
Prøverne i modul 1, 2 og 3 skal bestås inden prøven i modul 4.

>
Modul 1

15 ECTS

Tanke og tale 15 ECTS 1. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Formål:
Modulet har til formål at styrke den studerendes kompetencer inden for mundtlig kommunikation. Den studerende præsenteres for retorikkens centrale antagelser om tænkning og kommunikation. Denne indføring tager udgangspunkt i retoriske kernebegreber i forhold til fx argumentation, situation, publikum, genre, topik, stil og kropssprog. Modulet har fokus på retorikkens praktiske dimension, som den udfolder sig i tanke og tale.

Den studerende opøver i undervisningen færdigheder i at kommunikere hensigtsmæssigt og argumentere overbevisende. Der arbejdes med tilrettelæggelse af mundtlig kommunikation i forskellige sammenhænge samt inddragelse af stemmeføring og kropsprog i det mundtlige rum. Derudover opøves kompetencer i at analysere og producere publikumsrettet argumentation samt at vurdere sine egne retoriske ytringer i forhold til forskellige normative kriterier.

Faglige mål:
Ved bedømmelse af den studerendes præstation lægges vægt på i hvor høj grad den studerende kan:

Viden:

  • redegøre for den mundtlige fremstillings grundlæggende arter og former
  • vise overblik over retorikkens klassiske og moderne teorier om bl.a. argumentation, situation, publikum, genre, topik, stil og kropssprog
  • reflektere over egen argumentation i forhold til en given sag.

Færdigheder:

  • selvstændigt tilrettelægge og holde taler
  • kommunikere hensigtsmæssigt og overbevisende i det mundtlige rum.

Kompetencer:

  • realisere en tale hensigtsmæssigt i en konkret situation.

Kriterier for vurdering af opfyldelsen af de faglige mål:
Ved bedømmelse af præstationen lægges vægt på graden af opfyldelse af de formulerede faglige mål, herunder om den studerende:

  • demonstrerer færdighed i mundtlig fremstilling i praksis og teori
  • formår at tilrettelægge en hensigtsmæssig og strategisk gennemtænkt tale
  • i den mundtlige eksamination kan forholde sig analytisk og reflekterende til retoriske begreber.

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:
Undervisningen afholdes i veksling mellem forelæsninger, holdundervisning, praktiske øvelser og analyser på seminarer. Der inddrages desuden “blended learning”, idet selvstudier og parvise øvelser kan anvende e-læring i form af instruktionsvideoer og online-materialer.

Eksamenssprog:

  • Dansk

Eksamensmuligheder:

   Hjemmeopgave, Mundtlig

Specifikt for prøveformen: Mundtlig

Eksaminationstid: 30 minutter

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

Ordinær prøve og omprøve:
Prøven er todelt og består dels af en synopsis i form af en skriftlig refleksionsrapport, der bl.a. indeholder refleksioner om argumentation samt disposition over talen, dels af en mundtlig eksamination. Synopsen har et omfang på 5-6 normalsider. Den mundtlige del af prøven består af en tale af 8-10 minutters varighed og en eksamination i et pensum på 500 sider, der har forbindelse med modulets undervisning. Varighed: 30 minutter (inkl. censur). Den skriftlige og mundtlige del bedømmes samlet.





Modul 2

15 ECTS

Retorisk strategi og ledelse 15 ECTS 2. semester bestået/ikke bestået
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Formål:
Formålet med modulet er at opøve den studerendes kompetencer i strategisk kommunikation og ledelse. Dette sigte hviler på en forståelse af retorikkens forskellige roller i den moderne organisation. Retorik er her mere end den kommunikation, der findes og produceres i og af organisationen; det er en essentiel komponent i at opbygge og konstituere organisationer både internt og eksternt.  I undervisningen arbejdes der med en række relevante områder og problemstillinger, fx hvordan retorik og kommunikation skaber og vedligeholder organisationskultur, forholdet mellem kommunikationskultur og krisekommunikation, den moderne ledertales form og funktioner, relationen mellem etos og lederskab, retoriske aspekter af mødeledelse og facilitering af samarbejdsprocesser. Fagets retoriske tilgange tænkes ind i en bredere etisk ramme med fokus på, hvordan forholdet mellem etik og effekt vægtes.

