Studieordning for Masteruddannelsen i humanistisk organisationsudvikling (2018)

Udgave: Udarbejdet af: Tilknyttet censorkorps:
2018 Studienævn ved Institut for Kultur og Samfund Censorkorpset for filosofi
Ikrafttrædelsesdato: Godkendt af: Uddannelsen giver ret til betegnelsen:
01-09-2018 Dekanen for Arts Master i humanistisk organisationsudvikling
Master in Humanistic Organizational Development
Normering:
60 ECTS

Indhold

  1. Om uddannelsen
  2. Uddannelsens struktur
  3. Generelle regler
  4. Ændringer til studieordningen

1. Om uddannelsen

1.1 Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder

Master i humanistisk organisationsudvikling anlægger humanistiske vinkler på organisationer og ledelse gennem inddragelse og sammentænkning af værdi, videnskab, teknologi, etik, samfundstænkning og menneskesyn. Den henter sit teoretiske grundlag i filosofi og idéhistorie i bred forstand, dvs. med inddragelse af fagenes mange berøringsflader med og forgreninger i sociologi, psykologi, pædagogik, antropologi, statskundskab, videnskabsstudier m.v. Uddannelsen tager således udgangspunkt i den opfattelse, at organisationer må forstås i lyset af, at de bebos af mennesker og at organisationsudvikling må baseres på en humanvidenskabelig forståelse af mennesker, dvs. som bl.a. relationelle, kommunikative, værdisøgende, meningsskabende og kulturbærende væsener.

Uddannelsen giver deltagerne viden, teorier og redskaber til at forstå og udvikle mennesker og organisationer på et humanistisk grundlag. En master i humanistisk organisationsudvikling opnår dermed teoretisk beredskab og analytiske kompetencer til at stå i spidsen for en stadig kritisk refleksion over og konstruktiv udvikling af organisationers videns- og værdigrundlag, organisationers etiske opgaver og udfordringer og organisationers økonomiske og teknologiske rammer og vilkår. I videre forstand er målet at udbygge den studerendes kompetencer til kommunikation, samarbejde og ledelse. Uddannelsen henvender sig til medarbejdere på alle niveauer i organisationer, som er præget af komplekse kommunikationsopgaver, dynamiske og åbne samarbejdsrelationer og hvor ledelse foregår på mange andre niveauer end det formelle ledelsesniveau.


1.2 Kompetenceprofil

Den studerende skal gennem Masteruddannelsen i humanistisk organisationsudvikling erhverve sig følgende viden, færdigheder og kompetencer:

Viden:

Færdigheder:

Kompetencer:


1.3 Adgangskrav og forudsætninger

Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse gennemført som reguleret forløb.

Følgende uddannelser er adgangsgivende:
- en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for det humanistiske, det samfundsvidenskabelige eller det naturvidenskabelige område
- en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra Handelshøjskoler
- en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra Teknika
- en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for det sundhedsvidenskabelige område
- en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for det teologiske område
- en bestået mellemlang videregående uddannelse som pædagog, socialrådgiver eller folkeskolelærer
- en professionsbachelor inden for pædagogik, sygepleje eller som folkeskolelærer.


1.4 Adgangskrav (Erhvervserfaringsmæssige)

Ansøgeren skal derudover have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Studienævnet kan ikke dispensere fra dette krav.

Det er muligt at blive optaget uden at opfylde adgangsbetingelserne, hvis studienævnet vurderer, at ansøgeren har de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen.


1.5 Ramme for uddannelsens færdiggørelse

Den studerende skal have afsluttet uddannelsen senest 6 år efter den er påbegyndt. For studerende indskrevet til enkeltmodul er den maksimale uddannelsestid 2 år per modul.

1.6 Overgangsregler

Studerende på 2007-studieordningen i etik og værdier i organisationer kan overføres til 2018-studieordningen i humanistisk organisationsudvikling efter nedenstående retningslinjer:

Masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer 2007  Masteruddannelsen i humanistisk organisationsudvikling 2018 
 Modul 1  Intet tilsvarende
 Modul 2  Modul 2
 Modul 3  Modul 3
 Masterprojekt  Kan ikke overføres

1.7 Betaling

Deltagerbetalingen dækker undervisning i det semester, den studerende er indskrevet på modulet, vejledning og tre eksamensforsøg.

