Studieordning for Bacheloruddannelsen i idéhistorie (2013)

Udgave: Udarbejdet af: Tilknyttet censorkorps:
2013 Studienævn ved Institut for Kultur og Samfund Censorkorpset for idehistorie
Ikrafttrædelsesdato: Godkendt af: Uddannelsen giver ret til betegnelsen:
01-09-2013 Dekanen for Arts Bachelor (BA) i idéhistorie
Bachelor of Arts (BA) in History of Ideas
Normering:
180 ECTS

Indhold

  1. Om uddannelsen
  2. Uddannelsens struktur
  3. Generelle regler
  4. Ændringer til studieordningen

1. Om uddannelsen

1.1 Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder

Bacheloruddannelsen i idéhistorie omfatter idéhistoriske grunddiscipliner som filosofihistorie, socialiseringens idéhistorie, de jødisk-kristne ideers historie, de æstetiske ideers historie, de politisk-økonomiske ideers historie samt de naturvidenskabelige ideers historie. Metodisk introduceres til forskellige historieopfattelser og deres konsekvenser for studiet af idéhistorien, og den studerende skriver tre større selvstændige opgaver. Derudover har den studerende et tværfagligt humanistisk forløb på 10 ECTS samt et tilvalg på 45 ECTS.


1.2 Kompetenceprofil

Gennem arbejdet med den faglige substans, skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kvalifikationer:
Viden:
• Et overblik over centrale positioner og strømninger i den europæiske idéhistorie fra antikken og frem til i dag.
• En grundlæggende forståelse for, hvad videnskabelighed er, herunder især humanistisk videnskabelighed.

Færdigheder:
• Basal færdighed i selv at anvende forskellige videnskabelige metoder
• Færdighed i selv at analysere en idéhistorisk problemstilling samt til at kunne indplacere den i dens kontekst – såvel synkront som diakront.
• Færdighed i selvstændigt at finde frem til relevant litteratur og andet materiale.
• Evne til at beskrive og analysere komplekse problemstillinger af tværfaglig karakter, og til at kunne formidle disse.

Kompetencer:
• Vilje til ikke at tage hævdvundne sandheder for givet, et mod til at sætte sig selv og sin egen forståelse på spil og en styrke til at stå ved egne valg og til at argumentere for dem.
• Evne til at indgå i fagligt samarbejde med andre.
• Evne til at arbejde metodisk, selvstændigt og kritisk og til at afpasse den metode, som bringes i anvendelse, med arten af det problemfelt, som skal behandles.
• Evne til at overskue et område, til at kunne skelne væsentligt fra mindre væsentligt, til at kunne strukturere sin egen læring, og til at søge og bearbejde ny information på en hensigtsmæssig måde.


1.3 Denne uddannelse giver adgang til

Bacheloruddannelsen i idéhistorie giver umiddelbart adgang til kandidatuddannelsen i idéhistorie ved Aarhus Universitet. Det er yderligere muligt at kvalificere sig til optagelse på en række andre kandidatuddannelser gennem tilvalget på bacheloruddannelsens tredje år. Et tilvalg på 45 ECTS inden for et andet humanistisk gymnasiefag kvalificerer til optagelse på en kandidatuddannelse inden for tilvalgsfaget.

1.4 Overgangsregler

Alle discipliner i 2010-bachelorstudieordningen i idéhistorie kan umiddelbart overføres til deres ækvivalenter i 2013-studieordningen.

1.5 Ramme for uddannelsens færdiggørelse

Den studerende skal senest have afsluttet bacheloruddannelsen ½ år efter udløbet af den normerede studietid til den 1/3 eller 1/9 afhængigt af starttidspunkt og normeret studietid. Propædeutisk undervisning indgår i den normerede studietid.

For studerende optaget på uddannelsen før 1/9 2016 fastsættes den individuelle maksimale studietid baseret på en beregning af den resterende normerede studietid oprundet til hele semestre plus ½ år til den 1/3 eller 1/9. Dog således, at beregningen af den individuelle maksimale studietid ikke kan forlænges ud over den maksimale studietid fastsat pr. 1/9 2015.

Fastsatte maksimale studietider pr. 1/9 2015: Studerende optaget fra 1/9 2015 til 31/8 2016 skal have afsluttet uddannelsen senest 4 år efter påbegyndelse af uddannelsen. Studerende optaget fra 1/2 2014 til 31/8 2015 skal have afsluttet uddannelsen senest 31/8 2019. Studerende optaget pr. 1/9 2013 eller tidligere skal uddannelsen være bestået senest 31/8 2018.



2. Uddannelsens struktur


Grundfag


Studiediagram
Bacheloruddannelsen i idéhistorie
obligatorisk
valgfag
tilvalg
støttefag
 

Kommentar til studiediagram:

Studiestartsprøven er tilknyttet disciplinen Studium Generale I.

Videnskabsteori

30 ECTS

Gennem det faglige arbejde med modulets discipliner skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kvalifikationer:

Viden:
• Kendskab til grundlæggende akademiske standarder
• En grundlæggende indsigt i videnskabens forskellige historiske og strukturelle former, herunder en basal viden om videnskabens institutionshistorie.
• Et grundlæggende forståelse for forskellige videnskabelige acceptregler og disses historiske forankring.
• Indsigt i og forståelse for de vigtigste videnskabsteoretiske positioner.
• Indsigt i og forståelse for de videnskabsteoretiske problemer, idéhistorien rejser.
• En grundlæggende forståelse for naturvidenskabernes og teknologiens betydning for kulturens og samfundets historiske udvikling.

Færdigheder:
• Færdigheder i selvstændigt at finde frem til relevant litteratur og andet materiale.
• Evnen til at skelne mellem forskellige vidensformer, herunder forholdet mellem videnskab og ikke-videnskab.
• Evnen til at indplacere og vurdere videnskabsteoretiske problemstillinger i deres historiske, politiske, sociale og institutionelle kontekst.
• Evnen til at identificere og analysere forskellige typer af vidensformer, videnssystemer og vidensproduktion.

Kompetencer:
• Evnen til at reflektere over teoretiske og metodiske valg og deres konsekvenser

Se kursusudbud
Studium Generale I 10 ECTS 1. semester bestået/ikke bestået
1. årsprøve
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:
• har opnået elementære kundskaber inden for litteratur- og materialesøgning
• har opnået kendskab til grundlæggende akademiske tekststandarder
• har forstået betydningen af universitetets og forskningens institutionshistorie for idéhistorie som fag
• har opnået indsigt i de grundlæggende problemstillinger, herunder videnskabsteoretiske, i idéhistorie som fag

Indhold:
Disciplinen har til formål at indføre den studerende i generelle akademiske standarder, herunder universitetets historiske og aktuelle rolle som forsknings-, uddannelses- og vidensdelings- og kulturinstitution. Disciplinen fokuserer på de praktiske teoretiske og analytiske problemstillinger, der kendetegner omgang med akademisk viden og skal endvidere medvirke til at præsentere den studerende for idéhistories faglige traditioner, metoder og placering på universitetet.

Studiestartsprøven er tilknyttet denne disciplin. For nærmere oplysninger om prøvens form og indhold henvises der til http://kursuskatalog.au.dk/da/

Undervisningsformer:

  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:
Seminar forstået som undervisningsform, hvori der kan forekomme kombinationer af gruppearbejde, studenteroplæg, skriveøvelser, holddiskussioner samt mindre projektarbejder.

Eksamenssprog:

  • Dansk
  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

•  Undervisningsdeltagelse

Censurform: ingen censur

Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået

Bemærkninger: Prøven aflægges ved aktiv undervisningsdeltagelse. Aktiv undervisningsdeltagelse betyder aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75 % af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Ved tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af prøven nødvendige niveau.


•  Bunden hjemmeopgave

Forudsætninger for prøvedeltagelse: Omprøven forudsætter, at den studerende har brugt et eksamensforsøg på den ordinære prøve.

Eksaminationstid: 7 dag(e)

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået

Bemærkninger: Hvis den studerende ikke lever op til kravet om undervisnings­deltagelse, bruges et forsøg på den ordinære prøve, og omprøven aflægges som en bunden 10 siders skriftlig opgave på en uge.