De behandlede emner og problemstillinger danner løbende baggrund for udformning af praktiske mundtlige og skriftlige produkter samt refleksion over praksis. Den studerende trænes her både i at applicere og vurdere de strategiske greb i forhold til passende kommunikation i en given situation. Derudover oparbejdes kompetencer i at give konstruktiv feedback på andres fremstillinger.

Faglige mål:
Ved bedømmelse af den studerendes præstation lægges vægt på i hvor høj grad den studerende kan:

Viden:
- redegøre for forholdet mellem retorik, organisation og ledelse
- vise indsigt i retorikkens arbejdsformer i forhold til skriftlige og mundtlige henvendelser
- demonstrere viden om mødeledelse, procesledelse og feedback.

Færdigheder:
- udforme forskelligartede mundtlige og skriftlige produkter i organisatoriske kontekster
- tilrettelægge og strukturere møder og gruppesamtaler
- anvende retoriske begreber i analyse af egne og andres strategiske kommunikation.

Kompetencer:
- vurdere og producere retorik i en organisationskontekst
- udarbejde og give konstruktiv feedback på retoriske produkter og processer.

Kriterier for vurdering af opfyldensen af de faglige mål:
Ved bedømmelse af præstationen lægges vægt på graden af opfyldelse af de formulerede faglige mål, herunder om den studerende:
- kan tilrettelægge og producere hensigtsmæssige skriftlige og mundtlige produkter
- forholder sig reflekterende i forhold til egen eller andres arbejdsproces og praksis.

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, diskussion, øvelser, gruppearbejde, peerfeedback og it-læringsformer. I løbet af modul 2 udarbejder den studerende en række mundtlige og skriftlige opgaver, som samles i en endelig portfolio til eksamen.

Eksamenssprog:

  • Dansk

Eksamensmuligheder:

   Hjemmeopgave

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået

Bemærkninger:

Ordinær prøve:
Forudsætningen for deltagelse i prøven er undervisningsdeltagelse som defineret af underviseren ved semestrets start, herunder deltagelse i fagets skriftlige og mundtlige øvelser.

Prøven aflægges som en portfolio bestående af et antal mundtlige og skriftlige opgaver (fx skriveøvelser, tekstproduktion, oplæg, mødeplaner, debatter etc.). Antal opgaver, deres form, omfang samt afleveringsfrist præsenteres skriftligt i Blackboard af faglæreren ved semestrets start. Den samlede portfolio afleveres til bedømmelse efter nærmere fastsat dato.

Omprøve:
Prøven aflægges som en portfolio bestående af opgaverne fra den ordinære prøve samt en bunden opgave. Antal opgaver, deres form og omfang præsenteres skriftligt i Blackboard af faglæreren ved semestrets start.





Modul 3

15 ECTS

Retorisk problemløsning og rådgivning 15 ECTS 3. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Formål:
Formålet med modulet er at sætte den studerende i stand til at udvikle og gentænke retoriske strategier og praksisformer på baggrund af retorisk analyse og kritik. Modulet introducerer en kritisk tilgang til løsning af aktuelle kommunikative problemstillinger. Den studerende lærer at forholde sig vurderende og kritisk reflekterende til praksis såvel som teori og metode. Disse kritiske indsigter anvendes af den studerende i forhold til en rådgivende funktion, hvor fokus er på feedback samt at forbedre andres retoriske produkter og kommunikationspraksis.