2. Uddannelsens struktur


Masteruddannelsen i humanistisk organisationsudvikling


Studiediagram
Masteruddannelsen i humanistisk organisationsudvikling
obligatorisk
valgfag
tilvalg
støttefag
 

Kommentar til studiediagram:

Progression:
Prøverne i modul 1, 2 og 3 skal bestås inden prøven i modul 4.

>
Modul 1

15 ECTS

Humanistiske perspektiver på organisationer 15 ECTS 1. semester bestået/ikke bestået
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Formål:
Modulet introducerer humanistiske perspektiver på videnskab, økonomi, teknologi, organisation og ledelse. Der undervises i temaer som værdier, etisk argumentation, moralkritik, commonsense etik og filosofisk antropologi, og der gives en generel indføring i økonomi- og teknologiforståelser samt økonomiens og teknologiens menneske- og organisationssyn. Modulets formål er således at give de studerende indsigt i, hvad det indebærer at anlægge et etisk perspektiv på et problemfelt eller en praksis og en forståelse af, hvordan humanistiske perspektiver på videnskab, økonomi og teknologi er relevante for ledelse og organisationsudvikling. De humanistiske perspektiver inddrager ideer og begreber såsom menneskesyn, anerkendelse, autenticitet, motivation, relationer og magt. Modulet fungerer dermed både som selvstændigt modul og som grundlag for at gå i dybden med etiske og humanistiske perspektiver på økonomi og teknologi på modul 2 og 3.

Faglige mål:
Ved bedømmelse af den studerendes præstation lægges vægt på, i hvor høj grad den studerende kan:

Viden:
- redegøre for grundlæggende begreber inden for etik, teknologifilosofi og økonomiens idéhistorie
- anvende disse begreber til at diskutere aktuelle etiske, økonomiske og teknologiske udfordringer for ledelse og udvikling af organisationer.

Færdigheder:
- uddrage implikationer af et etisk perspektiv på menneskers handlinger og kommunikation
- analysere organisatoriske problemstillinger med afsæt i humanistiske perspektiver på økonomi og teknologi.

Kompetencer:
- formulere og formidle præciserede problemstillinger i relation til humanistisk organisationsudvikling
- skitsere faglige udviklingsprojekter med en bevidsthed om forskellen mellem etiske, teknologiske og økonomiske rationaler.

 

Undervisningsformer:

  • Forelæsning

Kommentar til undervisningsform:

Undervisningen gennemføres som en kombination af forelæsninger med struktureret diskussion og selvstudier. Der lægges vægt på at inddrage og diskutere deltagerens forståelser og erfaringer fra egne organisationer.

 

Eksamenssprog:

  • Dansk

Eksamensmuligheder:

   Mundtlig

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået

Bemærkninger:

Ordinær prøve og omprøve:
Prøven aflægges som en mundtlig eksamen af 30 minutters varighed (inkl. censur).

Underviser udleverer via Blackboard en tekst, som beskriver en relevant case. Ved den mundtlige prøve medbringer den studerende en disposition, der skitserer de etiske, økonomiske og teknologiske implikationer i casen, samt hvilken betydning disse har for udviklingen af den beskrevne organisation og mulige perspektiver til eget fag/egen organisation.





Modul 2

15 ECTS

Etik, økonomi og ledelse 15 ECTS 2. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Formål:
Modulet går i dybden med humanistiske og etiske perspektiver på organisation, økonomi og ledelse. På et grundlag af centrale udviklingslinjer i normativ etik, ledelsesteori og økonomi behandles spørgsmål om ledelse og menneskelige relationer i forskellige organisationstyper (fx politiske, institutionelle, civile) og sammenhængen mellem menneskelige og økonomiske værdier og rationaler. Formålet er at sætte den studerende i stand til at forholde sig konstruktivt og kritisk til virksomhedsetik og social ansvarlighed, moderne ledelsesteori og økonomiske rationalitetsformer. Moduler bygger videre på modul 1, idet de generelle etiske og humanistiske perspektiver uddybes med studie af etiske teorier og analyse af økonomiske nøglebegreber. Modulet danner tillige baggrund for arbejdet med professioner, teknologi og forandring i modul 3.