De naturvidenskabelige ideers historie 10 ECTS 2. semester bestået/ikke bestået
1. årsprøve
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• demonstrerer indsigt i naturvidenskabernes historie og deres samspil med den kulturelle udvikling, herunder forholdet mellem naturvidenskab og teknologi
• besidder kendskab til metodiske overvejelser i forbindelse med historiske studier af naturvidenskaberne
• demonstrerer forståelse for naturvidenskaben som vidensform

Indhold:
Disciplinen omhandler naturvidenskaberne og deres samspil med andre traditioner fra antikken til moderne tid. Hovedvægt lægges på tiden efter renæssancen. I disciplinen belyses for det første hvorledes samspillet med andre vidensformer har udfoldet sig, og i hvilke sociale og institutionelle rammer. For det andet behandles naturvidenskabernes forhold til den kulturelle udvikling generelt, herunder forholdet mellem naturvidenskab og teknologi. For det tredie diskuteres forskellige historisk forankrede metodiske overvejelser over, hvad der specifikt karakteriserer naturvidenskab som vidensform.

Undervisningsformer:

  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:
Seminar forstået som undervisningsform, hvori der kan forekomme kombinationer af gruppearbejde, studenteroplæg, skriveøvelser, holddiskussioner samt mindre projektarbejder.

Eksamenssprog:

  • Dansk
  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

•  Undervisningsdeltagelse

Censurform: ingen censur

Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået

Bemærkninger: Eksamen aflægges ved aktiv undervisningsdeltagelse. Aktiv undervisningsdeltagelse betyder aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75 % af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Ved tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau.


•  Bunden hjemmeopgave

Forudsætninger for prøvedeltagelse: Omprøven forudsætter, at den studerende har brugt et eksamensforsøg på den ordinære prøve.

Eksaminationstid: 7 dag(e)

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået

Bemærkninger:

Hvis den studerende ikke lever op til kravet om undervisnings­deltagelse, bruges et forsøg på den ordinære prøve, og omprøven aflægges som en bunden 10 siders skriftlig opgave på en uge.


Studium Generale II 10 ECTS 4. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• demonstrerer indsigt i og forståelse for det akademiske vidensfelts historie, forskningsmetoder og aktuelle problematikker
• besidder kendskab til videnskabsteoretiske positioner og metodiske overvejelser i forbindelse med studiet af videnskab, herunder idéhistoriske fagtraditioner og analysemetoder
• formår at analysere og perspektivere problemstillingerne i deres relevante kontekst
• kan vurdere konsekvenser af forskellige videnskabelige valg og metoder

Indhold:
Disciplinen tager over, hvor Studium generale I slap, idet der nu sættes fokus på den humanistiske videnskabelighed i almindelighed og idéhistoriefagets traditioner og metoder i særdeleshed. Gennem et repræsentativt udvalg af nyere teoridannelser, metoder og forskningstraditioner fokuseres på idéhistoriens videnskabelige grundlagsproblemer og en refleksiv udfoldelse af idéhistorie i praksis. Disciplinen har således til hensigt at udvikle den studerendes refleksive kompetencer, for så vidt som det er idéhistoriens placering på det videnskabsteoretiske landkort, der er i centrum.

Undervisningsformer:

  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:
Seminar forstået som undervisningsform, hvori der kan forekomme kombinationer af gruppearbejde, studenteroplæg, skriveøvelser, holddiskussioner samt mindre projektarbejder.

Eksamenssprog:

  • Dansk
  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

•  Hjemmeopgave

Forudsætninger for prøvedeltagelse: Undervisningsdeltagelse forstået som aktiv deltagelse i mindst 75% af den udbudte undervisning.

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: Under forudsætning af undervisningsdeltagelse består prøven af tre bundne skriftlige opgaver (maks. 5 sider pr. opgave) der udleveres og besvares i løbet af semestret. De tre opgaver samles i en portefølje, der indleveres til samlet bedømmelse.


•  Bunden hjemmeopgave

Forudsætninger for prøvedeltagelse: Omprøveformen bruges i omprøveperioden til studerende, som ikke opfylder kravene til undervisningsdeltagelsen og dermed bruger et eksamensforsøg, eller som udebliver eller dumper til den ordinære eksamen.

Eksaminationstid: 7 dag(e)

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: Omprøve aflægges som en bunden 10 siders skriftlig opgave på en uge.





Klassiske discipliner

40 ECTS

Gennem det faglige arbejde med modulets discipliner skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kvalifikationer:

Viden:
• En grundlæggende indsigt i hovedtrækkene i den vesterlandske filosofis historie
• Et grundlæggende kendskab til den vestlige kulturkreds’ religiøse og teologiske kilder og til den rolle, disse har spillet op igennem historien
• En grundlæggende indsigt i de vigtigste æstetikteoretiske konceptioner samt en basal forståelse for de roller, spørgsmålet om kunst, skønhed og æstetisk erfaring spiller i den kulturelle selvforståelse

Færdigheder:
• Færdighed i at orientere sig systematisk og historisk i den vesterlandske filosofi
• Færdighed i at læse og bearbejde ofte komplekse tekster på dansk, engelsk og et yderligere fremmedsprog
• Færdighed i at indplacere fænomener og problemstillinger i historiske sammenhænge, såvel synkrone som diakrone.
• Evne til at se og fortolke brudflader og berøringspunkter mellem forskellige idéhistoriske felter.
• Evne til skriftligt og mundtligt at formulere og bearbejde teoretiske problemstillinger.
• Evne til at fremlægge teoretiske problemstillinger i et klart og korrekt skriftligt dansk.

Kompetencer:
• En evne til at indgå i fagligt samarbejde med andre

Se kursusudbud
De jødisk-kristne ideers historie 10 ECTS 1. semester bestået/ikke bestået
1. årsprøve
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• demonstrerer viden om og forståelse for de grundlæggende problemstillinger inden for de jødisk-kristne ideers historie fra deres udspring og frem til nutiden
• kan analysere og perspektivere problemstillingerne i deres relevante kontekst
• demonstrerer en grundlæggende idéhistorisk problembevidsthed
• kan vurdere de religionsfilosofiske og religionssociologiske forudsætninger for og konsekvenser af de jødisk-kristne ideer

Indhold:
Disciplinen De jødisk-kristne ideers historie omhandler hovedtrækkene i den jødiske og kristne tros og tankegangs historie, herunder forholdet mellem israelitisk religiøsitet, jødedom samt kristendommen og dennes forskellige retninger. Den studerende får et grundlæggende kendskab til de forskellige former for religiøsitet, som har præget den vestlige kulturkreds, til de institutioner, der er forbundet med religionsudøvelsen, og til de forskellige roller, religionen historisk har spillet og stadig spiller.

Undervisningsformer:

  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:
Seminar forstået som undervisningsform, hvori der kan forekomme kombinationer af gruppearbejde, studenteroplæg, skriveøvelser, holddiskussioner samt mindre projektarbejder.

Eksamenssprog:

  • Dansk
  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

•  Undervisningsdeltagelse

Censurform: ingen censur

Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået

Bemærkninger: Prøven aflægges ved aktiv undervisningsdeltagelse. Aktiv
undervisningsdeltagelse betyder aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75 % af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Ved tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af prøven nødvendige niveau.


•  Bunden hjemmeopgave

Forudsætninger for prøvedeltagelse: Omprøven forudsætter, at den studerende har brugt et eksamensforsøg på den ordinære prøve.

Eksaminationstid: 7 dag(e)

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået

Bemærkninger: Hvis den studerende ikke lever op til kravet om undervisnings­deltagelse, bruges et forsøg på den ordinære prøve, og omprøven aflægges som en bunden 10 siders skriftlig opgave på en uge.


De filosofiske ideers historie I 10 ECTS 1. semester 7-trinsskala
1. årsprøve
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende
• demonstrerer indsigt i filosofihistorien fra den græske antik til renæssancen
• udviser evne til at behandle et givet filosofisk emne inden for perioden
• demonstrerer filosofisk problembevidsthed og -forståelse i sin fremstilling af den udpegede problemstilling.

Indhold:
De Filosofiske ideers historie I og II giver tilsammen en solid historisk indsigt i de vigtigste filosofiske positioner fra antikken og frem til i dag.

Undervisningsformer:

  • Forelæsning

Kommentar til undervisningsform:
Undervisningen har dels form af oversigtsforelæsninger, som har til hensigt at oparbejde en grundlæggende forståelse for de vigtigste filosofiske retninger og strømninger, dels af tekstlæsningsseminarer, hvor den studerende får lejlighed til at dykke ned i udvalgte filosofihistoriske hovedværker.

Eksamenssprog:

  • Dansk
  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

•  Bunden hjemmeopgave

Forudsætninger for prøvedeltagelse: Forudsætningen for at indstille sig til eksamen er, at den studerende har deltaget aktivt i mindst 75 % af den udbudte undervisning.