Undervisningen lægger vægt på teorier om fx narrativ retorik, strategier på nye medier, retorik og køn, bred og snæver persuasio, retoriske fællesskaber, tekstlige genrer, normativitet, apologi og undskyldninger. Den studerende trænes her i at analysere og vurdere retoriske processer og produkter. Derudover oparbejdes kompetencer i at udarbejde og formidle forbedringsforslag til andres kommunikation på baggrund af retorisk analyse.

Faglige mål:
Ved bedømmelse af den studerendes præstation lægges vægt på i hvor høj grad den studerende kan:

Viden:

  • vise overblik over moderne teorier og metoder inden for retorik, herunder retorisk kritik
  • redegøre for retorisk teori vedrørende komplekse retoriske strategier og praksisformer i offentlige og organisatoriske kontekster
  • demonstrere viden om retorikkens refleksive praksis.

 Færdigheder:

  • producere en hensigtsmæssig skriftlig akademisk fremstilling
  • selvstændigt afdække komplekse retoriske strategier gennem retorisk analyse
  • videreformidle retoriske indsigter om hensigtsmæssig kommunikation i relation til andres praksis.

 Kompetencer:

  • vurdere en henvendelses strategiske udformning og dens relevans i forhold til fx situation og publikum
  • rådgive andre om forbedring af et retorisk produkt eller kommunikativ praksis.

Kriterier for vurdering af opfyldelsen af de faglige mål:
Ved bedømmelse af præstationen lægges vægt på graden af opfyldelse af de formulerede faglige mål, herunder om den studerende:

  • kan analysere retoriske strategier på baggrund af selvstændigt udvalgte retoriske teorier og metoder
  • kan redegøre og reflektere kritisk over den valgte teori og metode
  • demonstrerer evne til at forholde sig vurderende og reflekterende til nutidige retoriske praksisformer
  • kan formidle ændringsforslag til retorisk praksis hensigtsmæssigt, konstruktivt og overbevisende over for en modtager.

Undervisningsformer:

  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:
Seminarundervisning. Der kan inddrages elementer af gruppearbejde og e-læring imellem de enkelte undervisningsgange.

Eksamenssprog:

  • Dansk

Eksamensmuligheder:

   Fri hjemmeopgave

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

Ordinær prøve og omprøve:
Prøven aflægges som en individuel fri hjemmeopgave i et selvvalgt emne. Opgaven falder i to dele med udgangspunkt i en selvvalgt case. Første del udfærdiges som en retorisk kritisk opgave og anden del som en rådgivende rapport med udpegning og løsningsforslag til kommunikative problemstillinger i den valgte case. Opgavens case og problemformulering godkendes af underviser. Opgavens første del har et omfang på 10-12 sider. Opgavens anden del har et omfang på 2-4 sider.





Modul 4

15 ECTS

Masterprojekt 15 ECTS 4. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer

Kvalifikationsbeskrivelse:

Formål:
Masterprojektet tager afsæt i de kompetencer, der er opbygget gennem de tre forudgående moduler. Projektet er en fri akademisk opgave, der kan efterfølges af et praktisk-eksemplificerende perspektiv, såsom konkrete forslag til løsning af kommunikationsopgaver på en arbejdsplads eller organisation. Den enkelte studerende kan inddrage sin erhvervsmæssige erfaring og arbejdssituation. Projektet er skriftligt og kan suppleres af andre medier, fx visuelle.

Faglige mål:
Ved bedømmelse af den studerendes præstation lægges vægt på i hvor høj grad den studerende kan:

Viden:

  • vise overblik over klassiske og moderne teorier og metoder inden for retorik samt hovedtræk af retorikkens historie
  • demonstrere viden om hensigtsmæssig, strategisk og overbevisende kommunikation
  • vise forståelse for retorikkens rolle som teori og praksis i en moderne offentlighed eller organisatorisk sammenhæng
  • vise forståelse for retorikkens fagtermer og udfoldelse i praksis.