Faglige mål:
Ved bedømmelse af den studerendes præstation lægges vægt på, i hvor høj grad den studerende kan:

Viden:
- demonstrere viden om værdibegreber og menneskesyn inden for normativ etik og økonomi
- forstå og på et videnskabelige grundlag reflektere over virksomhedsetik, CSR samt organisations- og ledelsesteori.

Færdigheder:
- analysere etiske dilemmaer og udvikle videnskabeligt begrundede løsningsforslag
- vurdere og reflektere hvordan organisationers menneskesyn og etik dannes, og hvordan de udfordres af økonomiske rationaler og dagsordener.

Kompetencer:
- formulere sin egen tilgang til ledelse på et normativt og videnskabeligt velkvalificeret grundlag
- udvikle løsninger på konflikter mellem etiske, organisatoriske og økonomiske rationaler i egen organisation.

 

Undervisningsformer:

  • Forelæsning

Kommentar til undervisningsform:

Undervisningen gennemføres som en kombination af forelæsninger med struktureret diskussion, selvstudier og vejledning. Der lægges vægt på at inddrage og diskutere deltagerens forståelser og erfaringer fra egne organisationer.

 

Eksamenssprog:

  • Dansk

Eksamensmuligheder:

   Hjemmeopgave

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:
Ordinær prøve og omprøve:
Prøven aflægges som en portfolio. I forbindelse med hvert weekendseminar udleveres et spørgsmål formuleret af underviser. De studerende besvarer spørgsmålet skriftligt på 3-4 normalsider inden næste weekendseminar. Efter undervisningens afslutning samler den studerende besvarelserne til én samlet opgave, som desuden indeholder refleksioner over perspektiver til egen praksis. Den samlede opgave indleveres til bedømmelse i Digital eksamen efter nærmere fastsat dato. Samlet omfang er maks. 15 normalsider.





Modul 3

15 ECTS

Teknologi, innovation og professionalisering som drivkræfter i organisationsudvikling 15 ECTS 3. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Formål:
Modulet går i dybden med etiske og humanistiske perspektiver på teknologidrevne, borgercentrerede og brugerdrevne forandringsprocesser i organisationer og konsekvenserne for arbejdets organisering, arbejdsrelationer, faglige standarder, professionelt hjælpearbejde m.v. Modulet forbereder desuden til fjerde modul gennem introduktion til projektdesign og kvalitative forskningsmetoder.
Formålet er at sætte den studerende i stand til at eksplicitere og udvikle faglige og professionelle grundværdier og etiske standarder, når disse på den ene side udfordres og forandres af nye teknologier som velfærdsteknologi, robot-teknologi, digital informations- og kommunikationsteknologi m.v. og af politiske og administrative dagsordener i retning af resultat- og målstyring, dokumentationskrav m.v.

Faglige mål:
Ved bedømmelse af den studerendes præstation lægges vægt på, i hvor høj grad den studerende kan:

Viden:
- sammenfatte viden om et bredt felt af etik i praksis
- forklare centrale teorier og begreber inden for teknologifilosofi
- besidde kendskab til grundelementer i kvalitativ metode og design af akademiske projekter.

Færdigheder:
- eksplicitere og kvalificere konkrete professioners grundværdier og standarder
- vurdere og diskutere hvordan organisationers og professioners menneskesyn og etik defineres og udfordres af teknologiske rammer og dagsordener.

Kompetencer:
- etablere rammer for tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde om værdibaserede løsninger og udvikle nye løsningsmodeller for komplekse arbejdssituationer
- analysere ledelsesproblematikker og udviklingsmuligheder i konkrete organisationer i en kritisk refleksion over deres etiske opgaver, teknologiske vilkår og politiske eller administrative rammer.

 

Undervisningsformer:

  • Forelæsning

Kommentar til undervisningsform:
Undervisningen gennemføres som en kombination af forelæsninger med struktureret diskussion, selvstudier og vejledning. Der lægges vægt på at inddrage og diskutere deltagerens forståelser og erfaringer fra egne organisationer.