Eksaminationstid: 4 uge(r)

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: 4 uger inden afleveringsfristen udleveres 4-6 spørgsmål inden
for disciplinens pensum. Eksamen aflægges ved, at den studerende
skriftligt besvarer ét af disse spørgsmål i en skriftlig opgave
af maks. 10 siders omfang.


•  Bunden hjemmeopgave

Forudsætninger for prøvedeltagelse: Omprøveformen bruges i omprøveperioden til studerende, som ikke opfylder kravene til undervisningsdeltagelsen og dermed bruger et eksamensforsøg, eller som udebliver eller dumper til den ordinære eksamen.

Eksaminationstid: 7 dag(e)

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: Omprøve aflægges som en bunden 10 siders skriftlig opgave på en uge.


De filosofiske ideers historie II 10 ECTS 2. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende
• demonstrerer indsigt i nyere tids filosofihistorie
• udviser evne til at behandle et filosofisk emne inden for perioden
• demonstrerer filosofisk problembevidsthed og -forståelse i sin fremstilling af den valgte problemstilling
• udviser evne til at indgå i en faglig diskussion
• kan udpege/afgrænse en filosofisk problemstilling.

Indhold:
De Filosofiske ideers historie I og II giver tilsammen en solid historisk indsigt i de vigtigste filosofiske positioner fra antikken og frem til i dag.

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:
Undervisningen har dels form af oversigtsforelæsninger, som har til hensigt at oparbejde en grundlæggende forståelse for de vigtigste filosofiske retninger og strømninger, dels af tekstlæsningsseminarer, hvor den studerende får lejlighed til at dykke ned i udvalgte filosofihistoriske hovedværker.

Eksamenssprog:

  • Dansk
  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

•  Fri mundtlig prøve

Forudsætninger for prøvedeltagelse: Forudsætningen for at indstille sig til eksamen er, at den studerende har deltaget aktivt i mindst 75 % af den udbudte undervisning.

Eksaminationstid: 30 minutter

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: Inden for en nærmere angivet del af disciplinens pensum afleverer den studerende en synopsis på maksimalt 2 sider, der skitserer en given filosofisk problemstilling. Synopsen danner udgangspunkt for en efterfølgende mundtlig eksamination.


•  Bunden hjemmeopgave

Forudsætninger for prøvedeltagelse: Omprøveformen bruges i omprøveperioden til studerende, som ikke opfylder kravene til undervisningsdeltagelsen og dermed bruger et eksamensforsøg, eller som udebliver eller dumper til den ordinære eksamen.

Eksaminationstid: 7 dag(e)

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: Omprøve aflægges som en bunden 10 siders skriftlig opgave på en uge.


De æstetiske ideers historie 10 ECTS 3. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:
Ved bedømmelsen af undervisningsdeltagelsen/prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• demonstrerer en grundlæggende indsigt i og forståelse for de æstetiske ideers historie fra antikken og frem til i dag
• udviser kendskab til en række centrale æstetiske begreber, forestillinger og problemer og deres variation gennem historien
• kan analysere og perspektivere problemstillingerne i deres relevante kontekst
• kan reflektere over forholdet mellem æstetisk erfaring og andre felter som religion, kunst eller sociale fællesskaber

Indhold:
Disciplinen De æstetiske ideers historie beskæftiger sig med en række centrale begreber, forestillinger og problemer så som det skønne, det sublime, smag etc., som finder deres første udtryk allerede i antikken, og senere gennemlever en række signifikante transformationer, differentieringer og udfoldelser. Dertil behandles endvidere de spørgsmål, der rejser sig vedrørende forholdet mellem æstetisk erfaring og andre felter (f.eks. mellem religion og kunst, teknik og kunst, individuel indlevelse og socialt fællesskab). Disciplinens historiske perspektiv omfatter primært den vestlige kultur fra den græsk-romerske antik og frem.

Undervisningsformer:

  • Holdundervisning
  • Praktisk

Kommentar til undervisningsform:
Seminar forstået som undervisningsform, hvori der kan forekomme kombinationer af gruppearbejde, studenteroplæg, skriveøvelser, holddiskussioner samt mindre projektarbejder.

Eksamenssprog:

  • Dansk
  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

•  Fri hjemmeopgave

Forudsætninger for prøvedeltagelse: Forudsætningen for at indstille sig til eksamen er, at den studerende har deltaget aktivt i mindst 75% af den udbudte undervisning

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

Ordinær prøve

Eksamen aflægges ved udarbejdelse af en fri skriftlig hjemmeopgave af maks. 15 siders omfang, hvis problemstilling skal ligge inden for pensum, og hvis tema aftales med faglæreren. Opgaven kan skrives i gruppe, dog således at hele opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Bedømmelse: Gradueret med ekstern censur.


•  Bunden hjemmeopgave

Eksaminationstid: 7 dag(e)

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

Omprøve:

Omprøven aflægges som en bunden 15 siders skriftlig hjemmeopgave på 7 dage.





Hovedværker

10 ECTS

Gennem det faglige arbejde med modulets disciplin skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kvalifikationer:

Viden:
• Indsigt i et idéhistorisk hovedværk i dets individuelle kompleksitet

Færdigheder:
• Færdighed i at læse, forstå og bearbejde komplekse teoretiske tekster.
• Evnen til at analysere og diskutere en tekst, herunder evnen til at identificere og redegøre for sammenhængen mellem de begreber, en tekst betjener sig af, og de argumentative strategier, den bringer i anvendelse.
• Evnen til at placere tekster i en relevant kontekst.
• En grundlæggende tekst- og begrebsanalytisk sans
• Evnen til at forstå og redegøre for en teksts grundlæggende metodiske valg.
• Er i stand til at analysere og diskutere det idéhistoriske hovedværk på en teoretisk kvalificeret måde
• Evnen til at formidle komplekse problemstillinger i et korrekt og flydende sprog.

Kompetencer:
• Evnen til at arbejde selvstændigt, kritisk og resultatorienteret.

Se kursusudbud
Hovedværksopgaven 10 ECTS 2. semester 7-trinsskala
Obligatorisk og konstituerende
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• udviser færdighed i grundlæggende idéhistorisk tekst-, argumentations- og begrebsanalyse, herunder evnen til at forstå og redegøre for en teksts grundlæggende metodiske valg
• demonstrerer evne til på kvalificeret måde at diskutere en idéhistorisk tekst med udgangspunkt i den valgte problemstilling
• demonstrerer evne til at placere tekster i en relevant kontekst
• demonstrerer evne til at behandle værket selvstændigt og kritisk
• udviser evne til at formidle komplekse problemstillinger i et korrekt og flydende sprog.

Indhold:
I samråd med en vejleder vælges ét (subsidiært to) idéhistorisk(e) hovedværk(er), som analyseres med udgangspunkt i en nærmere fastlagt problemstilling eller tematik.

Undervisningsformer:

  • Vejledning

Kommentar til undervisningsform:
Den studerende kan undervejs i processen indgå i såvel et kollektivt som et individuelt/gruppebaseret vejledningsforløb.

Eksamenssprog:

  • Dansk
  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

   Mundtlig, Fri hjemmeopgave

Specifikt for prøveformen: Mundtlig

Eksaminationstid: 1 time(r)

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: Hovedværksopgaven består af en skriftlig opgave af maks. 15 siders omfang med efterfølgende mundtlig dialog af 1 times varighed (inkl. votering). Opgavens endelige titel aftales med en vejleder fire uger inden aflevering. På baggrund af den skriftlige besvarelse udarbejder vejleder og censor et votum, som dels indeholder en kort vurdering af opgaven, dels forskellige spørgsmål, som kan tages op ved den mundtlige dialog. Votummet udleveres til den studerende senest 24 timer før eksamen.





Samfundsteori

20 ECTS

Gennem det faglige arbejde med modulets discipliner, skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kvalifikationer:

Viden:
• Indsigt i nyere samfundsteoretiske teoridannelser
• Kendskab til væsentlige teorier om socialisering
• Kendskab til moderne politisk teori og til de forskellige politiske ideers historiske udspring
• Grundlæggende indsigt i moderne økonomiske teorier og deres politiske implikationer.

Færdigheder:
• Evne til at fortolke samfundsteoretiske problemstillinger i deres historiske kontekst
• Evne til at vurdere de ideologiske implikationer af forskellige samfundsteorier

Kompetencer:
• Evne til at se aktuelle samfundsmæssige problemer som historiske og politiske
• Evne til at argumentere for egne valg.