 Færdigheder:

  • producere en akademisk mundtlig og skriftlig fremstilling
  • selvstændigt og kritisk at afdække en henvendelses funktion og strategier gennem en retorisk analyse.

 Kompetencer:

  • vurdere en henvendelses hensigtsmæssighed, redelighed og relevans
  • fremstille og diskutere en retorisk problemstilling perspektiverende og metavidenskabeligt
  • udtrykke projektets argumenter i kondenseret form i resuméet.

Kriterier for vurdering af opfyldelsen af de faglige mål:
Ved bedømmelse af præstationen lægges vægt på graden af opfyldelse af de formulerede faglige mål, herunder om den studerende:

  • demonstrerer fortrolighed med analytiske og videnskabelige metoder inden for retorikkens fagområde
  • hvis et eksemplificerende perspektiv indgår, kan foretage en selvstændig og kompetent behandling af en større kommunikationsopgave
  • ved forsvaret formår at indgå i dialog om projektets teoretiske og praktiske problemstillinger

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Vejledning

Kommentar til undervisningsform:
Forelæsning og vejledning.

Eksamenssprog:

  • Dansk

Eksamensmuligheder:

   Fri hjemmeopgave

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

Prøven aflægges som en individuel fri hjemmeopgave med et omfang på 30-40 normalsider. Indgår et praktisk eksemplificerende perspektiv, må dette fylde maksimalt 10 sider af den samlede opgave. Den skriftlige opgave forsvares mundtligt. Forsvarets varighed er 35 min. (inkl. censur).

Et resumé på engelsk vedlægges opgaven med et vejledende omfang på 250 ord. Resuméet indgår modificerende i bedømmelsen med fokus på evnen til at kunne kondensere og præsentere projektets emner. Resuméet indgår ikke i det angivne sideomfang af den samlede opgave.








3. Generelle regler

3.1 Hjemmel

Denne studieordning er udstedt i medfør af:

Bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127798). 

Eksamensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183445).

Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167998).


3.2 Merit og fleksibilitet

Studienævnet har mulighed for at godkende, at beståede uddannelseselementer efter masterbekendtgørelsen eller tilsvarende udenlandsk uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden masteruddannelse. Der kan ikke gives merit for enkeltfag i kandidatuddannelser e.l..Et masterprojekt fra en afsluttet masteruddannelse kan ikke meritoverføres til en ny masteruddannelse. Se masterbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen.

3.3 Til- og afmelding af prøver

Tilmelding til fag, prøver og valgfag
Studerende bliver servicetilmeldt undervisning og eksamen i uddannelsens obligatoriske fag i den semesterrækkefølge, studieordningen foreskriver. Den studerende er selv ansvarlig for til enhver tid at være korrekt tilmeldt fag og prøver. Den studerende skal selv tilmelde sig og eventuelt prioritere valgfag inden for den fastsatte tilmeldingsfrist. Efter afmeldingsfristen er valgfaget en obligatorisk del af den studerendes uddannelse og kan ikke ændres.

Studerende skal selv tilmelde sig omprøven inden for den fastsatte frist, som fremgår af studieportalen. Afmelding foregår via den studerendes selvbetjening på mit.au.dk og følger den på studieportalen beskrevne procedure. Det er en forudsætning for tilmelding til omprøven, at den studerende har brugt et forsøg på ordinær eksamen forud for omprøven.

Framelding kan ikke finde sted efter afmeldingsfristen, og der er brugt et prøveforsøg, uanset om den studerende ikke deltager i prøven. Fristerne for til- og afmelding er sammenfaldende og fremgår af studieportalen. Specialet kan ikke frameldes.

Studerende, der følger normalstudieplanen, har fortrinsret til en holdplads. Efter tilmeldingsfristen kan der kun tildeles holdplads, hvis der er ledige pladser i undervisningslokalet.

Prøveformer for omprøven
Studerende, der skal til eksamen i omprøveterminen, eksamineres efter den fastsatte omprøveform.