Eksamenssprog:

  • Dansk

Eksamensmuligheder:

   Fri hjemmeopgave

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

Ordinær prøve og omprøve:
Prøven aflægges som en fri skriftlig hjemmeopgave, der behandler teoretiske aspekter inden for modulets emner og anvender de erhvervede teorier i analysen af en aktuel eller konkret organisatorisk problemstilling. Opgavens problemstilling aftales med og godkendes af underviser. Opgavens omfang er maks. 15 sider.

Opgaven skrives individuelt eller i en gruppe på op til 3 studerende, hvor den enkelte studerendes bidrag kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det skal derfor fremgå af besvarelsen, hvilke afsnit den enkelte studerende er ansvarlig for.
Omfang ved 1 studerende: maks. 15 normalsider.
Omfang ved 2 studerende: maks. 25 normalsider.
Omfang ved 3 studerende: maks. 40 normalsider.

 





Modul 4

15 ECTS

Masterprojekt 15 ECTS 4. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Formål:
I dette modul gennemfører den studerende under vejledning et masterprojekt med selvvalgt problemstilling inden for uddannelsens fagområder. I projektet inddrages teorier og metoder fra de forudgående moduler og der suppleres med relevant selvvalgt litteratur og andet materiale, herunder evt. empiriske data frembragt ved egne undersøgelser. Formålet er at sætte den studerende i stand til at formulere, udarbejde og formidle et sammenhængende og selvstændigt projekt med relevans og udviklingspotentiale for den studerendes arbejdsfelt (forhenværende, nuværende eller kommende). Dermed tjener projektet også til at gøre den studerende bevidst om egne kompetencer til humanistisk organisationsudvikling.

Faglige mål:
Ved bedømmelse af den studerendes præstation lægges vægt på, i hvor høj grad den studerende kan:

Viden:
- demonstrere viden om teorier og begreber inden for etik, værditeori, videnskabsfilosofi, filosofisk antropologi, teknologifilosofi og økonomiens idéhistorie som må anses for relevans for den studerendes projekt
- forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over viden om relevante dele af professions- og virksomhedsetik samt organisations- og ledelsesteori.

Færdigheder:
- selvstændigt formulere og afgrænse en problemstilling og foretage velbegrundede valg af litteratur og andre kilder
- anvende relevante undersøgelses- og analysemetoder inden for rammerne af et klart projektdesign
- inddrage relevant teori og demonstrere dens konkrete potentiale i organisationsudvikling
- fremstille masterprojektets argumenter i kondenseret form.

Kompetencer:
- omsætte viden og færdigheder, så de bliver relevante for konkret organisationsudvikling inden for den studerendes arbejdsfelt (forhenværende, nuværende eller kommende)
- gennem arbejdet med masterprojektet udfordre, kvalificere og udvikle sin egen faglige og organisatoriske position.

 

Undervisningsformer:

  • Vejledning

Eksamenssprog:

  • Dansk

Eksamensmuligheder:

   Fri hjemmeopgave, Mundtlig

Specifikt for prøveformen: Mundtlig

Eksaminationstid: 45 minutter

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

Masterprojekt:
Prøven aflægges som en fri hjemmeopgave på maksimalt 40 normalsider efterfulgt af en mundtlig eksamination af 45 minutters varighed (inkl. censur). Ved den mundtlige eksamination får den studerende mulighed for at opsummere og kommentere afhandlingens hovedresultat og perspektiver i ikke over 15 minutter. Derefter former eksaminationen sig som en dialog med henblik på at afklare og uddybe et udvalg af diskussionspunkter i relation til afhandlingen og dens emne.

Opgaven skrives individuelt eller i en gruppe på op til 2 studerende, hvor den enkelte studerendes bidrag kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det skal derfor fremgå af besvarelsen, hvilke afsnit den enkelte studerende er ansvarlig for.
Omfang ved 1 studerende: maks. 40 normalsider.
Omfang ved 2 studerende: maks. 75 normalsider.

 








3. Generelle regler

3.1 Hjemmel

Denne studieordning er udstedt i medfør af:

Bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127798). 

Eksamensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183445).

Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167998).


3.2 Merit og fleksibilitet

Studienævnet har mulighed for at godkende, at beståede uddannelseselementer efter masterbekendtgørelsen eller tilsvarende udenlandsk uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden masteruddannelse. Der kan ikke gives merit for enkeltfag i kandidatuddannelser e.l..Et masterprojekt fra en afsluttet masteruddannelse kan ikke meritoverføres til en ny masteruddannelse. Se masterbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen.