Se kursusudbud
De politiske og økonomiske ideers historie 10 ECTS 3. semester bestået/ikke bestået
Obligatorisk og konstituerende
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:
Ved bedømmelsen af undervisningsdeltagelsen/prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• demonstrerer indsigt i og forståelse for nyere politiske og økonomiske idédannelser, herunder evnen til at skelne mellem forskellige hovedstrømninger
• demonstrerer viden om grundlæggende temaer inden for den politiske og økonomiske idéhistorie som f.eks. demokrati, stat, kapitalisme, folk etc.
• kan analysere og perspektivere problemstillingerne i deres relevante kontekst
• besidder evnen til at vurdere konsekvenser af de forskellige politiske og økonomiske idédannelser

Indhold:
Disciplinen omhandler de måder, hvorpå man i den nyere vesteuropæiske historie har tematiseret stats- og samfundsdannelsen, idet der fokuseres på de forskellige beskrivelser af og begrundelser for samfundets politiske indretninger, dets juridiske strukturer og retslige regulationer samt dets økonomiske reproduktions- og samkvemsformer. I disciplinen gennemgås hovedværker og tekster med hovedvægten på perioden fra 1500 og frem til i dag. Der læses først og fremmest tekster fra den politiske filosofis historie samt i mindre omfang fra den politiske økonomis teorihistorie.

Undervisningsformer:

  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:
Seminar forstået som undervisningsform, hvori der kan forekomme kombinationer af gruppearbejde, studenteroplæg, skriveøvelser, holddiskussioner samt mindre projektarbejder.

Eksamenssprog:

  • Dansk
  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

•  Undervisningsdeltagelse

Censurform: ingen censur

Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået

Bemærkninger:

Ordinær prøve

Eksamen aflægges ved regelmæssig, aktiv og tilfredsstillende undervisningsdeltagelse.

Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer. Med aktiv og tilfredsstillende forstås, at den studerende deltager tilfredsstillende i fagets undervisningsaktiviteter, herunder aflevering af to opgaver i løbet af semestret. Underviseren præsenterer skriftligt i Blackboard ved semesterstart de undervisningsaktiviteter, den studerende forventes at deltage i og hvilke krav, der stilles til en tilfredsstillende deltagelse.


•  Bunden hjemmeopgave

Eksaminationstid: 7 dag(e)

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: bestået/ikke bestået

Bemærkninger:

Omprøve

Omprøven aflægges som en bunden 15 siders skriftlig hjemmeopgave på 7 dage.


Socialiseringens idéhistorie 10 ECTS 4. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
• demonstrerer viden om og forståelse for de grundlæggende problemstillinger i de forskellige moderne idédannelser, der sætter fokus på forholdet mellem individ og fællesskab
• formår at analysere og perspektivere problemstillingerne i deres relevante kontekst
• demonstrerer en grundlæggende forståelse for socialiseringsformernes egenart og samspil
• kan vurdere de psykologiske, sociale, kulturelle og politiske forudsætninger for og konsekvenser af forskellige socialisationsformer

Indhold:
Disciplinen omhandler forholdet mellem den enkelte og fællesskabet og tematiserer således de forskellige opdragelses-, tilpasnings-, og identitetsdannelsesprocedurer, der tilsammen er med til at bestemme, hvorledes et individ optages i et givet kulturelt, politisk eller socialt fællesskab. Dermed spænder socialiseringens idéhistorie over discipliner som eksempelvis moral- og socialfilosofi, sociologi, psykologi, pædagogik mv. I disciplinen gennemgås hovedværker og tekster med hovedvægten på perioden fra oplysningen til i dag.

Undervisningsformer:

  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:
Seminar forstået som undervisningsform, hvori der kan forekomme kombinationer af gruppearbejde, studenteroplæg, skriveøvelser, holddiskussioner samt mindre projektarbejder.

Eksamenssprog:

  • Dansk
  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

•  Fri mundtlig prøve

Forudsætninger for prøvedeltagelse: Forudsætningen for at indstille sig til eksamen er, at den studerende har deltaget aktivt i mindst 75 % af den udbudte undervisning.

Eksaminationstid: 30 minutter

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: Inden for en nærmere angivet del af disciplinens pensum afleverer den studerende en synopsis på maksimalt 2 sider, der skitserer en problemstilling inden for socialiseringens idéhistorie. Synopsen danner udgangspunkt for en efterfølgende mundtlig eksamination.


•  Bunden hjemmeopgave

Forudsætninger for prøvedeltagelse: Omprøveformen bruges i omprøveperioden til studerende, som ikke opfylder kravene til undervisningsdeltagelsen og dermed bruger et eksamensforsøg, eller som udebliver eller dumper til den ordinære eksamen.

Eksaminationstid: 7 dag(e)

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

Omprøve aflægges som en bunden 10 siders skriftlig opgave på en uge.





HUM-fag

10 ECTS

HUM-fag er et tværhumanistisk valgfagsudbud rettet mod alle humanistiske bachelorstuderende på tværs af deres centrale fag. Et givent semesters udbud af HUM-fag indstilles af de respektive studienævn til dekanens godkendelse og publiceres efterfølgende i Aarhus Universitets kursuskatalog 1 år forud for kursets afvikling. De nærmere bestemmelser for de enkelte udbuds form, indhold og eksamensbestemmelser fremgår af den enkelte kursusbeskrivelse i kataloget.

De nærmere retningslinjer for ansøgning, prioritering og optagelse på HUM-fag er beskrevet på Studieportal Arts. 
(http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/hum-fag/).

Se kursusudbud
Audiodrama i teori og praksis 10 ECTS 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Formål:
Audiodrama i teori og praksis er et tværfagligt kursus, der sætter fokus på lyd og fortællinger.

Målet er at give den studerende kompetencer i at formidle drama og fortælling i lyd, i at analysere og i at reflektere kritisk over det auditive drama som kulturel produktionsform.

Center for Sound Studies står som central samarbejdspartner, og kurset vil dels kunne trække på centerets kompetencer, og dels få opmærksomhed via centerets øvrige aktiviteter. Der er bl.a. planer om en reetablering af Aarhus radiobiograf i centerets regi, som dermed kan være aftager for kursisternes produktioner.

En del af kursets formål er også at opdyrke et vækstlag i danmark, både af studerende med forskningsmæssig interesse i lydfortællinger, såvel som studerende med produktions ambitioner. Kurset tænkes derfor udbudt på dansk.

Kurset er praksisbaseret og omdrejningspunktet bliver produktionen af små audiodramaer, som skal give grundlæggende indsigt i de særlige udfordringer, der knytter sig til lydproduktion, både på et teoretisk, et produktionsteknisk og et auditivt æstetisk niveau.

Kurset vil desuden give indblik i audiodramaets historik og diversitet og også tegne et billede af den mediekontekst, der har skabt grundlaget for det aktuelle og mediespecifikke audiodrama, som for længst har lagt afstand til sceneteatret og fundet egne udtryks- og formidlingsformer.

Indholdet vil veksle mellem arbejdet med produktionsopgaver i grupper, korte workshops i optageteknikker, dramaturgi, instruktion, redigering og lyddesign, samt teoretiske diskussioner hvor der reflekteres over produktionerne i relation til teori, analyse eksempler og forskellige lytteøvelser.

Kursets første og sidste uge vil være onlinebaseret.

Teoretiske og analytiske diskussioner tager i vidt omfang udgangspunkt i de problemstillinger man møder i udførelsen af de konkrete produktionsopgaver.

Teoretisk tages der afsæt i blandt andet Sound Studies, hvor teori om auditive medier, soundscapes, stemmer, lyd, audiodesign, musik og mediespecifikke udtryksformer kombineres i en forståelse af den auditive kultur.

Kurset henvender sig til studerende på æstetiske fag (musik, litteratur, teater/dramaturgi, film, medievidenskab, digital design), på journalistiske uddannelser, på professionsuddannelser (sonic college, transmedia, animation, multiplatform production).

Faglige mål:
Ved bedømmelse af den studerendes præstation lægges vægt på i hvor høj grad den studerende kan:

Viden

  • Indsigt i audiodramaets historik og diversitet, samt forståelse for det aktuelle og mediespecifikke audiodrama 
  • Indsigt i relevante teoridannelser og faglitteratur relateret til fortællinger i lyd
  • Indsigt i særlige udfordringer, der knytter sig til lydproduktion, både på et teoretisk, et produktionsteknisk og et auditivt æstetisk niveau.