Når der alene er fastsat én prøveform, kan den studerende senest inden tilmeldingsfristen indgive ønske om at afvikle omprøven i fagets ordinære eksamenstermin. Ønsker indgivet herefter kan ikke forventes behandlet.

Når der er angivet to prøveformer, er den førstnævnte prøveformen til ordinær eksamen, den sidstnævnte er prøveformen til omprøven. Ved specialet kan den studerende frit vælge mellem de nævnte prøveformer.


3.4 Stave- og formuleringsevne

Ved bedømmelsen af masterprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. I studieordningen fastsættes regler om, hvorledes stave- og formuleringsevnen indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, idet det faglige indhold dog vægtes tungest, medmindre faget eller fagelementet er sprog eller fremmedsprog.

3.5 Regler for større skriftlige afleveringer:

Omfangsbestemmelser fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement. En normalside ved skriftlige afleveringer regnes som 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Beregningen af normalsider omfatter tekst og noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse.

3.6 Regler for brug af computer ved prøver

Tilbydes brug af computer sker det efter Universitetets regler om brug af computer ved prøver se http://www.au.dk/om/organisation/index/5/56/

3.7 Dispensationer

En dispensation er en afvigelse fra den eller de regler, der almindeligvis gælder for det pågældende område. Dispensation kan gives på baggrund af ansøgning til den myndighed, der har kompetencen til at give dispensation. Ansøgning om dispensation indgives til studienævnet. Hvis en anden myndighed har kompetencen, videresender studienævnet ansøgningen til rette myndighed (f.eks. dekan, rektor eller ministerium). En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal indgives hurtigst muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne behandles, skal den indeholde tydelig angivelse af, hvad det er for en regel der søges dispensation fra og hvad der ønskes opnået med dispensationen (f.eks. tilladelse til hjælpemidler, forlænget prøvetid, udsættelse af tidsgrænse). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de usædvanlige forhold, der begrunder ansøgningen. Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning.

3.8 Anke og klage

Klager indgives til studienævnet. Forudsætningen for at en klage umiddelbart kan behandles er, at den er skriftlig og begrundet. Det skal fremgå af klagen hvad der klages over og hvad der ønskes opnået med klagen. Klager over prøver skal indgives senest 14 dage efter offentliggørelse af prøvens resultat jf. eksamensbekendtgørelsen. Afvises din klage har du mulighed for at indbringe universitetets afgørelse for et ankenævn. Ankenævnet kan alene behandle faglige klager. Anken, der skal være skriftlig og begrundet, skal sendes til studienævnet senest to uger efter, at universitetets afgørelse er meddelt.

3.9 Om prøver

Forudsætningskrav
Hvis du skal opfylde et forudsætningskrav for at deltage i en prøve vil dette fremgå under den enkelte prøve i studieordningen. Din underviser skal godkende, at kravet er opfyldt forud for eksamen. Opfylder du ikke forudsætningskravet, kan du ikke deltage i eksamen og du bruger et prøveforsøg. Dette gælder både for ordinær prøve og omprøve.

Forudsætningskrav til ordinære prøver, skal afleveres på Blackboard til en frist fastsat af din underviser.

Forudsætningskrav til omprøver, skal afleveres til din eksaminator senest ved fristen for tilmelding til omprøven.
Fristen fremgår af studieportalen.

Et forudsætningskrav består typisk af aflevering og godkendelse af et pensum, et medieprodukt, en case, en opgavesamling eller en synopsis.

Pensum
Vær opmærksom på, at dit pensum kan genbruges. Dog med det forbehold, at det kun er gyldigt i tre semestre: i det semester, hvor der undervises i faget, og i de to efterfølgende semestre.


3.10 Udveksling

Der er ikke mulighed for udveksling på uddannelsen.

4. Ændringer til studieordningen

Ingen ændringer