3.3 Til- og afmelding af prøver

Tilmelding til fag og prøve sker via studieselvbetjeningen. For tilmeldings- og afmeldingsregler se universitetets regler om placering af, tilmelding til, deltagelse i og afmelding af fag og prøver http://www.au.dk/om/organisation/regelsamling/5/56/2010-au12/, samt studieportalern for din uddannelse. 

Hvis der er tilmelding til et undervisningsforløb som har tilknyttet en eller flere prøver, vil tilmeldingen til undervisningen medføre tilmelding til prøve jf. Eksamensbekendtgørelsen. Det er den studerendes pligt at kontrollere, at tilmeldinger til prøver er korrekte. Kontrol af egne tilmeldinger sker via studerendes selvbetjening senest umiddelbart før afmeldingsfristens udløb.


3.4 Stave- og formuleringsevne

Ved bedømmelsen af masterprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. I studieordningen fastsættes regler om, hvorledes stave- og formuleringsevnen indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, idet det faglige indhold dog vægtes tungest, medmindre faget eller fagelementet er sprog eller fremmedsprog.

3.5 Regler for større skriftlige afleveringer:

Omfangsbestemmelser fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement. En normalside ved skriftlige afleveringer regnes som 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Beregningen af normalsider omfatter tekst og noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse.

3.6 Regler for brug af computer ved prøver

Tilbydes brug af computer sker det efter Universitetets regler om brug af computer ved prøver se http://www.au.dk/om/organisation/index/5/56/

3.7 Dispensationer

En dispensation er en afvigelse fra den eller de regler, der almindeligvis gælder for det pågældende område. Dispensation kan gives på baggrund af ansøgning til den myndighed, der har kompetencen til at give dispensation. Ansøgning om dispensation indgives til studienævnet. Hvis en anden myndighed har kompetencen, videresender studienævnet ansøgningen til rette myndighed (f.eks. dekan, rektor eller ministerium). En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal indgives hurtigst muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne behandles, skal den indeholde tydelig angivelse af, hvad det er for en regel der søges dispensation fra og hvad der ønskes opnået med dispensationen (f.eks. tilladelse til hjælpemidler, forlænget prøvetid, udsættelse af tidsgrænse). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de usædvanlige forhold, der begrunder ansøgningen. Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning.

3.8 Anke og klage

Klager indgives til studienævnet. Forudsætningen for at en klage umiddelbart kan behandles er, at den er skriftlig og begrundet. Det skal fremgå af klagen hvad der klages over og hvad der ønskes opnået med klagen. Klager over prøver skal indgives senest 14 dage efter offentliggørelse af prøvens resultat jf. eksamensbekendtgørelsen. Afvises din klage har du mulighed for at indbringe universitetets afgørelse for et ankenævn. Ankenævnet kan alene behandle faglige klager. Anken, der skal være skriftlig og begrundet, skal sendes til studienævnet senest to uger efter, at universitetets afgørelse er meddelt.

3.9 Om prøver

De nærmere bestemmelser om hvordan, og i hvilket omfang, den studerende skal have deltaget i undervisningen ved prøveformen undervisningsdeltagelse, fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver vil der blive lagt vægt på, at den studerende kan formidle en faglig problemstilling og disponere en akademisk opgave herunder opfylde formelle akademiske krav (referencer, citathåndtering, mv.). Ved bedømmelsen af samtlige mundtlige prøver vil der blive lagt vægt på, at den studerende kan præsentere et fagligt stof, strukturere en mundtlig præsentation og indgå i en faglig konstruktiv dialog. Alle prøvers resultater fremgår af eksamensbeviset med deres ECTS-vægt. Der beregnes et gennemsnit med en decimal af alle graduerede bedømmelser. Hver bedømmelse indgår i beregningen med sin ECTS-vægt. Love og bekendtgørelser samt universitetets regler på uddannelsesområdet kan findes i universitetets elektroniske regelsamling på http://www.au.dk/da/regler.

3.10 Udveksling


4. Ændringer til studieordningen

Ingen ændringer