Færdigheder

  • Evne til at arbejde kreativt og tværfagligt med praktiske produktioner
  • Evne til at planlægge produktioner, samt arbejde projekt- og procesorienteret
  • Evne til at forbinde teori og praksis

Kompetencer

  • Kompetence i at formidle drama og fortælling i lyd
  • Kompetence i at analysere og reflektere kritisk over det auditive drama som kulturel produktionsform.

Undervisningsformer:

  • Holdundervisning

Eksamenssprog:

  • Dansk

Eksamensmuligheder:

   Fri hjemmeopgave

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

Fri hjemmeopgave med produkt 
Der udarbejdes i tilknytning til/forlængelse af undervisningen et praktisk produkt (fx videoproduktion, hjemmeside, pjece etc.). Omfanget og arten af produktet skal være relevant i forhold til kursets indhold og skal godkendes af underviseren/vejlederen. Produktet ledsages af en reflekterende redegørelse på 5-6 normalsider (2400 tegn, inkl. noter), der profilerer produktet i forhold til en relevant akademisk diskussion, et teoretisk perspektiv eller en faglig tradition, således at de trufne valg begrundes og motiveres i en faglig kontekst.  
Produktet kan udarbejdes i en gruppe på op til fem studerende, hvor den enkelte studerendes bidrag skal kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse.

Omfang:
1 studerende: 5-6 sider
2 studerende: 10-12 sider
3 studerende: 15-18 sider
4 studerende: 20-24 sider
5 studerende: 25-30 sider

Beregningen af normalsider omfatter tekst og noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste.
Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse.


Dansk sprog og litteratur for nordiske studerende (Nordkurs) 10 ECTS
Prøvedetaljer

Kvalifikationsbeskrivelse:

Formål:
Disciplinen behandler litteraturanalyse af konkrete tekster inden for en periode, strømning eller et emne inden for dansk litteraturhistorie belyst gennem analyser af forskellige danske tekster. Disciplinen giver mulighed for at belyse litteraturhistorien synkront og diakront. Disciplinen præsenterer litteraturanalytiske begreber samt litteraturanalytiske begreber og indfører og opøver de studerende i metodisk anvendelse af disse i praktisk analyse- og fortolkningsarbejde. Der inddrages litteraturteori i undervisningen.

Faglige mål:
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende kan:

  • arbejde indgående og selvstændigt med en udvalgt tekst inden for en litteraturhistorisk periode, strømning eller et emne i relation til undervisningsforløbets overordnede valgte ramme
  • kan levere en selvstændig, veldisponeret og sammenhængende analyse af danske litterære tekster
  • perspektivere den valgte problemstilling til relevante dele af den i hele modulet opnåede viden.

Undervisningsformer:

  • Holdundervisning

Eksamenssprog:

  • Dansk

Eksamensmuligheder:

Digital historie: arkiver, projekter, kode 10 ECTS 7-trinsskala
Prøvedetaljer

Kvalifikationsbeskrivelse:

Purpose:
The purpose of this course is to introduce students to the four areas of digital history: digital methods, born-digital sources, digital practices in history (including use of digital research tools and archives), and digital communication of history (public digital history). This means that we will explore digital history as a new set of methods available to historians (digital methods); a new set of sources (born-digital sources such as web pages); a new set of practices related to digitization and online access of archives and sources; as well as digital history communication. Around 50% of the course will be allocated to acquiring technical and methodological skills for quantitative digital history.

For BA students the course will also provide an opportunity to work on a predetermined project made from data already used in an existing project in Aarhus University’s history department. The course will also contain a brief introduction to the history of computers and the web.

Description of qualifications:

  • Outline and contrast key theoretical perspectives related to the relationship between historians and archives in a digital age, including the ability to understand the contribution of studies investigating digital history and methods – and in particular digital archives – on the basis of epistemological choices and methodological rigor
  • Explain and discuss key points and processes in the history of computers and the web
  • Outline and give examples of the impact policy making and regulatory regimes have played in the development digital archives
  • Construct arguments in written and oral form that contrast and assess different views of digital history communication as public history

In terms of technical and methodological skills, students should be able to:

  • Demonstrate an ability to apply Exploratory Data Analysis to structured data (in a database)
  • Competences in implementing analysis of one of the following types of data: text, networks, geospatial data
  • Be able to combine statistical information, visualization and standards for history to discuss and communicate findings
  • Be able to evaluate digital (online) tools and interfaces in view of its practicability and its usefulness for historical research

In terms of intellectual, practical and transferable skills, students should be able to:

  • Engage in reasoned debate and argumentation, being able to contrast and assess different views of the relationship between digital archives, methods and historiography
  • Undertake information retrieval and analysis
  • Communicate effectively in speech and writing, being aware of the specific problems and possibilities related to writing for an inter-disciplinary audience.

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:

Kombination af forelæsning og holdundervisning

Eksamenssprog:

  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

   Hjemmeopgave

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

Examination:
Take-home assignment with a portfolio consisting of three different tasks:

  • Describe the interface of a given digital archive. Make a description of its categorisation, API, and information about metadata registration with a view to its historiographical affordance
  • Describe and analyse a key event or process in the history of computing
  • Create an own project using quantitative digital methods.

The number of assignments, their form (individual and/or group-based, written, set or on a topic of the student’s choice etc.) as well as the deadline for submission will be announced in writing on Blackboard and orally by the teacher at the beginning of the semester. The total length of the portfolio is 8-12 standard pages (each page being 2,400 characters including notes).

The text and notes are included in the number of standard pages, but not the front page, table of contents and bibliography. Written assignments that do not comply with these stipulations cannot be accepted for assessment.

The assignment may be written in a group of up to five students, but it must be possible to assess the contribution of each individual student in the group.

Length:
One student: 8-12 pages
Two students: 18-22 pages
Three students: 28-32 pages
Four students: 38-42 pages
Five students: 48-52 pages

Re-examination: 

Set, take-home assignment.

Students produce a written assignment of 8-12 standard pages (each page being 2,400 characters including notes) based on one or more questions within the area of the humanities elective concerned. The written assignment must be completed within five days.

The text and notes are included in the number of standard pages, but not the front page, table of contents and bibliography.
Written assignments that do not comply with these stipulations cannot be accepted for assessment.

 


Fashion Strategies; the importance of seeing, knowing and rethinking 10 ECTS 7-trinsskala
Prøvedetaljer

Kvalifikationsbeskrivelse:

Purpose:
Get a solid introduction to the Fashion System, the methodology and the disciplines involved in creating a product strategy and discover how to create alternative strategies.
This course provides an overview of topics and issues central to the Strategic Design and product development process, with an emphasis on the relationships between design, experience, body, society and buying behavior. An intensive three-week course will exposes students to a multidisciplinary product development strategy in fashion apparel. Through critical readings and discussions, case studies, guest lectures, and practice-based fieldwork, the course address strategic key elements prior to production where trend, design, and technology and customer preferences (physical and social) interact to create a product strategy. By means of knowledge building through empirical research, workshops, reflection, and decision-making activities, the course expose the variety and possibilities for new design, engineering and technology perspectives in business contexts.

The course covers:

  • Design Thinking
  • Trend identification; theory and methods
  • Body, form, function and aesthetics influences on fashion and buying behavior
  • User driven methodologies and approaches; theory and practice
  • Scenario building; data analysis based on own research
  • Communication; strategy & product technology
  • Cultural and social perspectives in relation to the Fashion System

Academic objectives:
The course provides the student with extensive knowledge about the Fashion System and the complexity and key elements of product development, strategically aimed at specific consumer groups with a prior-to-production approach. Using design thinking, the course trains the student to spot gaps in current product strategies thus enabling the student to develop proposals for potential alternative product strategies.

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Holdundervisning

Eksamenssprog:

  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

   Hjemmeopgave

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: Hjemmeopgave med portfolio
Antal opgaver, deres form (individuel og/eller gruppe, skriftlig, bunden eller fri mv.) og afleveringsfrist meddeles skriftligt i Blackboard og mundtligt af underviser ved semestrets begyndelse. Portfolioens samlede omfang –8-12 normalsider (2400 tegn, inkl. noter).
Opgaverne kan skrives i en gruppe på op til fem studerende, hvor den enkelte studerendes bidrag skal kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse.
Omfang:
1 studerende: 8-12 sider
2 studerende: 18-22 sider
3 studerende: 28-32 sider
4 studerende: 38-42 sider
5 studerende: 48-52 sider
Beregningen af normalsider omfatter tekst og noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste.
Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. 


Naturvidenskabens visuelle kultur 10 ECTS 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Purpose:
The purpose of the course is to provide students from the humanities and the natural sciences with a broader as well as deeper knowledge of scientific imagery and visual culture.  The students gain knowledge about image practices and visual cultures in different disciplines, which provide the students with insight into new ways of generating, utilizing, analyzing and interpreting images. The course enables students to bring those new insights back to their core discipline and apply them fruitfully in their future academic work. Students are not expected to have any cross-disciplinary experience (humanities-natural science) prior to the course.

The course investigates imagery and visual cultures of the natural sciences and art, and is aimed equally at students from the humanities and science programmes. The course’s focus is contemporary practices of visual culture in science and in art and especially how these practices relate, differ and compare in the 21st century. We will work with questions like: When, how and why do scientific images prompt aesthetic experiences in its audience? And when, how and why do they not? What is, theoretically, the difference between a scientific graph and an oil painting that represents the same thing? What characterizes a good diagram and why is a pretty diagram not necessary aesthetically satisfactory? How does art use visual culture from science and vice versa? 

Academic objectives:
The student is expected to acquire the following knowledge, skills and competences by completing the humanities elective:

Knowledge

  • Knowledge of central concepts, theories, methods and empirical research of relevance to the aesthetics of contemporary scientific imagery
  • Knowledge of central issues relating to the subject
  • Insight into how various practices of visual culture and image production provided by different fields within the humanities and the natural sciences can shed light on the subject covered by the course

Skills

  • Analyze the overall visual culture of specific, selected images in the natural sciences
  • Formulate an academic research problem regarding the aesthetics of scientific imagery
  • Assess the relevance of different theories and methods in relation to this issue, including the ability to assess the scope and limitations of the student’s own primary field of study in relation to it
  • Communicate the issue clearly

Competences

  • The ability to participate in academic cross-disciplinary collaboration with students from other fields of study
  • The measure of academic independence required to discuss and reflect on an interdisciplinary issue of relevance to the course.

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:
In addition to lectures and seminars, the course will include workshops and exercises that enable the students to work practically on analyzing and producing images that investigate, communicate or reflect on science

Eksamenssprog:

  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

   Hjemmeopgave

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

Examination

Take-home assignment with a portfolio
The number of assignments, their form (individual and/or group-based, written, set or on a topic of the student’s choice etc.) as well as the deadline for submission will be announced in writing on Blackboard and orally by the teacher at the beginning of the semester. The total length of the portfolio is 8-12 standard pages (each page being 2,400 characters including notes).

The assignment may be written in a group of up to five students, but it must be possible to assess the contribution of each individual student in the group.

Length:
One student: 8-12 pages
Two students: 18-22 pages
Three students: 28-32 pages
Four students: 38-42 pages
Five students: 48-52 pages

The text and notes are included in the number of standard pages, but not the front page, table of contents and bibliography.
Written assignments that do not comply with these stipulations cannot be accepted for assessment.

Re-examination:

Set, take-home assignment 
Students produce a written assignment of 8-12 standard pages (each page being 2,400 characters including notes) based on one or more questions within the area of the humanities elective concerned. The written assignment must be completed within five days.

The text and notes are included in the number of standard pages, but not the front page, table of contents and bibliography.
Written assignments that do not comply with these stipulations cannot be accepted for assessment.


Religious Unity and Diversity within Hinduism and Buddhism 10 ECTS 7-trinsskala
Prøvedetaljer

Kvalifikationsbeskrivelse:

Purpose:
Sri Lanka is truly a Buddhist country with monks in saffron robes, old monuments with historical significance, Buddha images in temples and markets. But it is also an island with several religious traditions living side by side, harmoniously and in conflict. Religious pluralism is seen in rituals such as firewalking, pilgrimage processions, or individual devotional prayers, where Buddhism and Hinduism as lived religion in many ways melt together. Differences between Buddhism, Hinduism, Islam and Christianity are acknowledged through peaceful diversity or aggressively acted out as religious and ethnic exclusivism or even violence.

The summer school will qualify the students to have deeper understanding of 1) Hinduism and Buddhism as lived religions in a contemporary perspective, 2) religious diversity theoretically and in practice, 3) the relationship between religion and culture in an Asian context, 3) religion and conflict 4) religion and materiality and 5) how to perform a minor fieldwork.

The course consists of two periods: one period (over two months) of virtual guidance and one period (12 days) taking place in Sri Lanka. Basic knowledge about Indian religion (primarily Hinduism and Buddhism) is required. Course material will be uploaded before the course.

Students should achieve qualifications in the form of knowledge, understanding and competence in the following areas:

  • A clearly defined, limited theme in the study of religion
  • Dimensions of the history of research on religion and methods and theories regarding the relevant theme.

Through their work with the academic material, students should acquire academic knowledge and skills enabling them to:

  • Acquire knowledge of and insight into a theme in the study of religion
  • Account for and discuss the relevant theme on a basic academic level

The summer school will qualify the students to have deeper understanding of

  • Hinduism and Buddhism as lived religions in a contemporary perspective,
  • religious diversity theoretically and in practice, 3) the relationship between religion and culture in an Asian context,
  • religion and conflict
  • religion and materiality and
  • how to perform a minor fieldwork.

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Holdundervisning

Eksamenssprog:

  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

   Fri hjemmeopgave

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

Examination: 

Take-home assignment on a topic of the student’s choice
Students complete a written take-home assignment on a topic they choose themselves amounting to 8-12 standard pages (each page being 2,400 characters including notes). The text and notes are included in the number of standard pages, but not the front page, table of contents and bibliography. Written assignments that do not comply with these stipulations cannot be accepted for assessment.

The assignment may be written in a group of up to five students, but it must be possible to assess the contribution of each individual student (this does not include the introduction and conclusion).

Length:
One student: 8-12 pages
Two students: 18-22 pages
Three students: 28-32 pages
Four students: 38-42 pages
Five students: 48-52 pages

The topic and method used in the assignment must be relevant in relation to the content of the course and are subject to approval by the teacher/supervisor.

Re-examination:

Set, take-home assignment 
Students produce a written assignment of 8-12 standard pages (each page being 2,400 characters including notes) based on one or more questions within the area of the humanities elective concerned. The written assignment must be completed within five days.

The text and notes are included in the number of standard pages, but not the front page, table of contents and bibliography.
Written assignments that do not comply with these stipulations cannot be accepted for assessment.


Socio-Cultural Robotics: Introduction to Robophilosophy 10 ECTS 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:

Formål:
Recent advances in robotics create new and exciting tasks for researchers in the  Humanities. Especially the introduction of socalled ‘sociable robots’—that is, robots with social intelligence that can interact with humans as if they were people—raises important questions: are humans replaceable? In which respects? How will robots change us? Will they erode those aspects that we treasure most about human interactions or will they enhance our faculties and improve humanity? Can we use robots to test certain basic questions of the Humanities such as: is there human nature? Is there something special about the human capacity of understanding?

This course will explore these and other questions in the intersection of philosophy, anthropology, psychology, information and media science, art and art history. Given that social robotics is an up and coming development, the course will be taught with the idea in mind that the increased application of sociable robots in Denmark will also create new job opportunities for Humanists.

Faglige mål:

Indhold:
Se kvalifikationsbeskrivelsen

Undervisningsformer:

  • Holdundervisning

Kommentar til undervisningsform:
Slideshow presentations, video material, in-class exercises and cooperative learning sessions, demonstration of robot, video conferencing

Eksamenssprog:

  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

   Hjemmeopgave

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

Fri hjemmeopgave
Den studerende udarbejder en fri hjemmeopgave på 8-12 normalsider (2400 tegn, inkl. noter). 
Opgaverne kan skrives i en gruppe på op til fem studerende, hvor den enkelte studerendes bidrag skal kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse (indledning og konklusion undtaget).

Omfang:
1 studerende: 8-12 sider
2 studerende: 18-22 sider
3 studerende: 28-32 sider
4 studerende: 38-42 sider
5 studerende: 48-52 sider

Opgavens emne og metode skal være relevant i forhold til kursets indhold og skal godkendes af underviseren/vejlederen.
Beregningen af normalsider omfatter tekst og noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse.


Visual Anthropology Today: Infrastructures for Seeing, Thinking, and Knowing 10 ECTS 7-trinsskala
Prøvedetaljer

Kvalifikationsbeskrivelse:

Formål:
Kurset giver den studerende en grundig indføring i visuel antropologi, fra film og fotografi, over digital video og sociale medier. Kursusdeltageren præsenteres for klassisk og nyere litteratur om film- og fotografiske virkemidler, historie og anvendelsesmuligheder, der gør denne i stand til at producere, diskutere og analysere (audio-)visuelle repræsentationer æstetisk og videnskabeligt. Den studerende indføres i visuel antropologi gennem læsningen af centrale metodiske og analytiske tekster, samt introduceres til en lang række nye, konkrete eksempler på participatoriske muligheder som digital antropologi og nye medier tilbyder i social videnskabelig forskning. De studerende kommer til at arbejde praktisk og analytisk i byrummet med tematiske opgaver.

In the evaluation of exam performance, emphasis is placed on the extent to which the student:

  • Displays an insight into specific theories, issues and/or methodological approaches within various subject areas
  • Demonstrates an understanding of the translation of individual theories and/or methodologies into concrete analyses of society and culture as well as the consequences of a given method of analysis for the final result
  • Ability to relate the chosen subject to academic anthropology

Undervisningsformer:

  • Forelæsning
  • Holdundervisning

Eksamenssprog:

  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

   Hjemmeopgave

Censurform: intern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

Ordinær eksamen:
Fri hjemmeopgave med produkt

Der udarbejdes i tilknytning til/forlængelse af undervisningen et praktisk produkt (fx videoproduktion, hjemmeside, pjece etc.). Omfanget og arten af produktet skal være relevant i forhold til kursets indhold og skal godkendes af underviseren/vejlederen. Produktet ledsages af en reflekterende redegørelse på 5-6 normalsider (2400 tegn, inkl. noter), der profilerer produktet i forhold til en relevant akademisk diskussion, et teoretisk perspektiv eller en faglig tradition, således at de trufne valg begrundes og motiveres i en faglig kontekst. 

Produktet kan udarbejdes i en gruppe på op til fem studerende, hvor den enkelte studerendes bidrag skal kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse.

Omfang:
1 studerende: 5-6 sider
2 studerende: 10-12 sider
3 studerende: 15-18 sider
4 studerende: 20-24 sider
5 studerende: 25-30 sider

Beregningen af normalsider omfatter tekst og noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse.

Omprøve:
Bunden hjemmeopgave 

Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på 8-12 normalsider (2400 tegn, inkl. noter) på baggrund af et eller flere spørgsmål inden for HUM-fagets emneområde. Den skriftlige opgave udarbejdes inden for 5 dage.
Beregningen af normalsider omfatter tekst og noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste.
Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. 





Projekter

25 ECTS

Gennem det faglige arbejde med modulets disciplin(er), skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kvalifikationer:

Viden:
• Indsigt i selvvalgte idéhistoriske områder

Færdigheder:
• Færdighed i selvstændigt at gennemføre et projekt af idéhistorisk art, herunder færdighed i selvstændigt at finde frem til relevant litteratur og andet materiale
• Evne til selv at analysere, strukturere, diskutere og formidle en idéhistorisk problemstilling samt til at kunne indplacere den i dens kontekst – såvel synkront som diakront
• Evne til at formidle komplekse problemstillinger i et korrekt og flydende skriftsprog.

Kompetencer:
• Evne til at overskue et område og til at kunne skelne væsentligt fra mindre væsentligt
• Evne til at arbejde selvstændigt, kritisk og resultatorienteret.

Se kursusudbud
Emneopgaven 10 ECTS 4. semester 7-trinsskala
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende
• demonstrerer evne til at bearbejde et idéhistorisk emne i et synkront og/eller diakront perspektiv
• demonstrerer evne til selvstændig og kritisk behandling af det valgte emne
• er i stand til at analysere og diskutere det idéhistoriske emne på en teoretisk kvalificeret måde
• udviser metodisk sikkerhed og præcis begrebsbrug i stoffets behandling

Indhold:
Den studerende vælger i samråd med en vejleder et idéhistorisk emne, som belyses synkront og/eller diakront med henblik på at afdække de fremstillede ideers historiske status.

Undervisningsformer:

  • Vejledning

Kommentar til undervisningsform:
Individuel og evt. kollektiv vejledning.

Eksamenssprog:

  • Dansk
  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

   Fri hjemmeopgave

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: Emneopgaven består af en skriftlig opgave af maks. 15 siders omfang. Opgavens endelige titel aftales med en vejleder fire uger inden aflevering.


BA-projekt 15 ECTS 5. semester 7-trinsskala
Obligatorisk og konstituerende
Prøvedetaljer Se kursusudbud

Kvalifikationsbeskrivelse:
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende
• demonstrerer evne til selvstændigt at bearbejde en tværfagligt orienteret idéhistorisk problemstilling
• demonstrerer evne til selvstændig og kritisk behandling af den valgte problemstilling
• er i stand til at analysere og diskutere problemstillingen på en teoretisk kvalificeret måde
• udviser metodisk sikkerhed og præcis begrebsbrug i stoffets behandling

Indhold:
BA-projektet er en fri en idéhistorisk opgave.

Undervisningsformer:

  • Vejledning

Kommentar til undervisningsform:
Individuel og kollektiv vejledning i form af en BA-workshop, som mødes et antal gange i løbet af semesteret. Hensigten er, at de studerende kommer godt fra start og får mulighed for at sparre omkring opgaveprocessen.

Eksamenssprog:

  • Dansk
  • Engelsk

Eksamensmuligheder:

   Fri hjemmeopgave

Censurform: ekstern censur

Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger: BA-projektet består af en fri skriftlig hjemmeopgave af maks. 20 siders omfang. Opgavens endelige titel aftales med en vejleder fire uger inden aflevering.
BA-projektet skal forsynes med et resumé på engelsk, tysk eller fransk i et omfang af maks 1 side; resumeet tæller ikke med i opgavens 20 sider. Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Resumeet indgår modificerende i bedømmelsen.





3. Generelle regler

3.1 Hjemmel

Denne studieordning er udstedt i medfør af:

Uddannelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr.  1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne med senere ændringer (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=184781)

Eksamensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser med senere ændringer (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183445)

Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167998)

Bacheloradgangsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 110 af 30. Januar 2017 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne med senere ændringer (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186471)


3.2 Regler om 1. årsprøve

For studerende optaget på uddannelsen pr. 1/9 2016 og frem gælder: Universitetet fastsætter i studieordningen for bacheloruddannelsen, hvilke prøver den studerende skal deltage i inden udgangen af det første studieår efter studiestart (førsteårsprøven). Den studerende skal senest bestå de prøver, som indgår i førsteårsprøven, inden udgangen af den studerendes første studieår efter studiestart for at den studerende kan fortsætte uddannelsen, uanset om den studerende har gennemført 3 prøveforsøg jf. Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) https://www.retsinformation.dk. Propædeutisk undervisning indgår ikke i førsteårsprøven, og første studieår regnes fra og med det første semester, hvori indgår ikke-propædeutisk undervisning.

For studerende optaget på uddannelsen før 1/9 2016 gælder: Universitetet fastsætter i studieordningen for bacheloruddannelsen, hvilke prøver den studerende skal deltage i inden udgangen af det første studieår efter studiestart (førsteårsprøven). Den studerende skal senest bestå de prøver, som indgår i førsteårsprøven, inden udgangen af den studerendes andet studieår efter studiestart for at den studerende kan fortsætte uddannelsen, jf. Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) https://www.retsinformation.dk. De prøver, der indgår i førsteårsprøven for studerende optaget før 1/9 2016 er: 

De jødisk-kristne ideers historie 
De filosofiske ideers historie I 
De filosofiske ideers historie II 

3.3 Regler om studiestartsprøve

Med virkning fra 1. september 2016 gælder følgende vedrørende studiestartsprøver, jf. Eksamensbekendtgørelsen, bek. nr. 1062 af 30/06/2016, § 16:Den obligatoriske studiestartsprøve afholdes inden udgangen af september på bacheloruddannelsens første semester.

Prøven omfatter 0 ECTS, bedømmelsen er Bestået/Ikke bestået og prøven er intern uden censur.

Der gives to forsøg. Uddannelsens studerende på 1. semester er automatisk tilmeldt prøven. Resultatet vil fremgå af den studerendes selvbetjening. Studerende, som ikke består første forsøg tilmeldes automatisk 2. forsøg. Resultatet af andet forsøg vil fremgå af den studerendes selvbetjening senest den 28. september.

Studerende, som ikke består ved 1. eller 2. forsøg, udmeldes med øjeblikkelig virkning.


3.4 Merit og fleksibilitet

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, skal ansøge om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Ved ansøgning om forhåndsmerit forpligter ansøger sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået. Ansøger skal også samtykke til, at studienævnet kan indhente den nødvendige dokumentation. Beståede uddannelseselementer meriteres efterfølgende ind i uddannelsen. Studienævnet har videre mulighed for at godkende merit fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution.  Har studienævnet godkendt, at et bestået fag eller fagelement fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, skal bedømmelsen overføres som »Bestået« eller »Godkendt«. Hvis det pågældende fagelement bedømmes efter 7-trins-skalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, overføres bedømmelsen med karakterer. Et kandidatspeciale fra en afsluttet kandidatuddannelse kan ikke meritoverføres til en ny kandidatuddannelse.


3.5 Til- og afmelding af prøver

Tilmelding til fag, prøver og valgfag
Den studerende er selv ansvarlig for at være tilmeldt fag og prøver hvert semester. Studerende, der følger normalstudieplanen for deres uddannelse, vil blive servicetilmeldt til undervisning og eksamen i uddannelsens obligatoriske fag i den semesterrækkefølge, studieordningen foreskriver, umiddelbart før tilmeldingsfristen. Den studerende er selv ansvarlig for, at tilmeldingerne er korrekte inden udløbet af til- og afmeldingsfristen. Framelding kan ikke finde sted efter afmeldingsfristen og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven.

Studerende, der følger normalstudieplanen, har fortrinsret til en holdplads på det semester, de er nået til ifølge studieordningen.

Den studerende skal selv tilmelde sig og eventuelt prioritere valgfag inden for den fastsatte frist, som fremgår af studieportalen. Efter afmeldingsfristen er valgfaget en obligatorisk del af den studerendes studieprogram og kan ikke ændres.

Fristerne for til- og afmelding fremgår af studieportalen.

Til- og afmelding til omprøver (2. og 3. forsøg):
Studerende, der ikke består en prøve i første forsøg, kan tilmelde sig 2. prøveforsøg i samme semesters reeksamensperiode. Det er en forudsætning for tilmelding til omprøven, at den studerende har deltaget i eksamen forud for omprøven. Der afholdes omprøve to gange om året: umiddelbart efter den ordinære eksamen og i den efterfølgende eksamensperiode. Studerende, der ikke består en prøve i første forsøg, skal tilmelde sig omprøven inden for den fastsatte frist, som fremgår af studieportalen.

Afmeldingsfristen er sammenfaldende med tilmeldingsfristen til omprøven og fremgår af studieportalen.

Afvikling af omprøver (2. og 3. forsøg):
Omprøver afholdes i omprøveterminen. Når der alene er fastsat én prøveform, kan den studerende indgive ønske om at afvikle omprøven samtidig med afvikling af en planlagt ordinær eksamen. Et sådant ønske indgives senest ved udløb af tilmeldingsfristen jf. studieportalen. Ønsker indgivet herefter kan ikke forventes behandlet.

Når der er fastsat en særlig prøveform til omprøven, er denne form gældende for den studerendes 2. og 3. prøveforsøg, med mindre den studerende opfylder forudsætningskrav om undervisningsdeltagelse og den ordinære prøve afbrydes på grund af dokumenteret sygdom, der berettiger til omprøve.

Se universitetets regler om eksamen http://www.au.dk/om/organisation/regelsamling/5/56/

Studieaktivitetskrav
Studerende er omfattet af et studieaktivitetskrav på 45 ECTS pr. studieår, jf. Aarhus Universitets regler af 1. september 2016 herom: http://www.au.dk/om/organisation/regelsamling/4/41/, hvilket betyder, at den studerende skal bestå mindst 45 ECTS pr. studieår.


3.6 Stave- og formuleringsevne

Ved bedømmelsen af bachelorprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. I studieordningen fastsættes regler om, hvorledes stave- og formuleringsevnen indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, idet det faglige indhold dog vægtes tungest, medmindre faget eller fagelementet er sprog eller fremmedsprog.

3.7 Regler for større skriftlige afleveringer

Omfangsbestemmelser fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement. En normalside ved skriftlige afleveringer regnes som 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Beregningen af normalsider omfatter tekst og noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse.

3.8 Regler for brug af computer ved prøver

Tilbydes brug af computer sker det efter Universitetets regler om brug af computer ved prøver se http://www.au.dk/om/organisation/index/5/56/

3.9 Projektorienterede forløb

Mulighed for projektorienterede forløb fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement.

3.10 Dispensationer

En dispensation er en afvigelse fra den eller de regler, der almindeligvis gælder for det pågældende område. Dispensation kan gives på baggrund af ansøgning til den myndighed, der har kompetencen til at give dispensation. Ansøgning om dispensation indgives til studienævnet. Hvis en anden myndighed har kompetencen, videresender studienævnet ansøgningen til rette myndighed (f.eks. dekan, rektor eller ministerium). En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal indgives hurtigst muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne behandles, skal den indeholde tydelig angivelse af, hvad det er for en regel der søges dispensation fra og hvad der ønskes opnået med dispensationen (f.eks. tilladelse til hjælpemidler, forlænget prøvetid, udsættelse af tidsgrænse). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de usædvanlige forhold, der begrunder ansøgningen. Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning.

3.11 Anke og klage

Klager indgives til studienævnet. Forudsætningen for at en klage umiddelbart kan behandles er, at den er skriftlig og begrundet. Det skal fremgå af klagen hvad der klages over og hvad der ønskes opnået med klagen. Klager over prøver skal indgives senest 14 dage efter offentliggørelse af prøvens resultat jf. eksamensbekendtgørelsen. Afvises din klage har du mulighed for at indbringe universitetets afgørelse for et ankenævn. Ankenævnet kan alene behandle faglige klager. Anken, der skal være skriftlig og begrundet, skal sendes til studienævnet senest to uger efter, at universitetets afgørelse er meddelt.

3.12 Om prøver

Forudsætningskrav
Hvis du skal opfylde et forudsætningskrav for at deltage i en prøve, skal din underviser godkende, at kravet er opfyldt forud for eksamen. Opfylder du ikke forudsætningskravet, kan du ikke deltage i eksamen og du bruger et prøveforsøg. Dette gælder både for ordinær prøve og omprøve. Hvis du skal opfylde et forudsætningskrav til din ordinære prøve, vil der typisk være tale om et antal afleveringer, du skal uploade i Blackboard til en frist fastsat af din underviser. Hvis du skal opfylde et forudsætningskrav til din omprøve, vil der være tale om et antal afleveringer, du skal aflevere til din eksaminator senest ved fristen for tilmelding til omprøven. Fristen fremgår af studieportalen.

Pensum
Vær opmærksom på, at dit pensum kan genbruges. Dog med det forbehold, at det kun er gyldigt i tre semestre: i det semester, hvor der undervises i faget, og i de to efterfølgende semestre.

Eksamenssprog
Eksamenssproget følger undervisningssproget, som er dansk eller engelsk/uddannelsens fremmedsprog. Studerende kan endvidere og efter aftale med underviser aflægge eksamen på dansk, engelsk, norsk eller svensk i alle fag på uddannelsen.

Bedømmelse
Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver vil der blive lagt vægt på, at den studerende kan formidle en faglig problemstilling og disponere en akademisk opgave herunder opfylde formelle akademiske krav (referencer, citathåndtering, mv.). Ved bedømmelsen af samtlige mundtlige prøver vil der blive lagt vægt på, at den studerende kan præsentere et fagligt stof, strukturere en mundtlig præsentation og indgå i en faglig konstruktiv dialog. Alle prøvers resultater fremgår af eksamensbeviset med deres ECTS-vægt.

Love og bekendtgørelser samt universitetets regler på uddannelsesområdet kan findes i universitetets elektroniske regelsamling på http://www.au.dk/om/organisation/regelsamling/5/56/.


3.13 Udveksling

Mulighed for udveksling fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement.

4. Ændringer til studieordningen

Omprøveformer er føjet til prøver, der involverer undervisningsdeltagelse.
Eksamenssprog er præciseret som "dansk eller engelsk".
Færdighed i fremmedsprog udover engelsk udgår af kompetencebeskrivelsen.
Progressionsregler er fjernet.
Det præciseres, at votum udleveres senest 24 timer før eksamen i hovedværksopgaven og bachelorprojektet.

Gældende pr. 01.09.2016:
- De filosofiske idéers historie: Censurform ændret.
- Opdatering af ”Generelle regler”
- Opdatering af ”Om uddannelse”
- Tilføjelse af omprøve v. "De æstetiske idéers historie" og ved "Det politiske og økonomiske idéers historie"

01.09.2017:
- Opdatering af generelle regler
- Justering af prøveformer i Bachelorprojekt, De æstetiske idéers historie og De politiske og økonomiske idéers historie